Dyret fører krig mod de hellige


Og der blev givet det at føre krig mod de hel­lige og sejre over dem; og der blev givet det magt over alle stam­mer og folk og tunge­mål og folke­slag.

Åb. 13.7


Det er dyret

Når vi læser fra starten af Åb. 13 ser vi, at det er dyret, der om­tales også her i vers 7. “Dyret, Johannes så, er – de 4 dyr, Daniel så“. Et af dets hoveder var som såret til døden, men dets døds­hug blev lægt. Alle hvis navne ikke står i Livets Bog vil følge dette dyr og til­bede dyret og dragen. “Dyret får 42 må­neder” at virke i. Det vil spotte Gud, hans navn, hans bolig og dem, som bor i Him­melen. Og så står der noget mær­ke­ligt her i vers 7.

Sejre over de hellige

Her i Åb. 13.7a står der: Og det blev givet det (altså dyret) at føre krig mediblandt (3326) de hel­lige og erobreover­vinde dem; …. – 3326 – be­tyder: med, sammen med, iblandt. – 3326 metá (en præ­po­si­tion) – egentlig med (“efter med”), hvilket inde­bærer !æn­dring bag­efter” (dvs. det, der følger efter ak­ti­vi­teten). Som et aktivt “med” retter 3326 (metá) blikket mod efter­virk­ningen (for­an­dring, re­sul­tat), som kun af­gøres af sam­men­hængen.

Her er efter­virk­ningen jo så, at dyret ero­brer eller over­vinder de hel­lige. – Puha, jeg håber ikke, jeg skal være her til den tid. – Men der står altså, at Dyret vil føre krig med de hel­lige og be­sejre dem. Min logik siger mig, at dyret kan ikke føre krig mod nogen, som ikke er der. Der må nød­ven­digvis være nogle hel­lige at føre krig imod.

Hvis dyret først kan komme frem efter bort­ryk­kelsen, så kommer alle hel­lige ikke med i bort­ryk­kelsen. For der må nød­ven­digvis være nogle hel­lige på jorden, for at dyret kan føre krig iblandt dem og over­vinde dem. Dyret kan ikke føre krig mod nogen, der ikke er der.

Dyret får magt

Åb. 13.7b står der: Og det blev givet magt over en­hver stamme/­rase og tunge og na­ti­on. (Åb. 13.7) – Dyret får auto­ritet over en­hver rase af men­nesker, over enhver tunge, og over en­hver nation.