“Jon går ikke ind for censur”
Citat på facebook
Jon går ikke ind for censur. – Ja, sådan så jeg en mand, der skrev på facebook om Jon Knudsen. Jeg ved ikke, hvad manden mener, eller hvad Jon skulle mene med det. Men jeg kan konstatere, at det i hvert fald ikke er sandt. Når man blokerer andre på facebook så censurerer man de mennesker væk.
Censureret væk
Ja, d. 19. september 2024 må Jon Knudsen have blokeret mig på facebook. Det kalder jeg nu for censur. Mon han ikke med den handling viser, at han regner mig for ukrudt?
Men
Jon Knudsen har holdt en tale i Løkken Frikirke, hvor han sagde, at ukrudt skal have lov at gro i menigheden, det må ikke luges væk, for det har Jesus sagt. Det har han også skrevet på sin facebookside, du kan se det på billederne her: 1 del + 2 del. Mine kommentarer kan du finde her. Jeg er absolut ikke enig med Jon i dette.
Jeg tror, Jon regner mig for ukrudt, når han blokerer mig på facebook. Men han har sagt, at ukrudt må ikke luges væk i menigheden, det skal have lov at være der, for det har Jesus sagt. Det har Jesus absolut ikke sagt. Det er Jon, der ændrer på det, Jesus har sagt. Men på facebook må ukrudt altså gerne luges væk. Nu har Jesus jo heller ikke sagt noget om facebook.
Er det ikke virkelig skørt? I menigheden skal “ukrudt” have lov at gro, men på facebook må det gerne luges væk. I mine øjne er det nu dobbeltmoralsk.
Fik et godt grin
Jon mener, at ukrudtet ikke må luges væk i menigheden, men det må gerne luges væk på facebook. (Han siger og skiver i hvert fald det første, og praktiserer det andet.) Da jeg kom til at tænke på den sammenligning med facebook og menigheden, så kom jeg godt nok til at grine. Det var da bare for komisk. Ukrudt skal have lov at gro i menigheden, men det må gerne luges væk på facebook. Hjælp siger jeg bare.
Jon forstår ikke
Jon forstår ikke, at det er af kærlighed til ham, hans familie og Løkken Frikirke, at jeg har brugt al den tid på at skrive til dem. I håb om at deres øjne kunne blive åbnede. Jeg er klar over, at Jon er blevet godt og grundigt bedraget. Problemet er, at hvis der er bedrageriske ånder, der holder hans øjne til, hvordan skal han så kunne blive i stand til at se og forstå?
Jeg har bombarderet ham med sandheden i håb om, at det kunne slå hul i det fæstningsværk af løgn og bedrag, som han har rundt om sig. Men det ville Jon altså ikke finde sig i, så han blokerede mig. Dermed kan jeg ikke længere bombardere ham med sandheden. Jeg tror nemlig på “Guds ord som en hammer“.
Konsekvenserne af bedrag
Hvad kan konsekvenserne blive af at være blevet bedraget? Forfærdelige efter hvad jeg kan læse i Guds ord i 2. Pet. 3.15-16: “Fordrej ikke Guds ord!” Mennesker, der ikke forstår Guds ord rigtigt og fordrejer det, kan risikere fortabelse. Det står der. Det er da derfor, det er så alvorligt og farligt at fordreje Guds ord.