Vi kan læse om de 4 riger i Daniels bog 2. Det var kong Nebukadnezar, der havde en drøm som forfærdede ham. Gud gav også drømmen til Daniel, da han bad om det, for ikke at blive dræbt (v. 18-19). Daniel tydede derefter drømmen for Nebukadnezar. Den beretning kan vi læse fra Dan. 2.24.
Har været og er
Så vidt jeg har forstået har disse 4 riger været i historien. Men det det ser ud som om, der har været 3 riger igen her i “nyere” tid. Se “Det 4. rige“.
Daniel drømmer og ser
I Dan. 7 kan vi læse om at Daniel fik et drømmesyn om natten. Det er om 4 vinde, der oprører havet, og så stiger der 4 mærkelige dyr op af havet. Det er “De 4 dyr Daniel så“. Disse dyr stiger op af havet.
Daniel fik at vide (v. 16-17), at disse 4 dyr betyder, at der skal komme 4 konger. Senere får han at vide, at det er 4 riger; da det 4. dyr er det 4. rige, og det er anderledes end de andre riger. Det kan du se mere om på min side “Tydningen til de 4 dyr Daniel så“.
Johannes så
Men Johannes også et dyr stige op af havet i Åb. 13.1. Dette dyr stiger også op af havet. Når vi sammenligner det dyr Johannes så med de dyr Daniel så, så kan vi konstatere, at det dyr Johannes så er sat sammen af de 4 dyr Daniel så: “Dyret, Johannes så, er – de 4 dyr, Daniel så“. Hvad betyder det så?
Samlede i det 4. rige
Det jeg kan se er, at her i endetiden er de 4 konger, de 4 dyr, samlede i et rige, det 4. rige, som er Dyrets rige. Mit indtryk er at mange kalder Dyret for Antikrist, men jeg vil meget hellere sige at “Antikrist er Dyret“. Ordet “Antikrist” er brugt 5 gange i Bibelen. Ordet “Dyret” er brugt mere end 40 gange i Åbenbaringen, foruden alle henvisningerne til Dyret i de følgende vers. Så Dyret må være den “Antikrist” som må komme. Men Dyret er sat sammen af 4 konger. Hvilke 4 konger? Hvad er disse 4 konger?
Se: “Sammenligning af de 4 …“, når (hvis) jeg får den færdig.
Inaktive link
Hvis der er link, der ikke virker endnu, så er det fordi siden ikke er færdig og lagt ud endnu. Jeg kan jo ikke skrive og lægge alt ud på en gang. Jeg lægger siderne ud efterhånden, som de bliver færdige.