Melatonin

Hvad er mela­tonin? De fleste omtaler mela­tonin som et søvnhormon. Men læge Carsten Vagn-Hansen skriver, at det er ikke et hormon, det er et signalstof. Men det kan virke som et hormon. Mela­toninen bliver sendt rundt i kroppen. Der har den brug for en receptor.

Indledning

Mela­tonin er både et vand­op­løs­eligt og et fedt­op­løs­eligt signalstof, som blandt andet dannes i hjernen i pinealkirtlen ud fra amino­syren tryp­tofan. Tryp­tofan skal dog først omdannes til sero­tonin, og om natten, når det er mørkt, omdannes sero­tonin til mela­tonin. Det sker bedst, når vi sover i fuld­stæn­digt mørke. Det dannes desuden i øjets nethinde, i mave- tarm­systemet, i knogle­marven og i huden. Det virker også som en meget kraftig anti­oxi­dant.

Serotonin bliver omdannet til mela­tonin i pineal­kirtelen om natten, når vi sover i fuld­stændig mørke. Og at det er fuld­stændig mørkt er altså nød­vendigt for pro­duk­tionen. Det er dog ikke kun i pineal­kirtlen, at mela­tonin bliver dannet. Der var engang, hvor de lærde troede, at det kun foregik i pineal­kirtlen. Men der er meget mere mela­tonin i ind­voldene end i pineal­kirtelen. Her kan du læse mere om:

Hormoner og signalstoffer

Melatonin-receptorer

Hvad er en receptor? I biokemi er en receptor et mole­kyle, der enten sidder i den hinde, som om­giver en celle; den er i selv kernen i cellen; eller den er i det, som er imellem kernen og hinden (enkelt fortalt). En receptor er en bud­bringer. Den mod­tager et signal, og derefter sender den det mod­tagne signal ind i cellen, hvor signalet så gør det, som den er pro­gram­meret til. Det kan du læse en mere videnskabelig forklaring på her.

Den slags mela­tonin-receptorer findes overalt i det væv, vi har i kroppen. De er med til at kon­trollere og holde legemets indre urværk i orden, den cirkadiske rytme. Mela­tonin-receptoreren modtager altså mela­to­ninenhvorefter den sender den ind i cellen. Og så gør den det, som den er pro­gram­meret til. Hvilke opgaver mela­toninen har i kroppen, kan du se i det følgende, for der er rigtig mange.

Pinealkirtlen

Pinealkirtlen kaldes også for kogle­kirtelen. Hvor den sidder i hjernen, kan du se på billedet her. I pineal­kirtlen findes også vores “livsur”, som også kaldes for det ”tredje øje”. Vi har også en “dødsklokke” i pineal­kirtlen. Hjernen har et indre ur. Den kaldes den suprakiasmatiske kerne eller nucleus og forkortes SCN. Det kan du læse mere om her. Men ud fra pineal­kirtlen sker der en vigtig styring af hormonerne, og den følger døgnrytmen, den cirkadiske rytme. Mela­tonin er med til at tilpasse kroppens indre urværk.

Carsten Vagn-Hansen har en meget god artikel om:

Melatonin – vores indre ur

I pinealkirtlen sker der en om­form­ning af nerve­sy­stemets signaler. Den styrer im­mun­forsvarets meka­nismer. Den har en over­ordnet funktion i forhold til hor­monerne og nerve­systemet. Går der kludder i immun­systemet, måske også fordi man ikke vil give sig selv den sunde søvn i det rigtige tidsrum af døgnet, så tror jeg, at det kan føre til sygdom.

Immunsystemet

Immun­sy­stemet er et meget ind­viklet sam­arbejde mellem proteiner og hor­moner. Det består af mange celler. Et yderst kom­pliceret system. Dets vigtigst opgave er at bekæmpe infek­tioner. Det bekæmper mikro­or­ganismer, som trænger ind i kroppen, ved at danne anti­stoffer. I nogle tilfælde, siger de lærde, at immun­systemet desværre tager fejl og begynder at angribe noget, som det slet ikke skal angribe. Det fører til en såkaldt auto­immun sygdom. Det er en sygdom, hvor de lærde siger, at immun­forsvaret ved en fejl går til angreb på noget i kroppen. De lærde ved ikke, hvorfor det sker.

Når der nu sker en over­ordnet styrring af immun­for­svaret ud fra pineal­kirtelen, vil det så ikke være nær­liggende at tænke, at det måske er i kon­trol­cen­teret og i kommunikationen derfra med cellerne, at der sker nogle fejl? Det er ud fra pineal­kirtelen, at der sker en styr­ring af  immun­sy­stemet. Mela­tonin-recep­torerne findes overalt i kroppen. De modtager og sender mela­toninen videre til cellerne. Når der går “kuk” i nogle af legemets systemer, så må der jo være en årsag.

