Charles Darwin


Vidste du, at Charles Darwin tilbagekaldte evolutionsteorien
og kom til en levende tro på Jesus Kristus?


Evolutionsteorien

Charles Robert Darwin, britisk naturforsker (født 12. februar 1809, død 19. april 1882). Han var søn af lægen Robert Darwin.

Hvad de fleste mennesker måske ikke ved, så tilbagekaldte Charles Darwin ”evo­lu­ti­ons­teo­ri­en” og fortalte, at han i virkeligheden ikke havde nogen fakta for det, som han påstod.

Under Darwins sidste tid kom en missionær, en ven til ham, på besøg før sin udrejse. Missionæren spurgte ham bl.a. om, hvordan det var gået med evolutionsteorien. Han sukkede da tungt og svarede, at han for længe siden havde opgivet og tilbagekaldt sine hypoteser: ”Dengang jeg var ung og dum, udspredte jeg mine teorier, jeg kunne aldrig forestille mig, at de skulle få de proportioner, som de fik.”

Iblandt kannibaler

Darwin var mellem 22 og 25 år, da han gjorde sin første jordomrejse. Han opholdt sig da for en tid i Ildlandet i 1833. Der så han, hvordan de vilde og kannibalerne levede. Han skrev til missionærerne og advarede dem mod at rejse derhen. ”Der kan I alligevel ingenting gøre! Jeg har aldrig kunnet tænke mig, at mennesker kunne leve under sådanne uci­viliserede forhold.”

Efter 30 års forløb var han dog atter i Ildlandet (Tierra del Fuego). Og hvad fik han da at se? Missionærerne havde da i mellemtiden været der. Og Guds ord havde forvandlet folket så meget i både livsførelse og karakter, at han med stor forbavselse erkendte sin fejltagelse, da han havde advaret missionærerne. Nu var forvandlingen så påtagelig, at han med skam måtte erkende, at kun evangeliet kunne bevirke noget sådant. Dette fik ham på andre tanker, og han begyndte at tro på Gud.

Darwin før og efter

Dr. Robert E.D. Clark påstod i sin bog ”Darwin before and after”, at Darwin aldrig havde fået indre ro og fred, siden han havde forkastet troen på sin skaber. Men det er interessant for os at vide ifølge Lady Hopes pålidelige vidnesbyrd, at Charles Darwin vendte tilbage til sin ungdoms tro.

I en af Darwins bøger fortælles det, at han efter sin omvendelse begyndte hver arbejdsdag med en times bøn. En morgen kom en mand på besøg, inden Darwin havde afsluttet sin andagt. Den besøgende havde travlt, men Darwins søn svarede: ”Min far har forbudt os at for­styrre ham under andagten, så hvis du ikke kan vente, er det bedst, at du kommer en anden dag.”

Charles Darwins tro og bekendelse om tro på Jesus Kristus

Der er en vigtig lektie, som kan læres af denne store videnskabsmands erfaring. Lady Hope, som besøgte Charles Darwin i hans sidste dage på jorden, har følgende at berette (citeret i the Bombay Guardian, 25. marts 1916); om hans syn på evo­lu­ti­ons­teo­ri­en hen imod slutningen af hans liv:

Det var på en strålende efterårs eftermiddag, at jeg blev bedt om at gå hen og besøge Charles Darwin. Han var på det nærmeste senge­liggende i flere måneder, før han døde. Som han sad der, støttet med puder, syntes hans ansigtstræk at blive oplyst af glæde, da jeg trådte ind i værelset. Han vinkede hen mod vinduet og pegede ud på den smukke solnedgang, man kunne se udenfor, mens han i den anden hånd holdt en åben Bibel, som han hele tiden læste i.

”Hvad læser De nu?” spurgte jeg. ”Hebræerbrevet”, svarede han, ”sta­dig He­bræ­er­bre­vet; den kongelige bog, kalder jeg den”. Så satte han fingrene på bestemte steder og kommenterede dem.

Jeg gjorde nogle hentydninger til de stærke anskuelser, som blev fremført af mange ikke troende om skabelseshistorien og til deres be­handling af de første kapitler i Første Mosebog. Det så ud, som om det pinte ham, hans fingre vred sig nervøst, og et smerteligt træk for hen over hans ansigt, da han sagde: ”Jeg var en ung mand med uudformede ideer. Jeg udkastede spørgsmål, formodninger, idet jeg hele tiden spe­kulerede over alt muligt. Og til min forbavselse fængede ideerne som en løbeild. Folk lavede en religion af dem.”

