Indledning
Maxima (moren):
Jeg hedder Maxima Zambrano Mora og tilhører menigheden Casa de Oracion-kirken i El Empalme. Vi fastede i 15 dage og råbte til Gud. Min datter, Angelica, var også med os. Gennem de 15 dage vi fastede, blev jeg i stand til at se ind i det overnaturlige, noget jeg aldrig havde oplevet før. Vi fastede og bad, på det sted vi var samlet. Når vi kom hjem, fortsatte vi med at bede og råbe til Gud. Vi ventede på, at Gud skulle tale til os.
På grund af vore prøvelser var vi næsten ved at give op. Herren gav os megen opmuntring, og han hjalp os igennem. Han gav os Jeremias 33:3 »Råb på mig, så vil jeg svare dig og fortælle dig om store ufattelige ting, som du ikke kender til.« Min datter havde påtrængende bedt til Herren over dette vers, men det vidste jeg ikke på det tidspunkt.
Angelica (datteren):
Jeg hedder Angelica Elizabeth Zambrano Mora. Jeg er 18 år og studerer ved ‘Colegio Josè Maria Velazo Ibarra’ her i El Canton, El Empalme, Equador. Jeg tog imod Jesus, da jeg var 12 år, men jeg sagde til mig selv: ”Ingen af mine venner er evangeliske kristne. Jeg føler mig fremmed iblandt dem.” Jeg vendte ryggen til Gud og levede et syndig liv. Men Gud drog mig ud af det. På min 15 årsdag var jeg genforenet med Herren, men jeg var fortsat halvhjertet. Bibelen siger: (Jakob 1:8) »En tvesindet (halvhjertet) mand er ustabil i al sin færd.« Og jeg var en af dem.
Min far plejede at sige: ”Du behøver ikke at opføre dig sådan. Det ser grusomt ud, og det er såå galt;” da plejede jeg at svare: ”Det er sådan jeg er, og sådan jeg vil være. Ingen skal fortælle mig, hvordan jeg skal være, eller hvad jeg skal gøre, eller hvordan jeg skal klæde mig eller opføre mig.” Da plejede han at svare: ”Gud kommer til at tage sig af dig en skønne dag, og han kommer til at forandre dig.”
I løbet af min 17 årsdag kom jeg nærmere Herren. 28. april kom jeg til ham og fortalte ham, hvad jeg følte: ”Herre, jeg føler mig så dårlig, for jeg ved, at jeg er en synder. Herre, tilgiv mig! Jeg vil, at du skal skrive mit navn i Livets bog og acceptere mig som dit barn.” Jeg omvendte mig og gav mit liv til Herren på ny. Jeg sagde: ”Herre, jeg vil, at du skal forandre mig og gøre en forskel i mig.” Jeg råbte af hele mit hjerte, at Herren måtte forandre mig. Men efter som tiden gik, følte jeg ikke nogen forandring. Den eneste forskel var, at jeg begyndte at gå i kirken, læse Bibelen og bede. Det var den eneste forandring i mit liv.
I august blev jeg inviteret med til bøn og faste i 15 dage. Jeg bestemte mig for at tage med, men før det begyndte, sagde jeg: ”Herre, jeg vil, at du skal tage et opgør med mig her.” Gennem fasten snakkede Herren til dem næsten alle sammen bare ikke til mig! Det var akkurat, som om Herren ikke så mig, og det sårede mig. Jeg bad: ”Herre, vil du ikke svare mig?” Jeg havde lyst til at skrige og fortsatte: ”Herre, elsker du mig? Er du her? Er du med mig? Hvorfor snakker du ikke til mig, sådan som du gør til alle de andre? Du taler så meget til de andre. Du giver dem profetier, men jeg får ikke noget?!” Jeg bad om et tegn på, at han var med mig, og da gav Herren mig Jeremias 33:3 »Råb på mig, så vil jeg svare dig og fortælle dig om store ufattelige ting, som du ikke kender til.« Jeg sagde: ”Herre, snakkede du til mig lige nu?” Jeg spurgte, fordi jeg kunne høre hans hørbare stemme, og så fik jeg en vision af ordene, som står i Jeremias 33:3.