Kontrolcenteret

Det siges at “den der smører godt – kører godt”. Med andre ord: “Ting skal ved­lige­holdes for at fungere optimalt”. Immun­for­svaret bliver styret ud fra pineal­kirtlen. Pineal­kirtlen laver sero­tonin om til mela­tonin om natten, når vi sove i fuldstændig mørke. Det laves også andre steder i kroppen. Det sendes så ud til cellerne ved hjælp af mela­tonin-receptorerne. 

Mela­tonin-receptorerne er med til at kon­trollere og holde legemets indre urværk i orden. Den cirka­diske rytme er legemets døgn­rytme. Den har brug for at blive holdt ved lige ved at få sollys i øjnene om dagen og gå i seng før kl. 22 og sove i fuld­stændig mørke. Hvis nu ikke legemets indre urværk bliver holdt godt ved lige, hvad sker der mon så? Sygdom er altid en følge af noget. Kan det ikke tænkes, at de såkaldte auto­im­mune syg­domme kan være en følge af at cellernes indre urværk ikke bliver ved­lige­holdt?

Jeg tror helt sikkert, at det er vigtigt at holde vores indre urværk i orden ved at sove og være vågne på de optimale tider af døgnet; hvorved vi giver pineal­kirtelen og mela­tonin-receptorerne de bedste betingelser for at fungere optimalt? Men Anthony William (den medi­cinske seer) har en helt anden for­klaring i sine bøger. Auto­im­mune syg­domme findes ikke, jo syg­dommene findes, men det er ikke kroppen, som angriber sig selv, men den angriber syg­doms­frem­kaldende stoffer i legemet. Den påstand har jeg ikke hørt før, men det lyder rigtigt for mig.

“Sund kost” har en meget god artikel om:

Stress, binyretræthed og udbrændthed

Melatonins opgaver

Melatonin har, som skrevet, flere opgaver i vore legemer. Den har betyd­ning for hormo­nernes balance og er med til at regu­lere hormo­nerne i kroppen. Den styrker vores immun­forsvar. Den øger produk­tionen af de hvide blod­legemer, de såkaldte T-celler. Melatonin reducerer skader i vores DNA. Den virker positivt på cellernes aldringsproces. Her kan jeg tilføje, at skader i DNA og hvis cellerne ikke dør, når deres tid er inde, så kan det udvikle sig til kræft.

Mela­tonin har dog også andre gode funk­tioner. Den beskytter mod diabetes 2, fedme og kræft. Den har også betyd­ning for: øjnene, hud og hår, stof­skiftet og dermed vægten, niveauet af energi og livs­kvaliten. Den har betyd­ning for ældnings­­processen. Mela­tonin har også ind­flydelse på blod­trykket og nyrernes funktion. Den er med til at regulere kroppens tempe­ratur og stimulerer blod­karrenes udvidelse.

Mela­tonin har en ind­virk­ning på næsten alle de systemer, der findes i legemet. Her kan nævnes: kroppens indre ur, skelettet, musk­lerne, huden, kreds­løbet, hor­mo­nerne, ner­verne, for­døjelsen, immun­for­svaret og det at kunne for­mere sig. Det er rigtig mange ting. Og det er vigtige ting, vi har brug for. Det er altså virkelig godt at hjælpe pro­duk­tionen af mela­tonin. Og det er også meget dårligt at hindre pro­duk­tionen af mela­tonin. 

Melatonin i pinealkirlen

Den mela­tonin, som pro­du­ceres i pinealkirtlen, styrer døgn­rytmen i kroppen. Den har mange biolo­giske funk­tioner i for­bindelse med det at være vågen om dagen og sove om natten. Den har betyd­ning for at kunne sove godt. Pinealkirtlen er centralen, hvor­fra døgn­rytmen styres. Den har behov for at få infor­mation om, hvor­når det er lyst, og hvor­når det er mørkt. Det får den gennem øjnene.

Lyset og mørket er med til at tænde og slukke for pro­duk­tionen af for­skellige signal­stoffer. Hvis den natur­lige døgn­rytme for­skubbes f.eks. ved at arbejde om natten, have lys om natten og mørke om dagen, så går der “kuk” i mange ting i legemet. Mennesker kan lettere blive irritable, når døgn­rytmen kommer ud af den rigtige rytme. Men det kan forårsage mange andre meget mere alvorlige ting også.

