Antikrist


Mine børn, nu er det de sidste tider; og som I har hørt, at Anti­krist kommer, så­ledes er alle­rede nu mange anti­krister trådt frem; deraf ser vi, at det er de sidste tider. 

1. Johs. 2.18


Ordet Antikrist

Ordet Anti­krist (500) er det græske ord: ἀντί­χρισ­τος – anti­chris­tos. Det er kun brugt 5 gange i Bi­belen og kun i Jo­hannes’ breve i disse 4 vers: 1. Johs. 2.18 (2 gange), 2.22, 4.3 og 2. Johs. 7.

Antikrist betyder

Ordet ἀντί­χριστος – anti­chris­tos (500) be­tyder: Anti­krist (en, der er imod Kris­tus). Bruges om: Anti­krist, enten en, der sætter sig i Mes­sias’ sted, eller Mes­sias’ fjende (mod­stander). – Det kommer fra 473: antí, “imod, i stedet for” og 5547: Xristós, “Kris­tus”. Egentlig modsat Kristus; nogen, der handler i stedet for (imod) Kristus; “Anti­krist”.

De sidste tider

1. Johs. 2.18 : Småbørn, sidste/­ek­streme tid/­time det er; og efter­som I hørte at Anti­krist kommer, og nu er mange anti­krister er født/­kommet; hvor­ved vi ved at sidste/­ek­streme tider/­time det er. – Alle­rede den­gang det blev skrevet, kaldte Jo­hannes det for de sidste tider og at mange anti­krister alle­rede var trådt frem.

Den afvisende og fornægtende

1. Johs. 2.22: Hvem er løg­neren hvis ikke den af­vis­endefor­næg­tende at Jesus ikke er Kristus? Denne er anti­krist den af­vis­ende/­for­næg­tende Faderen og Sønnen. – Her er to næg­telser. Det kan være let­tere at forstå, hvis vi fjerner næg­tel­serne og skriver: Hvem er løgneren – den af­vis­ende/­for­næg­tende at Jesus er Kristus? Det er altså den som af­viser og for­nægter at tro på Faderen og Sønnen og at Jesus er Kristus, som er anti­kristen.

Jesus Kristus er kommet i kødet

1. Johs. 4.3: En­hver ånd som ikke be­kender at Jesus Kristus er kommet i kødet, er ikke fra Gud; og dette/­denne er den anti­krist, som i har hørt at han kommer, og alle­rede nu er i verden. – Enhver ånd, som ikke be­kender, at Jesus Kristus er kommet i kødet, er ikke fra Gud, men er imod Gud, det er den anti­krist, som I har hørt skal komme. Men der står også, at den ånd alle­rede nu er i verden.

Antikrist – en bedrager

2. Johs. 7: For mange be­drag­ere/­for­førere vil an­komme til verden, de ikke be­kend­ende at Jesus Kristus kommet i kødet; han er be­drag­eren/­for­før­eren og anti­kristen. – Her står, at der vil komme mange be­dragere, som er for­førere. De vil komme til verden. De be­kender at Jesus Kristus ikke er kommet i kødet. Den hvis be­ken­delse er, at Jesus Kristus ikke er kommet i kødet er en for­førere og anti­krist.


Hvad tror du?

Mit indtryk er, at rigtig mange kristne er over­bevist om følg­ende: At i ende­tiden vil anti­krist komme og blive åben­baret efter bort­ryk­kelsen. Anti­krist vil være et men­neske, et mod­stykke til Jesus. Dyret i Åben­bar­ingen er anti­krist. Er det også det du tror? Det har jeg nok også troet engang, men når jeg vir­kelig graver i Guds ord, så er der flere ting, som kommer frem, som jeg ikke har set eller hørt andre for­tælle.

Dyret er Antikrist

Det er da lidt pussigt, at ordet “anti­krist”, som kun er brugt 5 gange i NT fak­tisk er gjort til et “hoved­ord” og hoved­per­sonen i ende­tiden. Mens ordet “Dyret” ikke bruges ret meget. Ordet “Dyret” er brugt mere end 40 gange i NT i Åben­bar­ingen, som er hoved­bogen om ende­tiden. Hvorfor er dette ord, Dyret, så ikke “hoved­ordet” for “en” af hoved­per­son­erne i ende­tiden? Det er da mær­ke­ligt.