Jeg sagde: ”Herre, er det til mig?” Jeg holdt det for mig selv, mens alle andre vidnede om, hvad Herren havde givet dem, og hvad de havde set. Jeg holdt det hemmeligt og mediterede på ordene: »Råb på mig«, som betyder at bede, men hvad betyder »store og ufattelige ting«? Jeg tænkte ved mig selv, dette kan bare betyde Himmelen og Helvede, så jeg bad: ”Herre, jeg ønsker, at du kun skal vise mig Himmelen ikke Helvede, for jeg har hørt, at det er et forfærdelig grusomt sted.” Og så bad jeg igen af hele hjertet: ”Herre, uanset hvad du må vise mig, så gør det, men gør en forandring i mig først. Jeg vil, at du skal gøre en forskel i mig. Jeg ønsker at være anderledes.”
Da vi afsluttede fasten, havde vi mange prøvelser og vanskeligheder. Nogle gange følte jeg mig svag og ude af stand til at fortsætte med at vandre med Herren. Men han gav mig ny styrke. Jeg begyndte at høre hans røst og kende ham bedre. Den Hellige Ånd blev min bedste ven. Jeg sagde til ham: ”Herre, du er min bedste ven. Jeg ønsker at lære dig endnu bedre at kende.” Og sådan delte jeg alle mine tanker med ham.
Efter fasten og de næste måneder fremover fortsatte jeg med at bede. I november kom en Herrens tjener til vort hus og sagde: ”Må Herren velsigne dig.” Jeg svarede: ”Amen.” Derefter sagde han: ”Jeg er her for at give dig et budskab fra Herren. Du må forberede dig, for Herren skal vise dig store og mægtige ting, som du ikke kender til. Han skal vise dig Himmelen og Helvede, fordi du har bedt ud fra Jeremias 33:3. ”Overrasket spurgte jeg: ”Hvordan ved du det? Det har jeg aldrig sagt til nogen.” Han svarede mig: ”Den samme Gud, som du tjener og tilbeder, den samme Gud tilbeder jeg, og det var ham, som fortalte mig alt.”
Lidt senere begyndte vi at bede. Nogle søstre fra menigheden og nogle fra min familie var der sammen med os og bad. Da vi begyndte at bede, så jeg at Himmelen åbnede sig. Jeg sagde: ”Jeg ser Himmelen åbner sig og to engle kommer ned!” Herrens tjener sagde: ”Spørg dem, hvorfor de er her.” Englene var vældig høje og skønne. De strålede som guld og havde nydelige vinger. De skinnede så stærkt, at de så næsten gennemsigtige ud. De havde krystal-sandaler og smukke hellige klæder. ”Hvorfor er I her?” spurgte jeg dem. De smilede og sagde: ”Vi er her, fordi vi har en opgave at udføre. Vi er her, fordi du skal besøge Himmelen og Helvede, og vi vil ikke forlade dig, før alt dette er ovre.” Min respons var: ”Vældig godt, men jeg vil kun besøge Himmelen, ikke Helvede.” De smilede bare og stod der, men de sagde ikke mere. Efter at vi var færdige med at bede, kunne jeg stadigvæk se dem der.
Jeg så også Den Hellige Ånd; han er min bedste ven; han er hellig; han er alvidende; han er allestedsnærværende! Jeg kunne se ham transparent og strålende på samme tid; han havde en ubeskrivelig udstråling. Jeg kunne se hans smil og hans varme og kærlige blik! Jeg mangler ord til at beskrive ham ordentlig, fordi han er meget smukkere end englene. Englene har deres egen skønhed, men Den Hellige Ånd er langt skønnere end englene. Jeg kunne høre hans stemme, en røst fuld af kærlighed, en lidenskabelig stemme. Jeg kan bare ikke forklare hans røst; en stemme som lyn, men som på samme tid ville sige, ”Jeg er med dig.”
Jeg bestemte mig for, at jeg ville fortsætte med at vandre med Jesus 100 %, selv om prøvelserne omringede os. Vi skulle gennem svært vanskelige tider, men sejrende på samme tid. Jeg sagde: ”Herre, lad din vilje ske.” Jeg fortsatte med at lægge mærke til englene, de var til og med på skolen og i mine timer. Jeg var så fuld af glæde, fordi jeg faktisk kunne se dem!