Melatonin i hjernen

I hjernen bliver melatonin dannet i pineal­kirtelen. Det er øjnene, som for­tæller pineal­kirtlen, om det er dag eller nat, om det er lyst eller mørkt. Det er når øjets net­hinde modtager lys eller mørke, at der bliver sendt nerve­im­pulser til pinelkirtlen. Og det er på baggrund af infor­ma­tionen fra øjnene, at produk­tionen af enten melatonin eller sero­tonin starter. Når øjnene registrerer, at det er mørkt, produceres der melatonin. Når øjnene registrerer, at det er lyst, produceres der sero­tonin. 

Derfor er det absolut heller ikke godt at bruge sol­briller i dagslys, da de for­tæller øjnene, at det er mørkt og dermed hindrer produk­tionen af sero­tonin. Melatonin er et signal­stof og en neuro­trans­mit­ter.  I pineal­kirtlen bliver mela­tonin kun dannet i mørke. Produk­tionen følger noget, som kaldes den cirka­diske rytme. Du kan se mere om det længere nede under “Produk­tionen af mela­­tonin“.

Melatonin i fordøjelses-systemet

I for­døj­elses­sy­stemet dannes mela­tonin i store mængder. Der er den med til at styre afføringen. Desuden er aktiviteten med beskedder større fra tarmen til hjernen end fra hjernen til tarmen. Vi omdanner meget af aminosyren tryp­tofan til sero­tonin i vores tarmsystem. Faktisk sker 90 % af den produktion i tarmen. Og der findes faktisk 400 gange så meget mela­tonin i vores indvolde som i pineal­kirtelen.

Jeg ved ikke om den sero­tonin, som produceres i tarmen kan sendes op i hjernen, hvor den så også kan omdannes til mela­tonin. Jeg har ikke fundet nogen steder, hvor de skriver det. En sund fordøjelse er godt for hele legemet. Der må jo nødvendigvis være noget at producere sero­tonin af. Det er nødvendigt at spise nogle madvarer som indeholder tryptofan. Og hvad der eller skal til for at fremme produktionen af sero­tonin.

Mens vi sover

Der sker ting i os, når vi sover. Vi har brug for at sove om natten. Sådan har Gud nu engang skabt os. Og det bør vi respek­tere og rette os efter, hvis vi ønsker at være sunde. Gør vi det ikke, så må vi selv tage ansvaret for kon­se­kven­serne, for det har altid kon­se­kvenser, når vi ikke vil gøre Guds vilje. Mens vi sover heler vores legeme. Produk­tionen af vækst­hor­moner, anti­stoffer og melatonin er størst om natten, når vi sover. Søvn er vigtig for at vores immunforsvar kan fungere optimal. Men det er vigtigt at sove i det rigtige tidsrum af døgnet og i fuldstændig mørke.

Når vi sover dybt og roligt kan væv og muskler, som er blevet skadet, blive repa­reret. Det har også psykisk betyd­ning. Får vi ikke en sund dyb søvn om natten i fuld­stændig mørke, så får vores legeme og sjæl ikke de optimale omstændigheder for at blive restaureret. Skaderne efter stress kan også repareres, når vi sover godt.

Lys – når det er mørkt

Vi lever jo i en verden med meget kunstig lys. Det påvirker os. Det, at vi udsættes for alt det kunstige lys især om aftenen og for nogle nok også om natten, truer vores sundhed. Fordi det hindrer vores naturlige pro­duk­tion af mela­tonin. Det er især det blålige lys fra alt elektrisk udstyr og skærme, LED-lys og såkaldte slumre lys, når vi bør sove, som er til skade for os. Det kan blokere for dannelsen af mela­tonin i kroppen. Til stor skade for os selv. Det kan du læse mere om i denne artikel.

Min erfaring er, at jeg i sommer­tiden ikke sov så tungt, som jeg gør om vinteren. Jeg skriver det i fortid, fordi jeg gjorde noget ved det. Det bliver jo meget før lyst hos os i sommer­tiden end i vinter­tiden. Om sommeren har vi også de lyse nætter. Disse ting påvirker altså også søvnen. Hvad gjorde jeg så? Jeg syede mig et mørke­læg­nings­gardin af mørkt tæt cow­boy­stof, som dækker godt for lyset; men desværre også for luften. Det hænger jeg så op for vinduet, før jeg går i seng. Det giver en dybere søvn hele året rundt.

Lyse gardiner virker ikke godt nok for mig. Man kan selvfølgelig også tage en mørk maske over øjnene. Hvis man kan få den til at blive der om natten.