Hvor mange siger, at Dyret er anti­krist, og i deres for­stå­else er det et men­neske, som mod­sæt­ning til Jesus; så vil jeg hel­lere sige at udtrykket “anti­krist” er Dyret. Når de siger, at Dyret er anti­krist, så er der ligesom lukket, og der graves ikke mere i det. Når jeg siger, at anti­krist er Dyret, så åbner det op for at under­søge mere om, jamen hvad er Dyret så? Er Dyret et menneske? Det tror jeg faktisk ikke.

Dyret – hvad er det?

Antikrists regeringstid

Dyret får 42 må­neder” – Dyret vil få de første 42 må­neder af den 70. år-uge, for i “Da­niels åben­bar­ing om væd­deren og gede­buk­ken“, får Daniel at vide, at det er i slut­ningen af “deres” re­ger­ings­tid at de, kong­erne i ende­tiden, vil rejse den vold­somme konge, som bliver til “Kongen i ende­tiden“. Denne hersker i ende­tiden vil knuse det hel­lige folk. Og denne hersker vil få de sidste 3 ½ år af den 70. år-uge.

Ikke én antikrist

Det med at sige, at anti­krist, som ét menneske, får 7 år at re­gere i, er ikke i over­ens­stem­melse med Guds ord. For først kommer Dyret, som vil få 42 måneder, og der­næst kommer kongen i ende­tiden, som vil få de sidste 3 ½ år, før det er slut. De 7 år er delt i 2 halv­dele. I følge “Dan. 12.11” vil der være 1.290 dage fra midt i ugen til det er slut.

Dyret er ikke ét men­neske. “Dyret, Jo­hannes så, er – de 4 dyr, Daniel så“. “De 4 dyr er 4 konger” “De 4 konger i ende­tiden“. Her er altså 4 per­soner, som sik­kert ikke er men­nesker, men de er imod Kris­tus. Der­med er de også anti­krist.

Nu er “Her­­skeren i ende­­tiden” også “anti­­krist”, fordi denne konge i ende­tiden er absolut imod Kristus. Og det er “Den lovløse“, som Jesus vil til­­intet­­gøre, når han kommer igen til Olie­­bjerget.

Det vi ved om Antikrist

Hvad ved vi om antikrist ud fra disse vers her i Jo­hannes’ breve? Ordet anti­krist betyder enten en, der sætter sig i Mes­sias’ sted eller er Mes­sias’ fjende. Der er mange anti­krister. Derfor ser Paulus, at det er de sidste tider. En anti­krist af­viser og for­nægter at tro på Faderen og Sønnen og at Jesus er Kristus. Det men­neske, som be­ken­der, at Jesus Kristus ikke er kommet i kødet, er en anti­krist.

Paulus skrev så i 1. Johs. 4.3: En­hver ånd som ikke be­kender at Jesus Kristus er kommet i kødet, er ikke fra Gud; og dette/­denne er den anti­kristen, som i har hørt at han kommer, og alle­rede nu er i verden. – Her er så det eneste sted, hvor der står om en anti­krist, som skal komme. Men der står også under­for­stået, at det er en ånd. Fordi dette/­denne er den anti­krist henviser til en­hver ånd som ikke be­kender at Jesus Kristus er kommet i kødet. Den ånd er alle­rede på Paulus’ tid i verden.

Der står ikke, at det er et men­neske.

Antikrist som et menneske

Hvordan skal anti­krist kunne være et men­neske? Anti­krist var alle­rede i verden på Paulus’ tid. Og anti­krist skal komme? Anti­krist som et men­neske kan ikke lade sig gøre. Nu ved jeg godt, at nogle så siger, at Satan eller en ond ånd vil be­sætte et men­neske, som så bliver til anti­krist. Men så er det jo heller ikke men­nesket, som er anti­krist, men ånden, som er anti­krist.

Om et menneske vil blive besat og blive til den anti­krist, som skal komme, ved jeg ikke. Men jeg ved, at selv elek­tro­nik kan på­virkes af ånd. Der­for synes jeg heller ikke, at det kan af­vises, at den sidste her­sker i ende­tiden, kan være en robot med kunstig in­tel­li­gens. Fordi denne sidste hersker vil være så ander­ledes end alle andre og over­gå alle andre med sine evner; hvilket kun­stig in­tel­li­gens fak­tisk gør.

Enhver ånd

1. Johs. 4.3: Enhver ånd, som ikke be­kender, at Jesus Kristus er kommet i kødet, er ikke fra Gud, men er imod Gud, det er den anti­krist, som I har hørt skal komme. Og der står også, at den ånd alle­rede nu er i verden.