Kærlighed til penge

Det er godt at have penge, men pengene må ikke have os. Penge må ikke styre vore liv. I 1. Tim. 6.9-10 siger Paulus: Men de, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer, som styrter mennesker i undergang og fortabelse; thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte. I ældre oversættelser skriver de “pen­ge­be­gær­lig­hed” i stedet for kærlighed til penge.

Ingen kan tjene to herrer, sagde Jesus i Matt. 6.24: Ingen kan tjene to herrer; han vil jo enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Vi kan ikke tjene både Gud og trangen efter at tjene flere og flere penge.

Selvfølgelig er det godt at tjene penge i den forstand at arbejde og få penge i løn. Men det er jo ikke det, som Bibelen advarer imod. Jesus advarer imod at have begær efter penge.