Enhver skal underordne sig de øvrigheder, han har over sig; thi der er ingen øvrighed, uden at den er fra Gud, og de, som findes, er indsat af Gud, | så den, som sætter sig op imod øvrigheden, står Guds ordning imod; og de, som står den imod, vil pådrage sig selv dom.
Rom.13.1-2
Oversigten
Først kommer min indledning under oversigten,
så analysering af sætningerne
vers 1 delt op i
Første sætning – Anden sætning – Tredje sætning
og så kommer
og
med min afslutning.
Indledningen
Alt er oversat fra en grundtekst
Som skrevet på den tilhørende side – Underordn jer under lederne – så er alt jo oversat fra en grundtekst. Her kan du se de forskellige grundtekstudgaver med Rom. 13.1. Men dem er der nok ikke så mange, der kan få noget ud af, men der kan være forskelle, og det er der også i dette vers.
Lad os se på grundteksten
Rom. 13:1 – Umiddelbart så kan det se ud som om, der står det, som de oversætter det til. Men hvis vi går dybere ind i ordene og ser på deres betydning og anvendelse, så kan vi se noget andet. Jeg bruger Stephanus Textus Receptus 1550. Men ser bl.a. på ordene herfra, da det meste heldigvis er det samme.
Min oversættelse
Rom 13.1: Enhver sjæl myndigheder havende over sig underordn sig. Naturligvis ikke myndighed (den) er, hvis ikke [myndigheden er] fra Gud. – Giver det mening? Det gør det for mig.
Rom. 13.2: Derfor den sættende sig op imod har modsat sig autoriteten den Guds ordinerede; altså de modstående, sig selv dom de vil modtage.
Underforstået
Nu er det sådan på græsk, at hvis noget er underforstået, så skriver de det ikke. I Bibelselskabets oversættelse fra 1948 (som jeg benytter, da den er bedre end den fra 1992) har de virkelig “vurderet” og lagt meget “underforstået” til i dette vers. Så der er skrevet en del ind i sætningerne, som der ikke står i grundteksten. Når jeg skriver noget underforstået, så sætter jeg det altid i disse firkantede klammer [. . . ].
Jeg har den holdning at – Gud er altid enig med sig selv – alt andet ville være fuldstændig forkert. Og derfor vil han aldrig få skrevet noget i sit ord, som ikke er sandt. Altså kan vi heller ikke tillade os at lægge noget til Guds ord, som der ikke står, og sige, at det er underforstået. Når det, der lægges til, er i direkte modstrid med andet i Guds ord, og hvad vi kan se. Og det desuden heller ikke stemmer med, hvad der står i disse vers.
Kan du mon forstå dette?
Jeg ved jo simpelthen ikke, om de (der forhåbentlig læser det, jeg her har fået skrevet) er i stand til at forstå mine forklaringer. Noget af det er jo skrevet af eller oversat fra engelsk. Så det er “andres” og “bøgernes” forklaringer. Men jeg forsøger at skrive det så enkelt som muligt, men at oversætte fra græsk er ikke bare så enkelt altid. Det kan faktisk være ret så svært. Når jeg har tilføjet noget i “de andres” forklaringer, så har jeg altid skrevet det i disse firkantede klammer [. . .].
Desuden er det græske sprog så rigt. De kan have flere ord for den samme ting, med forskellige betydninger. De har flere former, vi slet ikke har på dansk. Synsvinkler og måder vi ikke kender, så det kan være svært at oversætte til dansk.
Men jeg vil altså være tro mod det, der rent faktisk står. Tro mod forfatteren, forstå meningen, forstå ordenes betydning og anvendelse, og også være tro mod grammatikken (som også fortæller meget), og ordenes grammatiske funktion i sætningerne. Jeg vil bare gerne, at du forstår, at det ikke er min mening om teksten, men der rent faktisk står det, som jeg prøver at få dig til at se og forstå. Det, som Gud også åbenbarede for mig.
Det Gud åbenbarede for mig
Myndighederne skal selvfølgelig være under Gud og underordne sig under ham, for at være de myndigheder vi skal under os. Myndigheden er ikke en myndighed, vi skal underordne os, hvis den ikke vil underordne sig under Gud og adlyde ham. Vi skal underordne os de myndigheder, der underordner sig under Gud og er indsat af ham.
Forudsætningen for at vi skal underordne os myndighederne er selvfølgelig, at de skal være indsat af Gud og underordner sig under ham.
Dybdegravning
Men det kræver en dybdegravning for mig af ordene og grammatikken, for at få bekræftet fra ordet, at der rent faktisk står det, Gud åbenbarede for mig, at der står.
Lad os nu se på den 1. sætning