Men han selv, fredens Gud, hellige jer helt og fuldt, og måtte dog jeres ånd og sjæl og legeme bevares helt og holdent og uden dadel ved vor Herres Jesu Kristi komme! | Trofast er han, som kalder jer, han vil også gøre det.
1. Tess. 5.23-24
Grundteksten
1. Tess. 5.23-24: Thi fredens Gud selv helliggøre jer fuldstændig; og jeres uskadede ånd og sjæl og legeme ulastelig bevares i/ved ankomsten af vores Herre Jesus Kristus. Trofast han som kalder (han kaldende) jer, dette også han vil gøre.
Helliggørelse
Sætningen er sideordnet med den forrige sætning (1. Tess. 5.22: Hold jer væk fra ondt i enhver form), som blev afsluttet med et punktum. Sætningen indledes med det sideordnende bindeord, der kan oversættes: thi. Udsagnsleddet er: helliggøre. Grundleddet er: Gud. Genstandsleddet er: jer. Gud vil altså helliggøre os. Fredens er et tillægsled, der fortæller noget om Gud, fredens Gud. Fuldstændig er også et tillægsled, der fortæller noget om jer. Sætningen afsluttes med semikolon eller kolon.
Det er fredens Guds selv, som vil gøre noget. Udsagnsleddet står i ønskemåde, det udtrykker et ønske, en befaling, en tilladelse el. lign. Det er noget Gud ønsker, noget han gerne vil have tilladelse til. Han vil gerne helliggøre os fuldstændig. Så er spørgsmålet, om han må få lov til det? Hvad? Ja, Gud tvinger ingen, så det er op til os, om vi vil lade os helliggøre fuldstændig. Gud vil det, men vil vi også? Jeg vil. Vil du også? Helliggørelse er en proces.
Ånd, sjæl og legeme bevares
Den næste sætning er også sideordnet med den sætning, vi lige har set på. Her står udsagnsleddet som det sidste ord i sætningen. Udsagnsleddet er: bevares. Det står i passiv, hvilket betyder, at det er grundleddet, som er genstand for verbets handling. Grundleddene er: ånden, sjælen og legemet. Det er altså ånd, sjæl og legeme, der skal bevares. Udsagnsleddet står desuden i aorist og optativ (også ønske- eller forestillende måde), 3. person ental.
Dets synsvinkel er fremstillet som en enkeltstående handling i fremtiden, da det er ønskemåde. Det er altså et ønske at ånd, sjæl og legeme må blive bevaret. Her må jeg lige indskyde, at som jeg skrev i “Dyret er her!” så kan man ikke samarbejde med noget, som ikke er der; man kan heller ikke blive bevaret til eller fra noget, hvis man ikke allerede er det. F.eks. kan jeg ikke blive bevaret fra at falde i synd, hvis jeg lever i synd.
Guddommelig tildelt hellighed
Der er et tillægsled til ånd, sjæl og legeme. Det er tillægsordet 3648, som betyder: fuldstændig, hel. Strong’s Concordance skriver desuden: komplet, hel; bruges om: komplet i alle dele, sund, perfekt, fuldkommen, hel. Ordstudier: 3648 holóklēros (af 3650 hólos, “hel” og 2819 klḗros, “et lod, kastet for bedre at kunne skelne Guds foretrukne vilje”) – egentlig: “alt det, der er indeholdt (tildelt) gennem guddommelig lod”. 3648 holóklēros (“guddommeligt tildelt hellighed“) forekommer to gange i NT.
1. Tess 5.23: “Må nu fredens Gud selv hellige jer helt og holdent (3651 holotelḗs), og må jeres ånd og sjæl og legeme blive bevaret ulastelige (3648 holóklēros), uden skyld ved vor Herres Jesu Kristi genkomst” (NASU). (Citatslut.)
Guddommelig lod blev jo brugt for at finde ud af Guds vilje. Altså kan vi sige: “alt det, der er indeholdt (tildelt) gennem guddommelig vilje”. Jeg tror ikke på, at Guds hellighed tildeles ved lodkastning. Sådan at Gud slår plat eller krone, om vi skal have det ene eller det andet. Nej, det tildeles os gennem hans guddommelige vilje. Som de også skrev: Guddommelig tildelt hellighed.
