Underordn jer under lederne


Enhver skal under­ordne sig de øvrig­heder, han har over sig; thi der er ingen øvrighed, uden at den er fra Gud, og de, som findes, er indsat af Gud, | så den, som sætter sig op imod øvrig­heden, står Guds ordning imod; og de, som står den imod, vil pådrage sig selv dom.

Rom.13.1-2


Oversigten

Først kommer min indledning under oversigten,

så analysering af sætningerne

vers 1 delt op i

Første sætning  – Anden sætning   – Tredje sætning

og så kommer

Vers 2

og

De to vers sammen

med min afslutning.


Indledningen

Alt er oversat fra en grundtekst

Som skrevet på den til­hør­ende side – Under­ordn jer under lederne – så er alt jo over­sat fra en grund­tekst. Her kan du se de for­skellige grund­tekst­ud­gaver med Rom. 13.1. Men dem er der nok ikke så mange, der kan få noget ud af, men der kan være for­skelle, og det er der også i dette vers. 

Lad os se på grundteksten

Rom. 13:1 – Umiddelbart så kan det se ud som om, der står det, som de over­sætter det til. Men hvis vi går dybere ind i ordene og ser på deres betydning og an­vendelse, så kan vi se noget andet. Jeg bruger Stephanus Textus Receptus 1550. Men ser bl.a. på ordene herfra, da det meste heldigvis er det samme. 

Min oversættelse

Rom 13.1Enhver sjæl myn­dig­heder havende over sig under­ordn sig. Natur­ligvis ikke myn­dighed (den) er, hvis ikke [myn­dig­heden er] fra Gud. – Giver det mening? Det gør det for mig. 

Rom. 13.2: Derfor den sættende sig op imod har modsat sig auto­ri­teten den Guds ordi­ne­rede; altså de mod­stående, sig selv dom de vil mod­tage. – 

Underforstået

Nu er det sådan på græsk, at hvis noget er under­for­stået, så skriver de det ikke. I Bibel­sel­skabets over­sæt­telse fra 1948 (som jeg benytter, da den er bedre end den fra 1992) har de virkelig “vur­deret” og lagt meget “under­for­stået” til i dette vers. Så der er skrevet en del ind i sæt­ning­erne, som der ikke står i grund­teksten. Når jeg skriver noget under­for­stået, så sætter jeg det altid i disse fir­kantede klammer [. . . ].

Jeg har den holdning at – Gud er altid enig med sig selv – alt andet ville være fuld­stændig for­kert. Og derfor vil han aldrig få skrevet noget i sit ord, som ikke er sandt. Altså kan vi heller ikke tillade os at lægge noget til Guds ord, som der ikke står, og sige, at det er under­for­stået. Når det, der lægges til, er i direkte mod­strid med andet i Guds ord, og hvad vi kan se. Og det desuden heller ikke stemmer med, hvad der står i disse vers. 

Kan du mon forstå dette?

Jeg ved jo sim­pelthen ikke, om de (der for­håb­entlig læser det, jeg her har fået skrevet) er i stand til at forstå mine for­klar­inger. Noget af det er jo skrevet af eller oversat fra engelsk. Så det er “andres” og “bøg­ernes” for­klar­inger. Men jeg for­søger at skrive det så enkelt som muligt, men at over­sætte fra græsk er ikke bare så enkelt altid. Det kan faktisk være ret så svært. Når jeg har til­føjet noget i “de andres” for­klar­inger, så har jeg altid skrevet det i disse fir­kan­tede klammer [. . .].

Desuden er det græske sprog så rigt. De kan have flere ord for den samme ting, med for­skellige betyd­ninger. De har flere former, vi slet ikke har på dansk. Syns­vinkler og måder vi ikke kender, så det kan være svært at over­sætte til dansk. 

Men jeg vil altså være tro mod det, der rent faktisk står. Tro mod for­fat­teren, forstå me­ningen, forstå ordenes betyd­ning og an­ven­delse, og også være tro mod gram­ma­tikken (som også for­tæller meget), og ordenes gram­ma­tiske funk­tion i sæt­ning­erne. Jeg vil bare gerne, at du forstår, at det ikke er min mening om teksten, men der rent faktisk står det, som jeg prøver at få dig til at se og forstå. Det, som Gud også åben­barede for mig.

Det Gud åbenbarede for mig

Myndig­hederne skal selv­føl­gelig være under Gud og under­ordne sig under ham, for at være de myn­dig­heder vi skal under os. Myn­dig­heden er ikke en myn­dighed, vi skal under­ordne os, hvis den ikke vil under­ordne sig under Gud og adlyde ham. Vi skal under­ordne os de myn­dig­heder, der under­ordner sig under Gud og er indsat af ham. 

Forudsætningen for at vi skal under­ordne os myn­dig­hederne er selv­føl­gelig, at de skal være indsat af Gud og under­ordner sig under ham. 

Dybdegravning

Men det kræver en dyb­de­gravning for mig af ordene og gram­ma­tikken, for at få bekræftet fra ordet, at der rent faktisk står det, Gud åben­barede for mig, at der står. 

Lad os nu se på den 1. sætning

Første sætning