Jeg læste en artikel af Rune Edvardsen i Troens Bevis september 2023 (side3). Rune spørger: Er vi i endetiden? Han tror ikke enden kommer foreløbig. Rune skriver, at Jesus siger, at enden kommer ikke før alle folkeslag har fået evangeliet at høre.
Det står i vores Bibel
Årsagen er det, der står i Matt. 24.14: Og dette evangelium om Riget skal prædikes over hele jorden til et vidnesbyrd for alle folkeslagene; og så skal enden komme. – Jeg tror på, at alt i Guds ord er sandt. Hvordan kan dette passe ind i de tegn, vi ser ske foran vore øjne? Rune fortæller også i artiklen, at da hans far, Aril Edvardsen, levede var der 2,7 milliarder mennesker, der ikke havde hørt evangeliet. Nu er det blevet til 3 milliarder mennesker, der ikke har hørt evangeliet.
Bring kongen tilbage
Rune fortæller, at Aril Edvardsen skrev for mange år siden: “Bring kongen tilbage” ved at forkynde evangeliet. Fordi han mente, ud fra hvad der står i Matt. 24.14 at Jesus ikke vil komme tilbage før evangeliet er forkyndt for alle folkeslagene. Hvis der stadig er 3 milliarder mennesker, der ikke har hørt evangeliet, og de skal have det at høre først, ja, så har det lange udsigter med, at Jesus kommer tilbage. Med mindre der sker noget specielt, at Gud gør et under, udgyder sin Ånd.
Det fik mig til at tænke over, hvad står der egentlig i Matt. 24.14, har de mon oversat det rigtigt? Så jeg så efter den følgende dag.
Åbenbaring
Først læste jeg oversættelsen i min norske Studie Bibelen. Og så tænkte jeg over, hvad betyder ordene de har oversat til: skal forkyndes, evangeliet, Riget. Jeg tjekkede det hele efter og så at det faktisk kan betyde noget helt andet end det, vi er vandt til at tro om den ting. Det kan du se mere om på min side: “Og så skal enden komme“.
Vær klar til kongen kommer tilbage!