Bevares uden skyld
Det er altså vores ånd, sjæl og legeme, der tildeles denne guddommelige hellighed. Det er så vores ånd, sjæl og legeme med denne guddommelige tildelte hellighed som gerne skulle bevares ulastelig, uden skyld. Der er et biord, som hører til udsagnsleddet bevares og det er 274: ulastelig, uden skyld. Etisk set, fri for synd, fejlfri. – Så vores ånd, sjæl og legeme med den guddommelige tildelte hellighed skulle gerne blive bevaret ulastelig og uden skyld.
Det er altså denne tildelte guddommelige hellighed, som gør os hele, perfekte og fuldkomne. Men igen Gud tvinger os ikke. Vi må vælge at lade os gøre hellige. Vi får del i Guds retfærdighed gennem Jesu fuldbragte offer for vores skyld, når vi tager imod den, men vi er så også nødt til at leve i den hellighed, som Gud også har tildelt os. Vi kan ikke både leve i hellighed og i synd. Det er modsætninger.
Bevares
Bevares står i passiv, hvilket betyder, som skrevet, at der gøres noget med grundleddene, som er ånd, sjæl og legeme. Derudover står bevares i aorist, hvilket betyder, at dets synsvinkel er fremstillet som en enkeltstående handling (der er sket), selvom det kan være over tid. Men det står også i optativ; hvilket betyder, at det er fremtid, og det fremsættes som et ønske om at noget måtte ske, uden at den talende har nogen indflydelse på, om det vil ske.
Altså først fremsætter Paulus et ønske om at fredens Guds selv må helliggøre os fuldstændig. Og derefter et ønske mere at vores ånd, sjæl og legeme, der så har fået tildelt denne guddommelige hellighed, gerne skulle ulastelig bevares, være uden skyld, når vores Herre Jesus Kristus ankommer. Der står i ankomsten af vores Herre Jesus Kristus. Der vil jo ske noget, når Jesus kommer igen. Vi skal forvandles.
Ønsker det skal ske
Paulus ønsker altså, at dette skal ske. Han har ingen indflydelse på, om det vil ske. Så er spørgsmålet jo, om Gud har indflydelse på, om det kommer til at ske? Nogle synes måske, det er et dumt spørgsmål. Men Paulus er jo inspireret af Helligånden, til at skrive det, han gør. Vi har lige læst, at fredens Gud selv vil helliggøre os fuldstændig; det er altså Guds ønske at gøre det, men Gud tvinger jo ingen. Vi skal ville det og samarbejde med ham.
For at kunne blive ulastelig bevaret er det jo en nødvendighed at være blevet ulastelig. Ulastelig og uden skyld. 274: Etisk set, fri for synd, fejlfri. Vi bliver retfærdiggjort uforskyldte af hans nåde, når vi omvender os fra det syndige liv og tager imod Guds nådes gave Jesus. Men det er også nødvendigt at blive helliggjort.
Helliggørelse
Som sagt er det en proces. Og det er selvfølgelig forskelligt, hvor vi er i processen, men jeg tror, at det er en absolut nødvendighed, at vi vælger at lade os helliggøre. Det betyder, at vi må lade os forvandle. Vi er nødt til at lade os forvandle gennem en fornyelse af vores sind. Se: “Lad jer forvandle!” og vi må leve i “Guds opdragende nåde“.
Synden skal stoppes
Vi kan ikke blive bevaret fri for synd, hvis vi bliver ved med at leve i den. Og tro at Jesu blod automatisk renser os fra synd i samme øjeblik, vi har gjort den, uden at vi selv gør noget; det er virkelig naivt og dumt at tro. Hvor står der det i Guds ord? Mon ikke nogen har den slags holdning, fordi mennesker ønsker at blive ved med at leve i den synd? Hvis du ikke kan lade være med at gøre den synd, men gerne vil, så behandl den som lovløshed. Se om: “Lovløshed“.
1. Johs. 1.9: Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed. – Vi må altså nødvendigvis bekende vore synder for at få tilgivelse. Men vi må altså også stoppe med at leve i synd.
