Kan du forestille dig, at Gud skulle kunne være uenig med sig selv? Eller at Gud skulle være i tvivl om, hvad han skal gøre i en situation? Nej, vel! Men Gud kan angre, at han gør noget. Han angrede, at han skabte mennesket. Det står der i 1. Mos. 6.1-8. Hvorfor angrede han det? Fordi de blev så onde og oprørske.
Den første syndflod med vand
Så udslettede han alle de onde oprørske mennesker i syndfloden. Kun de retfærdige blev reddet. Det blev Noah, hans kone og hans tre sønner med deres tre hustruer, i alt 8 mennesker. Desuden havde “guds-sønnerne” fået børn med mennesker, så mennesket ikke længere var, som Gud havde skabt dem. De var blevet forurenet med fremmed “sæd”. De var blevet “omskabt”. Og dette sker igen i endetiden. Det står der i Bibelen.
Den anden syndflod med ild
Næste gang vil Gud ødelægge jorden med ild. Det står også et andet sted i GT. Jeg husker ikke lige hvor. Men det står også her i Zef. 1.18: Hverken deres sølv eller guld evner at frelse dem på HERRENS (YHVH’) vredes dag, når hele jorden fortæres af hans nidkærheds ild; thi undergang, ja brat tilintetgørelse bringer jeg over alle, som bor på jorden.
Guds ord er ALTID enig med sig selv
Gud siger ikke ét et sted og noget andet et andet sted. Guds ord er altid enig med sig selv. Guds ord bekræfter altid sig selv. Og Gud kan ikke lyve. Guds ord er sandhed. Derfor vil Gud aldrig sige eller få skrevet noget, som ikke er sandt. Så hvis der står noget i Bibelen, som ikke er sandt, så må der være en årsag. Guds ord har jo en grundtekst. Denne grundtekst er blevet skrevet af mange gang. Der kan være sket fejl. Det ved vi ikke noget om.
Men jøderne var meget omhyggelige med at afskriften var magen til originalen. Og hvis en afskrift var ved at være for slidt, så noget ikke længere kunne læses, så blev den brændt, for der måtte ikke ske fejl i nye afskrifter.
Nu er det sådan, at der er flere grundtekstudgaver. Fordi Gud altid er enig med sig selv og aldrig vil modsige sig selv, så må en grundtekst-udgave også være enig med sig selv. Hvis en grundtekst-udgave ikke er enig med sig selv, men der er en anden grundtekst-udgave, der er enig med sig selv, så tror jeg umiddelbart på, at det må være den grundtekst-udgave, som er enig med sig selv, som må være den rigtige. Det er ren logik for mig.
Bibelen er oversat
Bibelen er oversat til mange sprog. Og Bibelen er oversat mange gange. Selvfølgelig er det Guds Ånd, som har inspireret mennesker til at skrive, som de gjorde. Derfor vil der heller ikke stå noget et sted, som er i modstrid med noget, der står et andet sted.
Er det sandt?
På grund af det ovenfor skrevne, så tror jeg heller ikke, at der vil stå noget i Bibelen, som ikke er sandt. Gud vil aldrig sige eller få skrevet noget, som ikke er sandt. Et eksempel: Der står i Rom. 13.1: Enhver skal underordne sig de øvrigheder, han har over sig; thi der er ingen øvrighed, uden at den er fra Gud, og de, som findes, er indsat af Gud. Her står der, at vi skal underordne os de øvrigheder, vi har over os, fordi de er indsat af Gud. Og at det gælder alle øvrigheder. Er det sandt?
Hvad vil du gøre?
Hvis det er sandt, hvad så med de øvrigheder, der siger, at mennesker ikke må forkynde evangeliet eller tro på Jesus? Der står i Guds ord, at vi skal adlyde alle øvrigheder. Så hvis nogen siger, at du ikke må forkynde evangeliet om Jesus, så holder du op med det og adlyder dine gud-indsatte øvrigheder. Derved adlyder du Guds ord. Eller hvis nogle øvrigheder siger, at nu er det forbudt at tro på Jesus, og nu skal du frasige dig din tro på Jesus og evt. tro på noget andet. Hvad så?
Så frasiger du dig din tro på Jesus og holder op med at tro på ham og derved adlyder du dine gud-indsatte øvrigheder. Du adlyder jo så dine gud-givne øvrigheder. NEJ, de fleste vil forhåbentlig gøre som apostlen Peter og sige: »Vi skal adlyde Gud mere end mennesker.« (Hovsa!) Læs beretningen i Ap.Gr. 5. Hvis alle myndigheder er indsat af Gud og skal adlydes, så var disse myndigheder også indsat af Gud og skulle adlydes.
Men Peter og de andre apostle ville ikke adlyde dem. De blev arresteret og sat i fængsel. Men Gud sendte en engel og satte dem fri. Og de fortsatte med at forkynde evangeliet. Så blev de igen hentet af øvrigheden. Det var endda ypperstepræsten, der forhørte dem og forbød dem at lære i Jesu navn. Så piskede øvrigheden dem og lod dem gå, men apostlene fortsatte med at forkynde evangeliet. Sådan adlyder man Gud.
Skal vi adlyde disse?
Skal vi adlyde disse øvrigheder, som forbyder mennesker at forkynde evangeliet eller andet, som Gud har sagt i sit ord, at vi skal gøre? Nej, selvfølgelig ikke. Det gjorde apostlene heller ikke. Vi skal adlyde Gud mere end mennesker. Er disse mennesker så indsat af Gud? Det kan jeg ikke sige, at de er. Vil Gud indsætte mennesker, som han ved, der vil forbyde mennesker at gøre det, som han vil have? Nej, det ville da være at modarbejde sig selv. Det gør Gud da ikke.
Gud dømmer dem tværtimod og afsætter dem. Skal vi adlyde mennesker, der arbejder for Djævelen og har underordnet sig hans autoritet for at få magt? Aldrig nogen sinde. Vi skal under ingen omstændigheder bøje os for Djævelen og al ondskaben i verden og adlyde ham og dem, der arbejder for ham. Aldrig! – Vi kan ikke tjene to herrer. Tjener du – To herrer? –
Tænk dig om! – Se ↓