Hvad er melatonin? De fleste omtaler melatonin som et søvnhormon. Men læge Carsten Vagn-Hansen skriver, at det er ikke et hormon, det er et signalstof. Men det kan virke som et hormon. Melatoninen bliver sendt rundt i kroppen. Der har den brug for en receptor.
Indledning
Melatonin er både et vandopløseligt og et fedtopløseligt signalstof, som blandt andet dannes i hjernen i pinealkirtlen ud fra aminosyren tryptofan. Tryptofan skal dog først omdannes til serotonin, og om natten, når det er mørkt, omdannes serotonin til melatonin. Det sker bedst, når vi sover i fuldstændigt mørke. Det dannes desuden i øjets nethinde, i mave- tarmsystemet, i knoglemarven og i huden. Det virker også som en meget kraftig antioxidant.
Serotonin bliver omdannet til melatonin i pinealkirtelen om natten, når vi sover i fuldstændig mørke. Og at det er fuldstændig mørkt er altså nødvendigt for produktionen. Det er dog ikke kun i pinealkirtlen, at melatonin bliver dannet. Der var engang, hvor de lærde troede, at det kun foregik i pinealkirtlen. Men der er meget mere melatonin i indvoldene end i pinealkirtelen. Her kan du læse mere om:
Melatonin-receptorer
Hvad er en receptor? I biokemi er en receptor et molekyle, der enten sidder i den hinde, som omgiver en celle; den er i selv kernen i cellen; eller den er i det, som er imellem kernen og hinden (enkelt fortalt). En receptor er en budbringer. Den modtager et signal, og derefter sender den det modtagne signal ind i cellen, hvor signalet så gør det, som den er programmeret til. Det kan du læse en mere videnskabelig forklaring på her.
Den slags melatonin-receptorer findes overalt i det væv, vi har i kroppen. De er med til at kontrollere og holde legemets indre urværk i orden, den cirkadiske rytme. Melatonin-receptoreren modtager altså melatoninen, hvorefter den sender den ind i cellen. Og så gør den det, som den er programmeret til. Hvilke opgaver melatoninen har i kroppen, kan du se i det følgende, for der er rigtig mange.
Pinealkirtlen
Pinealkirtlen kaldes også for koglekirtelen. Hvor den sidder i hjernen, kan du se på billedet her. I pinealkirtlen findes også vores “livsur”, som også kaldes for det ”tredje øje”. Vi har også en “dødsklokke” i pinealkirtlen. Hjernen har et indre ur. Den kaldes den suprakiasmatiske kerne eller nucleus og forkortes SCN. Det kan du læse mere om her. Men ud fra pinealkirtlen sker der en vigtig styring af hormonerne, og den følger døgnrytmen, den cirkadiske rytme. Melatonin er med til at tilpasse kroppens indre urværk.
Carsten Vagn-Hansen har en meget god artikel om:
I pinealkirtlen sker der en omformning af nervesystemets signaler. Den styrer immunforsvarets mekanismer. Den har en overordnet funktion i forhold til hormonerne og nervesystemet. Går der kludder i immunsystemet, måske også fordi man ikke vil give sig selv den sunde søvn i det rigtige tidsrum af døgnet, så tror jeg, at det kan føre til sygdom.
Immunsystemet
Immunsystemet er et meget indviklet samarbejde mellem proteiner og hormoner. Det består af mange celler. Et yderst kompliceret system. Dets vigtigst opgave er at bekæmpe infektioner. Det bekæmper mikroorganismer, som trænger ind i kroppen, ved at danne antistoffer. I nogle tilfælde, siger de lærde, at immunsystemet desværre tager fejl og begynder at angribe noget, som det slet ikke skal angribe. Det fører til en såkaldt autoimmun sygdom. Det er en sygdom, hvor de lærde siger, at immunforsvaret ved en fejl går til angreb på noget i kroppen. De lærde ved ikke, hvorfor det sker.
Når der nu sker en overordnet styrring af immunforsvaret ud fra pinealkirtelen, vil det så ikke være nærliggende at tænke, at det måske er i kontrolcenteret og i kommunikationen derfra med cellerne, at der sker nogle fejl? Det er ud fra pinealkirtelen, at der sker en styrring af immunsystemet. Melatonin-receptorerne findes overalt i kroppen. De modtager og sender melatoninen videre til cellerne. Når der går “kuk” i nogle af legemets systemer, så må der jo være en årsag.
Kontrolcenteret
Det siges at “den der smører godt – kører godt”. Med andre ord: “Ting skal vedligeholdes for at fungere optimalt”. Immunforsvaret bliver styret ud fra pinealkirtlen. Pinealkirtlen laver serotonin om til melatonin om natten, når vi sove i fuldstændig mørke. Det laves også andre steder i kroppen. Det sendes så ud til cellerne ved hjælp af melatonin-receptorerne.