Melatonin og hormoner

Der er en del hormoner, der på­virkes af lyset eller mørket, altså døgn­rytmen, den cirkadiske rytme, i samarbejde med mela­tonin og kva­li­teten af vores søvn. Derfor er det så vigtigt, at vi sover godt i fuld­stændig mørke og i det rigtige tids­rum af døgnet. Og at vi får sollys i øjnene om dagen. De hor­moner, som på­virkes af disse ting er: de hor­moner der har med vores køn at gøre, væksten, stof­skiftet, stress og følelsen af mæthed.

Det sundeste tidsrum at sove i er at gå i seng før kl. 22 og lægge sig til at sove i fuld­stændigt mørke. Husk, at her, når vi har sommertid, er uret jo sat en time frem, så kl. 22 i sommertiden er kl. 23. Så er det vigtigt, at ikke tænde lyset, før det er morgen, for ellers ødelægges produktionen af mela­tonin. 

Konsekvenser af ikke at ville sove sundt

Her i livet har alt jo konse­kvenser. Det har også konse­kvenserne at ikke respektere legemets cirka­diske rytme. Får vi ikke sollys i øjnene om dagen og sover i den bedste tid om natten i fuld­stændig mørke, så vil vi ikke få den bedste pro­duktion af mela­tonin, og det kan medføre, at der bliver ubalance i hor­monerne. De skal samarbejde på den rigtige måde for at fungere optimalt.

Konsekvenerne af ikke at sove sundest og den dermed følgende for­styrrelse i hor­monerne kan påvirke os på mange måder. Det med­fører at blive træt om dagen, være uoplagt. Det kan med­føre dårlige valg af føde­varer. Stof­skiftet vil blive påvirket på en dårlig måde, hvilket har betydning for appe­titten, blod­sukker­balancen og vægten. Men det har også stor betydning for immun­for­svaret og niveauet af stress­hor­moner. Her kan du læse mere om det, under:

Væksthormoner

Melatonin som antioxidant

Melatonin bliver jo dannet ud fra sero­tonin, som er dannet ud fra amino­syren tryp­tofan.mela­tonin er noget, som kroppen selv pro­du­cerer, når de rette forhold er til stede. Melatonin er også en af de vigtigste anti­oxi­danter, som legemet selv kan producere. Den har den virkning, at den samarbejder med de andre anti­oxi­danter og for­bedrer virk­ningen af alle anti­oxi­danterne. Den er dobbelt så aktiv som E-vitamin. Melatonin er en stærk antioxidant. Den bliver anset for at være den mest effektive lipofile (fedtopløselige) anti­oxi­dant.

En professer siger, at mela­tonin gør frie radikaler uskadelige. Andre skriver, at melatonin udrydder frie radikaler fuld­stændig. Frie radikaler beskadiger og ødelægger raske celler i kroppen, de øger aldrins­pro­cessen og risi­koen for inflam­mation, hjerte­kar-syg­domme og kræft. Det kan du læse mere om her.

Mela­tonin er meget aktiv som anti­oxidant i mito­kon­drierne, som er vores cellers kraft­værker. Det kan være årsagen til, at legemet hurtigere hel­breder sig selv, når det får skader. Carsten Vagn-Hansen for­tæller, at mela­tonin mod­ar­bejder de skadelige frie ilt­radikalers angreb på mito­kon­drierne. Mela­tonin mod­virker også at vore fedt­syrer i celle­vægge, hjerne, nerver, net­hinden og kole­sterol bliver harsk. Harsk kole­sterol bliver til åre­for­kalk­ning (∗). Åre­for­kalk­ning er egentlig “åre­for­fedt­ning”; d.v.s. at årene fedter til. Ifølge Andresa Moritz er det det dyriske protein, som sætter sig i årene.

Melatonin og immunforsvaret 

Vores immunforsvar er med til at holde os sunde og raske. Er immun­for­svaret ikke stærkt nok, bliver vi mere mod­tag­elige for syg­domme og andre skader i legemet. Melatonin styrker immun­forsvaret og hjælper med at fore­bygge såvel for­køl­elser som kræft, og selvfølgelig også mange andre sygdomme. Så for at få den fordel er det altså nødvendig at gå i seng før kl. 22 og lægge sig til at sove i fuldstændig mørke. Foruden de andre nævnte ting i artiklen.