Tal om Jesus!

Så tav han, og efter yderligere nogle få sætninger om Guds hellig­hed og denne bogs storhed, idet han så på den Bibel, som han varsomt holdt fast på hele tiden, sagde han: ”Jeg har et lysthus i haven, som kan rumme ca. tredive mennesker. Det er der ovre (han pegede ud gen­nem det åbne vindue). Jeg vil meget gerne have Dem til at tale her. Jeg ved, at De læser op af Bibelen i landsbyerne. I morgen eftermiddag vil­le jeg gerne at tjenestefolkene på stedet, nogle lejere og nogle få nabo­er samledes der. Vil De tale til dem?”

”Hvad skal jeg tale om?” spurgte jeg. ”Kristus Jesus”, svarede han med klar kraftig stemme og tilføjede i et lavere tonefald: ”og hans frel­se. Er det ikke det bedste emne? Og så ville jeg gerne have Dem til at synge nogle salmer sammen med dem. De spiller på Deres lille instru­ment, gør De ikke?” Det strålende udtryk i hans ansigt skal jeg aldrig glemme, for han tilføjede: ”Hvis De holder mødet klokken 3, vil dette vindue være åbent, og De vil vide, at jeg er med i sangen”.

Gudløse livsfilosofier

Vi takker Gud for ovenstående bekendelse fra evolutionsteoriens fader selv. Den tjener som en god advarsel til enhver ung om ikke at lade sine tanker blive tomme og miste synet for de åndelige ting. Darwin til­ba­ge­kald­te aldrig de videnskabelige kends­ger­ning­er, som han iagt­tog og beskrev. Men hans anger gjaldt den gudløse livsfilosofi, som han var ansvarlig for.

Hvad enten det drejer sig om darwinisme, militarisme eller ateis­me, syntes de alle at have et fælles mål for øje nemlig at afkaste ret­færdighedens bånd og at befri mennesket fra lydighed mod og tjeneste for Gud. Denne trodsighed mod Gud og hans retfærdighed er allerede blevet forudsagt i Bibelen, i Salme 2.2-5: Jordens konger rejser sig, fyrster samles til råd mod Herren og mod hans salvede: »Lad os sprænge deres bånd og kaste rebene af os!« Han, som troner i Himlen ler, Herren, han spotter dem. Så taler han til dem i vrede, forfærder dem i sin harme.

Dette var i sandhed Hitlers erfaring, han som indarbejdede de dar­winistiske mo­ral­be­gre­ber i sin nation, og det vil blive erfaringen af en­hver ”isme”, som ophøjer sig selv mod Herren og hans salvede. ”For verden forgår og dens lyst, men den, der gør Guds vilje, bliver til evig tid.”

Vejen til Himlen

Charles Darwin tog imod Jesus Kristus. Hvad vil du så gøre? Deraf af­hænger alt! Du kan ikke læse Bibelen som enhver anden bog, du deref­ter lægger til side. Du kan ikke læse om Jesus som om enhver anden person; du må personligt tage stilling til ham! Enten må du kåre ham til dit livs Herre og adlyde hans ord; da vil du opleve, at han er din frelser, der bringer alt i orden i dit liv. Eller også må du vende ham ryggen; da bringer du fordømmelse over dig selv!

Jesus Kristus, som frelste Darwin, han kan og vil også frelse dig. Har du prøvet at søge Jesus alvorligt og oprigtigt? Hvis ikke, så be­gynd i dag!

Tal til Jesus nu på samme måde, som du taler til en anden, der er i din umiddelbare nærhed. Sig til ham, at du kommer som en hjælpeløs og fortabt synder, men at du ønsker at blive frelst fra din synd. Sig, at du ønsker at modtage ham som din frelser, fordi du tror, at det, han lover dig i sit ord, er sandt.

Begynd så at leve for Jesus, idet du bekender ham som din per­sonlige frelser. Stol ikke på dine følelser; de kan skifte. Sæt din lid til Guds løfter; de kan aldrig forandres.

Guds ord siger i Rom. 10.13: »Thi enhver, der påkalder Herrens (Jesu) navn, skal frelses.« Og i Rom.10.10: »Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse.«

Fra Traktatmissionen Gudhjem DK


Se link på næste side