Den Herrens tjener, som besøgte mit hus, fortalte mig, at jeg måtte forberede mig, fordi jeg skulle besøge Himmelen og Helvede. Men han fortalte noget, som var vældig vanskelig for mig, han sagde: ”Du kommer til at dø.” Det var tungt at høre.
Jeg spurgte: ”Hvordan kommer jeg til at dø? Jeg er så ung.” Han svarede: ”Bekymre dig ikke for nogen ting. Alt Gud gør – gør han perfekt, og han vil bringe dig tilbage til livet, sådan at du kan vidne om Himmel og Helvede, som er det Herren ønsker, at vi alle skal få at vide.” Jeg sagde: ”Amen! Men, du, vil jeg blive kørt over af en bil? Hvordan kommer jeg til at dø?” Ideer kom farende ind i mit hoved, men Herren sagde, at jeg ikke skulle bekymre mig, fordi han havde alt under sin kontrol. Jeg sagde: ”Tak Herre!”
Efter at jeg kom hjem fra skolen den 6. november, var englene fortsat med mig, selv da jeg tilbad Herren. Men de ville ikke snakke til mig. Alt, hvad de sagde, var: ”Hellig, hellig, hellig, halleluja”, mens de gav lovprisning, ære og magt til vores himmelske Far. Den Hellige Ånd var der sammen med englene, og jeg frydede mig. Mange mennesker siger, at livet med Jesus er kedelig, men det er en stor løgn fra djævelen for at holde folk væk fra at søge ind i Guds nærvær. Jeg troede det også, men efter, at jeg mødte Herren og Den Hellige Ånd, ved jeg nu, at livet med Jesus er ikke kedeligt. Det er den skønneste oplevelse, du kan have her på jorden.
Jeg kunne se, snakke med og til og med lege med Den Hellige Ånd. Englene ville ikke snakke med mig, de ville bare tilbede og prise Herren. Når jeg sagde: ”Hellige Ånd kom med mig og gør det og det”, og da kom han med mig og gjorde det. Jeg kunne se og føle ham. Jeg så på ham, mens han rejste sig op, jeg tilbød ham at sidde ned med mig. Selv om mange ikke kan se ham, er han her. Det venskab, jeg har til Den Hellige Ånd nu, er helt fantastisk. Jeg vil gøre alt, jeg kan, for at beholde det. Trække sig er absolut ikke et alternativ nu. Når jeg ser tilbage på, hvad han drog mig ud af, sådan som jeg var før, jeg blev frelst, bliver jeg sååå taknemlig for hans nåde og for hans store kærlighed til menneskeheden og til mig.
Da jeg var på vej hjem den 7. november (2009), hørte jeg en stemme, som sagde: »Forbered dig, for i dag skal du dø!« Jeg vidste, at det var Den Hellige Ånd, for jeg kunne se ham. Jeg ignorerede hans stemme og sagde: ”Herre, jeg vil ikke dø i dag!” Men han gentog bare: »Forbered dig, for i dag skal du dø!« Denne gang sagde han det højere og med større kraft. Jeg sagde: ”Herre, jeg ved, at det er dig, som snakker til mig. Jeg beder bare om, at du giver mig en bekræftelse, og efter det kan du gøre med mig, akkurat som du vil. Jeg vil gøre akkurat det, du beder mig om. Jeg overgiver mig, selvom jeg er ængstelig, fordi jeg ved, at du er med mig, og at du er ægte.”
Jeg bad: ”Lad den person, du sendte til mig forrige gang, give mig en bekræftelse. Lad ham være hjemme hos mig akkurat nu, før jeg kommer hjem, og lad ham fortælle mig, at det er i dag, jeg skal dø.” På en eller anden måde kender Gud vores fortid, nutid og fremtid. Han vidste, hvad jeg kom til at spørge ham om. Da jeg kom hjem, var gudsmanden allerede kommet.