Faren ved mangel på melatonin

De mennesker, som arbejder mest om natten, og andre der ikke kan finde i seng om natten, lever mere farligt end andre. De har normalt lavere indhold af mela­tonin, da de tilbringer meget tid i stærk kunstig lys. De har større risiko for at udvikle tyktarms­kræft, prostata- og bryst­kræft, men også diabetes II, demens og alzheimers. Mela­tonin er med til at fore­bygge kræft og mange andre sygdomme.

Pro­fessor i celle­biologi, Russel Reiter, siger: “Melatonin gør de frie radikaler uskadelige. Det er aggressive iltfor­bind­elser, som er ansvarlige for en lang række syg­domme: kræft, hjerte­infarkt, grå stær og reuma(∗).

Carsten Vagn-Hansen skriver, at får man kun en natte­søvn på højest 5 timer flere gange om ugen, så er risi­koen for at få en blod­prop 2-3 gange større. Der er syg­domme, der kan hænge sammen med lav pro­duk­tion af mela­tonin, her nævner han: osteo­porose (knogle­skørhed), højt blod­tryk, diabetes, leukæmi, kvindelig og mandlig over­gangs­alder (meno­pause og andro­pause). Pierpaoli sagde: ”Osteo­porose er ikke noget problem. Bare vent! Knoglerne bliver rekon­strueret”. Mela­tonin er også vigtigt for net­hinden (retina).

Melatonin og kræft

Mela­tonin er med til at fore­­bygge kræft. Mela­­tonin hæmmer pro­duk­tionen af østrogen. Mange kræft­svulster er afhængige af pro­duk­tionen af østrogen. Mela­tonin kon­trol­lerer et gen, som frem­kalder at cellerne dør, når det er tid. Hvis cellerne ikke dør, når de bør dø, så kan de leve alt for længe og er helt ude af kontrol. Disse celler vil nemt kunne udvikle sig til kræft­celler. Jeg tør ikke sige, om de kan undgå, at blive til kræft­celler. Mela­tonin hæmmer også has­tig­heden af kræft­cellers vækst.

Andreas Moritz skriver faktisk, at det bedste fore­byg­gende råd mod at få kræft er at få en fuld nats hvile hver nat, og den bør ikke begynde senere end kl. 22. Få und­tagelser betyder ikke så meget, men er “und­tagelsen” det normale så øges risi­koen altså for at udvikle kræft. Det er altså en alvorlig advarsel til de mennesker, som ikke vil prioritere nattens søvn og hvile på det rigtige tidspunkt. Får de kræft, så har de jo selv været med til at ødelægge sig selv. Jeg ved også, at Andres skriver, at årsagerne til kræft og hjerte-kar sygdomme er de samme.

Andreas skriver altså, at en af de bedste måder at både forebygge og helbrede kræft er ved at få søvn nok på det rigtige tidspunkt. Men det bør også være i mørke uden den mindste form for lys. Mon det så ikke også ville være godt for de mennesker, som har hjerte-kar problemer!

Melatonin kan . . . 

Der er mange ting mela­tonin kan. Én af dem er, at mela­tonin kan fore­bygge at celler og væv bliver beska­diget, når der kommer betæn­d­else eller andre ting, som kan øde­lægge. Det kan altså være med til at for­hindre at betænd­elses­til­stande i kroppen vil sprede sig. Mela­tonin mod­arbejder inflam­mation, som er en betænd­elses­til­stand. Mela­tonin kan fore­bygge skader på hjertet efter en blod­prop (∗).

Mela­tonin formindsker også skader i vores DNA og øger evnen til at inde­holde og frem­bringe mere anti­oxi­dant, når der laves høj inten­sitets interval træning; har et studie vist (∗).

Melatonin forebygger blodpropper 

Så kan mela­tonin altså også forebygge skader før en blodprop? Vi har læst, at det er harsk kolesterol, der bliver til åre­for­kalk­ning. Det er åre­for­kalk­ning, der kan blive årsag til, at der dannes blod­propper. Mela­tonin med­virker til, at kole­sterolet ikke bliver harsk. Altså med­virker mela­tonin til at fore­bygge blod­propper, og det der går forud, åre­for­kalk­ning og harsk kole­sterol.

Men det er altså ikke nok at gå tidligt i seng for at fore­bygge blod­propper. Hvis man samtidig ryger, spiser for meget af det usunde mad (inkl. protein fra dyr) og ikke får motion, så er der stadig en stor risiko.

Melatonin og stress

Mela­tonin og sero­tonin redu­cerer stress. Men stress er også med til at redu­cere pro­duk­tionen af mela­tonin. Det går altså begge veje. (Her er en lang, men god artikel om psykisk stress.) Men det er ikke kun psykisk stress, mela­tonin virker imod, det er også oxidativt stress i vores legeme.

