Vogt jer for de falske profeter, som kommer til jer i fåreklæder,
men i deres indre er glubske ulve.
Matt. 7.15
Jesus advarede
Her advarer Jesus imod falske profeter. Hvad gør profeter? Profeter fortæller noget, som de siger, er fra Herren. Der står, de kommer i fåreklæder. Klædt ud som får. Altså lader som om de er et får. Vi, som tilhører og har Jesus som hyrde, er hans får. Altså er det nogen, som lader som om, de tilhører Jesus.
Falsk profet
Det græske ord, der er brugt, er: 5578 – ψευδοπροφήτης ≈ pseudoprophétés: en falsk profet; bruges om: en falsk profet; en, der i Guds navn lærer noget falsk. Det er sat sammen af tillægsordet 5571 ψευδής ≈ pseudēs: løgn, falsk; bruges om: falsk, bedragerisk, løgnagtig, usandt & 4396 προφήτης ≈ prophétés: en profet (en fortolker eller formidler af den guddommelige vilje); bruges om: en profet, poet; en person, der er begavet til at udlægge guddommelig sandhed. – Brugt her.
Nogle gange er 5578 brugt om “den falske profet” og andre gange brugt om falske profeter. Vi skal kende disse falske profeter på deres frugt.
Kend dem på frugten
Fortsættelsen til Matt. 7.15 er: 16 Af deres frugter skal I kende dem. . . . – Vi får at vide, at vi skal kende dem på frugten. Og frugten er altså ikke, at de har profeteret og uddrevet onde ånder og gjort mange undergerninger i Jesu navn. For i Matt. 7.23 siger Jesus til nogle, som har gjort disse ting: »Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig I som gør uret.« – Det var da ellers tilsyneladende en god frugt.
Hvad er frugten?
Frugten her kan være åndens frugt. Den er absolut også vigtig. Jeg tror bare her, at det er den frugt, der kommer ud af deres mund. Altså det de siger, for ord er også en frugt. I Ordsp. 18.20 står der om munden frugt; og 21: Død og liv er i tungens vold, hvo der tøjler den, nyder dens frugt. Ord er altså også en frugt. Mundens frugt.
Men hvad er det så egentlig, de siger? Taler de som Guds ord? Eller taler de mon et falskt evangelium? Guds ord er jo sandheden. Hvis de ikke forkynder det sande evangelium “Guds sande nåde“, så er det jo ikke en god frugt, der kommer ud af deres liv.
Falsk tale
Det vil jo være mennesker, som udgiver sig for at tjene Jesus, som vil sige, at noget er fra Gud, selvom det ikke er det. Paulus advarede også og sagde til menighedens ældste i Efesus, at der efter hans bortgang ville komme glubske ulve iblandt dem. De vil komme fra menigheden, og de ville føre falsk tale, for at drage disciplene efter sig. Se Ap. Gr. 20.29-30.
Andre falske personer
I Matt. 7.15 advarede Jesus om falske profeter forklædt som får. Men i Matt. 24 advarer Jesus om falske messias’er og falske profeter. Jeg tror ikke nogen, der vil udgive sig for at være en messias, vil være en Jesu discipel. Falske profeter kan være det, men andre kan måske også være det. Se om de: “Falske salvede frelsere“.