Maxima: Da min datter kom hjem, var vi samlet i køkkenet. Da Angelica så Herrens tjener, sagde hun: ”Må Herren velsigne dig.” Gudsmanden svarede: ”Gud velsigne dig. Er du klar? For i dag er dagen Herren vil hente dig kl. 16:00.” Hun stod bare der, forbavset over at Herren havde svaret hende.
Angelica: Da jeg hørte dette, sagde jeg: ”Amen, men jeg vil ikke dø! Nej, Herre, jeg er vældig, vældig bange – helt skrækslagen!” Herrens tjener sagde: ”Lad os bede om at din frygt vil forsvinde i Jesu navn.” Jeg sagde: ”Amen”, og vi bad. Snart kendte jeg at al frygt forlod mig, og jeg blev fyldt med en ubeskrivelig glæde. Nu tænkte jeg, at døden var det bedste, som kunne ske med mig. Jeg smilede og lo, mens alle kikkede på mig. Alle kunne se, at skrækken var borte, og jubelen var i mig. Jeg smilede, hoppede og sang.
Maxima: Min datter kendte en umiddelbar glæde i sit hjerte og begyndte at spise. Hun spiste lidt af alt, mens hun sagde: ”Hvis jeg ikke kommer tilbage, har jeg i hvert fald spist mig mæt.”
Angelica: Alle lo og spurgte mig: ”Hvorfor opfører du dig sådan i stedet for at være trist? Du er munter og glad.” Jeg sagde til dem: ”Selvfølgelig! Jeg skal besøge Herren, men jeg ved ikke, om jeg kommer tilbage, så jeg vil gerne give alle mine ting bort.” Alle stirrede på mig og spurgte: ”Skal du give alle dine ting fra dig?” Mammas vidtåbne øjne fortalte, at hun var overrasket!
Maxima: Min datter begyndte at dele alle sine ting ud. Hun gav alt bort – ALT! Vore søstre i menigheden var sammen med os som sædvanlig, og hun gav noget til hver eneste en af dem. Da jeg stillede spørgsmålstegn ved hendes hensigt, sagde hun: ”Hvis jeg kommer tilbage, så må de give mig alt tilbage. Men hvis jeg ikke kommer tilbage, kan de bare beholde det, de har fået.”
Angelica: Jeg kan forestille mig, hvor trist min mor må have følt sig, da jeg sagde dette. Men jeg følte mig så glad, så jeg begyndte at give alle mine ting bort: klæderne, sengen, mobilen, alt! På én betingelse: ”Hvis jeg kommer tilbage – må jeg så få det alt sammen igen?” Da begyndte alle at le.
Maxima: Hun var vældig bestemt, men som mor var jeg vældig sorgfuld. Det var ikke let. Jeg undrede mig: ”Herre, når tiden er inde, hvordan vil det blive?” Jeg kunne bare ikke forstå det. Da de begyndte at bede, begyndte jeg at flytte på ting i huset. De sagde til mig: ”Søster, vær med til at bede.” Men jeg svarede: ”Begynd I bare, jeg kommer snart. Bare lad mig blive færdig med noget her.”
Angelica: Alle så på mig, mens vi bad. Jeg bad: ”Herre, jeg vil gøre din vilje. Du er ikke en mand, som lyver eller angrer. Jeg ved, at du findes. Hvis jeg kommer til at svigte dig, så er det bedst, hvis du bare tager mig med dig med det samme. Men hvis jeg kommer til at gøre din vilje, så send mig tilbage. Hjælp mig at sige sandheden, forbered mig, hjælp mig at forkynde omvendelse til folk.” Jeg fortalte dette til Herrens tjener og sagde: ”Fortæl ikke min mor, hvad jeg sagde til Herren.” Han svarede: ”Jeg vil ikke sige det til hende nu, men når Herren har taget dig med, vil jeg fortælle hende det.” Vi sad sammen i en cirkel, mens vi bad.
Maxima: Omkring kl. 15:30 sagde Herren til sin tjener, at han skulle salve min datter. Vi var et par damer, som gik ind i værelset sammen med Herrens tjener og salvede hende over hele kroppen.
Fortsætter næste side med: Døden