Oxidativt stress er en ubalance mellem frie radikaler og anti­oxi­danter. Det er meget skadeligt for os. Her er en god artikel om det emne:

Hvad er oxidativ stress?

Ernærings­tera­peut og free­lance sund­heds­jour­nalist Mari­anne Fjord­gård har skrevet et meget godt 16 siders hæfte, som jeg kun kan anbefale at læse. Der står også om sero­tonin, mela­tonin og tryp­tofan. Og hvilke andre ting der er nødvendige for at kunne producere disse gode stoffer.

Stress af med døgnrytmekost

Mørk chokolade med højt kakao­ind­hold er med til at redu­cere stress­hor­moner i kroppen (∗).

Melatonin og overvægt

Mela­tonin kan også hjælpe de mennesker, som gerne vil tabe sig. Derfor er det jo ikke så sært, at de mennesker, som for det meste ikke søger for at gå optimalt i seng og sove, også nemt kan blive over­vægtige. Så vil du gerne tabe dig så respekter dit legemes bedste sove­tider.

Når du sover sundere i det rigtige tids­rum af døgnet, er det med til at styre stof­skiftet og de hor­moner, som har med sult at gøre; da de på­virkes af døgn­rytmen. Mela­tonin forbedrer de kemiske signaler, som hænger sammen med vægtkontrol.

Risikoen for at få syg­domme er langt større, når et menneske vejer for meget. Og det er vel logisk, at jo mere over­vægt jo større risko? Vil du gerne fore­bygge at blive syg så hjælp dit legeme med at tabe de kilo, som er for meget. Vil du ikke prioritere din natte­søvn i det tids­rum, hvor det er sundest, så forvent ikke at kunne tabe dig effektivt.

Hæmmer produktionen af melatonin

Der er nogle ting, som hæmmer pro­duk­tionen af mela­tonin. Vi har set på at lys om natten gør, foruden mørke om dagen. Sol­briller i solskin hæmmer. Blåt lys om aftenen fra LED-pærer, com­puter­skærme og lignende blokerer, for at dannelsen af mela­tonin starter. Tænder man lyset om natten for at se, hvad klokken er, eller for at gå på toilettet, så stopper pro­duk­tionen af mela­tonin med det samme. Når lyset igen bliver slukket, vil pro­duk­tionen af mela­tonin langsomt begynde igen. Når pro­duk­tionen af mela­tonin er mindre, bliver vi mere vågne. Er der et svagt lys i sove­vær­elset så vil det med­føre en lettere søvn.

Koffein, alkohol og aspartam i blodet ved senge­tid mod­virker og hæmmer pro­duk­tionen af mela­tonin. Så det gør alkohol, kaffe, sort te og  light produkter med aspartam også foruden tobak. Koffein påvirker de neuro­trans­mittere, der pro­du­cerer mela­tonin. Alkohol gør din søvn mere urolig og overfladisk.

Visse læge­midler som f.eks. sove­piller og bero­ligende midler, blod­tryks­sænkende medicin som beta- og calcium­blokkere, acetyl­sali­cyl­syre, ibu­profen og lignende gigt­midler hæmmer. Stress og mangel på motion gør også. Foruden mangel på visse mikro­nær­ings­stoffer som: B-vita­miner, især B6, folinsyre, magne­sium og zink. (Folinsyre bruges som fælles­beteg­nelse for dette B-vitamin, men det er egentlig den kun­stige udgave. Selv­følgelig bør vi helst få den ægte vare.)

Melatonin og vores alder

Nogle skriver, at når vi bliver født er pro­duk­tionen af mela­tonin allerede begyndt, andre skriver, at pro­duk­tionen starter få uger efter fødslen. Den er størst, indtil vi bliver voksne. Den er dog allerstørst i 6-års alderen. Så falder den brat, når puberteten begynder, og bliver derefter mindre med årene. Vi danner altså mindre og mindre mela­tonin med alderen.

Men pro­duk­tionen bliver endnu mindre, hvis vi ikke får mindst 1 times klart sollys om dagen, om det skal være udenfor, ved jeg ikke (nogle skriver udenfor), og vi må sove i fuld­stændig mørke. Hvis det er solens ultra­violette lys, der skal i øjnene, så er det nød­vendig, at det er udenfor, og at det er uden sol­briller eller andre briller, der beskytter mod UV-stråler.

Mela­tonin betyder noget i forhold til, hvordan vi ældes. Mangles der mela­tonin, kan det frem­skynde, at vi hurtigere ældes. Vi kommer der­med hurtigere til at se gamle ud. Så det er ikke uden grund, at vi opfor­dres til at få vores “skøn­heds­søvn”.