Gør Guds vilje
Vi har set på, at Gud vil helliggøres os fuldstændig, at det er ånd, sjæl og legeme, der skal bevares. Men vi er nødt til at tillade Gud at gøre den forvandling i os. Det sker altså ikke bare af sig selv.
Indtil
Så har vi et forholdsord 1722 ἐν ≈ en, hvis grundbetydning er i. Det har rigtig mange oversættelsesmuligheder: i, på, ved, af, med (osv.). Bruges om: i, på, blandt. Ord-undersøgelser: 1722: en (en præposition) – egentlig: i (indeni, indenfor); (billedligt talt) “i kongeriget (området) af,” som i forudsætningen (tilstanden), hvor noget virker fra indersiden (indeni).
Forholdsordet har en styrelse som er: navneordet 3952: en tilstedeværelse, et komme. Det bruges om: (a) tilstedeværelse, (b) et komme, en ankomst, en advent, især Kristi genkomst. (Citatslut.) Og det er det også her, for det er vores Herre Jesu Kristi ankomst.
I ankomsten, genkomsten, af vores Herre Jesus Kristus. Den er rigtig svær at oversætte til dansk. Det er altså i ankomsten, genkomsten, af vores Herre Jesus Kristus at der fremsættes et ønske om at vores uskadede ånd, sjæl og legeme skal blive bevaret. Vil det sige, at det også kan ske, at vi ikke bliver bevaret? Det skal jeg ikke kunne udtale mig om. Men en ting er sikkert Gud vil. Spørgsmålet er, om vi også vil.
Høsten sorteres
Der står jo om i Guds ord, at høsten bliver sorteret. Hveden komme hjem i laden, men ugræsset bliver brændt af. Se Matt. 13.30. I Matt. 13.36-43 får disciplene en forklaring på lignelsen med det giftige rajgræs på marken. I Matt. 13.41 står der, at menneskesønnen vil sende sine engle ud, og de vil indsamle nogle væk fra han kongerige, alle dem, der lokker andre til fald, og disse, som gør lovløshed.
Hvad er lovløshed? Lovløshed er at handle som om loven ikke eksisterer. Se mere under: “Lovløshed“. Hvilken lov? Ja, det må være Guds lov altså Guds ord. Mennesker, der handler som om Guds ord ikke eksisterer og bare gør, hvad der passer dem og bryder Guds love og bliver ved med det, de gør lovløshed. Lev ikke i synd. Bliv ikke ved med at gøre kødets gerninger, for det får altså konsekvenser i følge Guds ord. Se også “Kødets gerninger“.
Gud vil, vil du?
Verset fortsætter: Trofast han som kalder (han kaldende) jer, dette også han vil gøre. – Gud er trofast. Han kalder på os, han er kaldende os, han vil gøre det. Men han tvinger os ikke så vi må lade os forvandle. Vi må tage imod den guddommelig tildelt hellighed, sådan at vi kan blive bevaret, når Jesu kommer for at hente os. Men vi må altså også leve i den hellighed og retfærdighed, ved at gøre det rigtige. Gerninger vejer tungere end ord. Se: “Vejet og fundet for let“.
I sætningen før i 1. Tess. 5.22 står der jo: Hold jer væk fra ondt i enhver form. Det er altså vigtigt, at vi gør det. Holder os væk fra ondt i enhver form. Vi kan ikke forvente, at Gud kan helliggøre os fuldstændig, hvis vi ikke vil holde os væk fra det onde. Sådan at vores ånd, sjæl og legeme ikke skal blive skadet af et onde. Sådan at vi kan blive forvandlet, når Jesus kommer for at hente os. Så jeres uskadede ånd og sjæl og legeme ulastelig bevares i/ved ankomsten af vores Herre Jesus Kristus.
Dit liv er dit valg
Vi må alle vælge, hvad vi vil med vore liv. Vil vi leve i den hellighed, retfærdighed og renhed, som Gud har kaldet os til at leve? Vil vi leve i Guds nåde? Og det er altså Guds frelsende nåde, Guds opdragende nåde, som er Guds sande nåde.