Endetidens fastsatte tid


»Se, nøje til menneskesøn, thi synet gælder endens tid.« 

Dan. 8.17


Min oversættelse

Dan. 8.17: Og han sagde, se jeg for­tæller dig hvad der skal ske i slut­ningen af vreden i endens fast­satte (4150) tid. 

Fastsat tid

Det er det hebra­iske ord moed (4150), der er brugt. Det betyder: fastsat tid, sted eller møde. Det kan du se mere om på min side “Fast­satte tids­punkter – moed“. Når det ord er brugt, be­tyder det altså, at det er en tid, et sted eller et møde, som er fastsat på for­hånd, hvornår det er. Forstår du det? Det be­tyder at endens tid, hvornår det sker er fastsat af Gud. Den ligger fast. Det er ikke til­fæl­digt.

Det betyder, at Jesu gen­komst på Olie­bjerget er fastsat til et be­stemt tids­punkt. Hvor langt tid der går, fra endens tid be­gynder til den er slut, er også for­ud­sagt til pro­feten Daniel; og kan også ses andre steder.

Styrer tiden

Hvad styrer vores tid? Selv­føl­gelig er det Gud, men hvordan? Med solen, månen og stjer­nerne. Dem satte Gud på him­melen for at vise hans ud­pegede fast­satte tids­punkter. Det står der i 1. Mosebog 1. Se: “Guds fast­satte tids­punkter – M.B.“. Hvad er det for nogle ud­pegede fast­satte tids­punkter? De tids­punkter, hvor Gud har for­talt sit folk, at de skal fejre nogle be­stemte ting altså Guds fest­tider. Se: “Fest­tiderne

Forstod du hvad du læste?

Fastsatte tider

Der er altså nogle tids­punkter, som Gud har fast­sat, hvornår de vil komme til at ske. Jø­derne fik for­talt om fast­satte tids­punkter, hvor de skal fejre nogle be­stemte be­given­heder hvert år, igen og igen. Hvorfor? Er det bare en ide Gud har? Selv­føl­gelig ikke. ALT hvad Gud gør har et for­mål. Selv­føl­gelig handler det nok også om ly­dig­hed, der kan være flere formål med disse fest­tider.

Festtidernes formål

Jesus op­fyldte ALLE for­års­festerne, da han var her på jorden første gang. Derfor vil han selv­føl­gelig ikke opfylde ALLE efter­års­fes­terne i for­bin­delse med sit andet komme til jorden. Hvad! Sådan tror de fleste kristne har jeg ind­tryk af. Det er jo fuld­stændig ulo­gisk, når Gud er “Ordenens Gud“. Gud er altid den samme, han ændrer sig ikke.

Jeg siger: Når Jesus har op­fyldt ALLE for­års­fes­terne, så vil han selv­føl­gelig også komme til at op­fylde ALLE efter­års­fes­terne. Og når Jesus op­fyldte disse for­års­fester, da han var her på jorden første gang, så vil han selv­føl­gelig også komme til at op­fylde ALLE efter­års­festerne, når han kommer til jorden for anden gang. Alt andet vil da være ulo­gisk. Og Jesus op­fyldte disse fester i den ræk­ke­følge de kommer i løbet af året.

Da jeg hørte om disse fest­tider første gang, og jeg så og forstod for­målet, så ac­cep­terede jeg det med det samme. Fordi jeg kan mærke, at det er sandt. Der var noget, som jeg ikke havde fået at vide før. Men jeg for­stod, at det er sandt.

Ingen kender dagen eller timen

Når det om fest­tiderne for­tælles til nogle men­nesker, så er de ude af stand til at se og for­stå det. Alt prelles af med “ingen kender dagen eller timen”. Hvem der nu har fået den op­lys­ning hæftet på bort­rykkelsen så har de været meget ef­fek­tive til at få men­nesker til at tro på det. Tag og læs og studer, hvad der egentlig står, og hvad det kan be­tyde. Jeg kan skrive meget mere om den ting, men har ikke nået det endnu.

Jeg tænker, er det mon Djæ­velen, der bilder folk det ind, at ingen kan kende tiden for, hvor­når Jesus vil komme igen? Ja, vi kan se på tidens tegne, at tiden nærmer sig. Men an­led­ningen kan INGEN vide. Det kan ske, når som helst. Det er det de fleste siger.

Før de dødes opstandelse

Men så er det altså ikke rigtigt, hvad Paulus fik vist om de dødes op­stan­delse? Se: “Bort­ryk­kelsen – Paulus” at det er, når den sidste basun lyder, at de døde skal stå op. Men de kan selv­føl­gelig be­nægte, at den sidste basun er den sidste basun på trom­pe­ternes fest­dag. Og sige at ingen kan vide, hvor­når det, som omtales som den sidste basun, vil komme til at lyde.

På mig virker det som om, nogle vir­kelig er eks­perter til at bort­for­klare, at Gud har vist i sit ord, ved hvilken an­led­ning de dødes op­stan­delse vil finde sted.