Mængden af melatonin

Det vurderes at raske, unge og midaldrende menneskers pineal­kirtel pro­du­cerer og ud­skiller fra 5 til 25 µg mela­tonin om natten. Det svarer til: 0,000005 – 0,000025 g = 0,005 – 0,025 mg = 5.000 – 25.000 ng (nanogram). Så det er jo meget små tal, der er tale om. Men nu er det jo ikke kun i pineal­kirtelen, at der pro­du­ceres mela­tonin. Vi har tidligere læst at i ind­voldene er der 400 gange så meget mela­tonin. 

Men den mela­tonin, som bruges i pineal­kirtelen, skal være pro­du­ceret i pineal­kirtelen.

Melatonin og insulin

Mela­tonin gør pro­duk­tionen og afgiv­elsen af in­sulin mindre. Det hæm­mer altså frem­stillingen af insulin. Vi bør så heller ikke have store mængder insulin hele tiden, og slet ikke mens vi sover. Konstant at have for meget insulin i blodet er med­vir­kende til følgende syg­domme: diabetes, hjerte-kar syg­domme, for højt blod­tryk og et for højt indhold af triglycerid i blodet. Er insulin ind­holdet i blodet for højt hele tiden, er der større risiko for at udvikle diabetes II.

Der bør være balance mellem insulin og en nær sam­arbejds­partner glucagon. De sam­arbejder om at holde blod­sukker ind­holdet i blodet stabilt, ikke for højt og ikke for lavt. Her kan du finde link til sider om:

Insulin

Produktionen af melatonin

Produk­tionen af mela­tonin følger den cirka­diske rytme. Det er en form for indre ur, som findes i alle vore celler. Men mela­toninen er også med til at regulere det indre ur. Når produktionen af mela­tonin starter, bliver kroppen træt. Melatonin pro­du­ceres først og fremmest, når det er mørkt. Mela­toninen, som dannes i pineal­kirtlen, styres af døgn­rytmen, altså af for­holdet mellem lys og mørke. Produk­tionen starter efter kl. 20 (eller når det bliver mørkt) og øges gradvis frem til kl. 2-3, hvor produk­tionen er størst, hvor­efter den falder igen frem til kl. 7.30, hvor den stopper. Selv det mindste lys hæmmer og kan øde­lægge pro­duk­tionen af mela­tonin.

Jeg ved ikke om det gælder for al produktion af mela­tonin også andre steder i kroppen, for det har der ikke stået noget direkte om. Men det gør det jo nok, set i forholdt til at produk­tionen af mela­tonin følger det, som kaldes den cirka­diske rytme, det indre ur, som jo findes i alle vores celler.

Aminosyren tryp­tofan kan under de rette betingelser omdannes til sero­tonin om dagen og derfra videre til mela­tonin om natten. Mineralet mag­ne­sium er med til at regulere pro­duk­tionen af mela­tonin. Så det er nød­vendigt at have noget sero­tonin i kroppen for at kunne pro­du­cere mela­tonin. Og sero­tonin produceres om dagen, så der er det nød­vendigt at få sollys i øjnenes iris hver dag. Der er dog også andre ting, som er nød­vendige. Det kan du læse mere om på mine sider (når de kommer) om:

Serotonin & Tryptofan

Melatonin som kosttilskud

Melatonin kan købes som kosttilskud. I artiklen her skriver de, at en dosis på 2½-10 mg om aftenen sørger for en sund søvn. Melatonin som sovepille er ifølge amerikanske forskere den første sovepille uden bivirkninger. Den virker ikke afhængighed. Og efter en nats søvn er der ikke noget ubehag om morgenen. Men hvis det overdoseres er der risko for psykiske forstyrrelser, koma og hjertedød.

Her i Danmark må mela­tonin ikke sælges som kost­til­skud. Myndig­hederne har bestemt at det er medicin. Læge­mid­del­styr­relsen skriver: Over­vejer du at købe mela­tonin på nettet? Melatonin kan, hvis lægen vil ordinere det, købes med recept som medicin. Det er bedre end at bruge andre sove­piller, men det er altid bedst at indtage det i maden.

