Forbandelser er onde ord, som er blevet sagt. Det kan være andre, som har sagt dem, men vi kan også udtale forbandelser over os selv. Derfor er det så vigtigt, hvad vi går og siger både om os selv og om andre.
Velsignelse eller forbandelse
Derek Prince har skrevet en bog: “Velsignelse eller forbandelse valget er dit! Frihed fra det pres, du troede, du altid måtte leve med.” Det er hans hustru Ruth Prince, som har skrevet forordet. Ruth indleder med at fortælle om en oplevelse, de havde, kort før de blev gift.
Ruth havde ondt i sine ben og bad Derek bede for dem. Han bad meget mærkeligt, synes Ruth, men smerterne blev mindre. Derek fortalte siden, at det var, fordi han talte imod noget, som hun måske havde sagt om sine ben. Derved kom Ruth til at tænke på en oplevelse, hun havde som ung, hvor hun havde sagt, at hun hadede sine ben. Det var en forbandelse, som hun udtalte over sig selv, og som kom til at forårsage smerter i hendes ben.
Bogen handler om, hvad forbandelser er, og hvordan det er muligt at komme fri af dem. Men det kan tage lang tid. Jeg har læst bogen og synes, at den er rigtig god.
“Velsignelse eller forbandelse” kan lånes eller købes flere steder.
Du kan besøge den danske hjemmeside for Derek Prince Ministries.