Melatonin i pistacienødder

Ifølge “Fitness­nord” indeholder 10 g pistacienødder ca. 2,5 mg mela­tonin. Og det er den fødevare, som inde­holder aller­mest mela­tonin af alle føde­varer. Jeg ved ikke, hvor de har den oplysning fra. 1 pistacienød uden skal vejer ca. ½ g. Det betyder, at spiser man 20 pistacienødder, så har man spist ca. 2,5 mg mela­tonin. Altså det samme som en sovepille med 2,5 mg mela­tonin. Efter min udregning skal der 2 g nødder til ca. 0,5 mg mela­tonin. Og der skal 4 nødder til 2 g.

Den plantebaserede sygeplejeske skriver: “Hvis du spiser blot to pistacie­nødder, så får du hele 0,5 mg mela­tonin!” (∗). Han må jo kunne forstå dette. Jeg ved ikke, om hans pistacie­nødder er dobbelt så store, som dem jeg køber. For i 2 af hans pistacie­nødder er der dobbelt så meget mela­tonin, som i dem jeg har vejet; ud fra mængden Fitnessnord angiver.

Det er altså muligt at få mela­tonin i mad, der inde­holder mela­tonin eller i føde­varer med tryp­tofan, som så kan omdannes til sero­tonin og videre til mela­tonin. Kost­til­skud kan over­drives, og det er ikke godt. Men der er noget, som kan for­stærke den naturlige pro­duk­tionen af mela­tonin. 

Melatonin forstærker

Der findes en lægeplante, som kan stimulere pinealkirtelens produktion af mela­tonin. Det er prikbladet perikon. Der er tyske forskere, som anbe­faler det for at undgå over­do­sering af mela­tonin som kost­til­skud. Indtag af mela­tonin eller tryp­tofan i mad kan ikke overdoseres, som medicin kan. Kroppen laver kun så meget mela­tonin, som den har brug for.

Perikon virker på den måde, at den sætter gang i pro­duk­tionen af mela­tonin i pinealkirtlen. Så udskilles der hor­moner, der har en bero­ligende virk­ning på de centre i hjernen, der har med søvn at gøre. Desuden er perikon med til at øge føl­som­heden overfor lys om dagen. Sero­tonin pro­du­ceres om dagen, når der er lyst. Det om­dannes så til mela­tonin om natten, når det er mørkt.

Der findes også andre urter som styrker virk­ningen af perikon. Det er urterne, kamille, citron­melisse, peber­mynte og passions­blomst. De styrker også baldrian, som også er god mod søvn­løshed og uro.

Melatonin og halsen

Vi har set på, at der er ting, som kan for­stærke pro­duk­tionen af mela­tonin, og at der er andre ting, som kan skade pro­duk­tionen af mela­tonin. Her har halsen faktisk også en betydning. Det er sådan, at når lyset om morgenen rammer øjet, så går 10 % af lyset igennem syns­nerverne og videre direkte til hjernens indre ur (SCN). Her sender SCN så den besked til pinealkirtlen, at den skal pro­du­cere mindre mela­tonin. 

Der er bare lige det, at det nerve­signal tager en omvej fra hjernens indre ur til pineal­kirtlen. Det tager en tur ned gennem halsen og tilbage til hjernen. Hvorfor vides ikke. Men det har den betyd­ning, at mennesker, som har hals­skader, pro­du­cerer ikke så meget mela­tonin, som mennesker med en hals uden skader (∗).

Så er det, jeg tænker: Når signalet tager den omvej med besked om at mindske pro­duk­tionen af mela­tonin, og det har betyd­ning for pro­duk­tionen af mela­tonin; så må signalet jo også tage den omvej, når det skal øge pro­duk­tionen af mela­tonin. For det er jo nu om natten, når det er mørkt, at mela­toninen bliver pro­du­ceret. Og hals­skaderne har negativ virk­ning på frem­stillingen af mela­tonin. Det er bare min logiske tankegang.

Perikon-olie på halsen

Så tænker jeg, mon det så ville være gavnligt at smøre perikon­olie på halsen? Da prik­bladet perikon jo stimu­lerer pinealkirtelens produktion af mela­tonin;  og signalet jo tager den omvej fra øjet ned om halsen og op til pinealkirtelen. Det er da et forsøg værd. Jeg har jo ingen mulighed for at finde ud af, om det virker, men det skader i hvert fald ikke.

Det er muligt at købe olier, der også har perikon i sig. Jeg har ikke fundet den som ren perikon­olie, men du kan frem­stille den selv. Opskriften finder du i Maria Tre­bens bog “Sundhed fra Guds Apotek“. Du kan også (når den kommer) læse om, hvordan jeg har lavet:

Perikon-olie

Melatonin i fødevarer

Der er også nogen, som skriver, at der findes mela­tonin i fødevarer. Det kan du læse mere om på næste side:

Melatonin i fødevarer