Melatonin-receptorerne er med til at kontrollere og holde legemets indre urværk i orden. Den cirkadiske rytme er legemets døgnrytme. Den har brug for at blive holdt ved lige ved at få sollys i øjnene om dagen og gå i seng før kl. 22 og sove i fuldstændig mørke. Hvis nu ikke legemets indre urværk bliver holdt godt ved lige, hvad sker der mon så? Sygdom er altid en følge af noget. Kan det ikke tænkes, at de såkaldte autoimmune sygdomme kan være en følge af at cellernes indre urværk ikke bliver vedligeholdt?
Jeg tror helt sikkert, at det er vigtigt at holde vores indre urværk i orden ved at sove og være vågne på de optimale tider af døgnet; hvorved vi giver pinealkirtelen og melatonin-receptorerne de bedste betingelser for at fungere optimalt? Men Anthony William (den medicinske seer) har en helt anden forklaring i sine bøger. Autoimmune sygdomme findes ikke, jo sygdommene findes, men det er ikke kroppen, som angriber sig selv, men den angriber sygdomsfremkaldende stoffer i legemet. Den påstand har jeg ikke hørt før, men det lyder rigtigt for mig.
“Sund kost” har en meget god artikel om:
Stress, binyretræthed og udbrændthed
Melatonins opgaver
Melatonin har, som skrevet, flere opgaver i vore legemer. Den har betydning for hormonernes balance og er med til at regulere hormonerne i kroppen. Den styrker vores immunforsvar. Den øger produktionen af de hvide blodlegemer, de såkaldte T-celler. Melatonin reducerer skader i vores DNA. Den virker positivt på cellernes aldringsproces. Her kan jeg tilføje, at skader i DNA og hvis cellerne ikke dør, når deres tid er inde, så kan det udvikle sig til kræft.
Melatonin har dog også andre gode funktioner. Den beskytter mod diabetes 2, fedme og kræft. Den har også betydning for: øjnene, hud og hår, stofskiftet og dermed vægten, niveauet af energi og livskvaliten. Den har betydning for ældningsprocessen. Melatonin har også indflydelse på blodtrykket og nyrernes funktion. Den er med til at regulere kroppens temperatur og stimulerer blodkarrenes udvidelse.
Melatonin har en indvirkning på næsten alle de systemer, der findes i legemet. Her kan nævnes: kroppens indre ur, skelettet, musklerne, huden, kredsløbet, hormonerne, nerverne, fordøjelsen, immunforsvaret og det at kunne formere sig. Det er rigtig mange ting. Og det er vigtige ting, vi har brug for. Det er altså virkelig godt at hjælpe produktionen af melatonin. Og det er også meget dårligt at hindre produktionen af melatonin.
Melatonin i pinealkirlen
Den melatonin, som produceres i pinealkirtlen, styrer døgnrytmen i kroppen. Den har mange biologiske funktioner i forbindelse med det at være vågen om dagen og sove om natten. Den har betydning for at kunne sove godt. Pinealkirtlen er centralen, hvorfra døgnrytmen styres. Den har behov for at få information om, hvornår det er lyst, og hvornår det er mørkt. Det får den gennem øjnene.
Lyset og mørket er med til at tænde og slukke for produktionen af forskellige signalstoffer. Hvis den naturlige døgnrytme forskubbes f.eks. ved at arbejde om natten, have lys om natten og mørke om dagen, så går der “kuk” i mange ting i legemet. Mennesker kan lettere blive irritable, når døgnrytmen kommer ud af den rigtige rytme. Men det kan forårsage mange andre meget mere alvorlige ting også.
Melatonin i hjernen
I hjernen bliver melatonin dannet i pinealkirtelen. Det er øjnene, som fortæller pinealkirtlen, om det er dag eller nat, om det er lyst eller mørkt. Det er når øjets nethinde modtager lys eller mørke, at der bliver sendt nerveimpulser til pinelkirtlen. Og det er på baggrund af informationen fra øjnene, at produktionen af enten melatonin eller serotonin starter. Når øjnene registrerer, at det er mørkt, produceres der melatonin. Når øjnene registrerer, at det er lyst, produceres der serotonin.
Derfor er det absolut heller ikke godt at bruge solbriller i dagslys, da de fortæller øjnene, at det er mørkt og dermed hindrer produktionen af serotonin. Melatonin er et signalstof og en neurotransmitter. I pinealkirtlen bliver melatonin kun dannet i mørke. Produktionen følger noget, som kaldes den cirkadiske rytme. Du kan se mere om det længere nede under “Produktionen af melatonin“.
Melatonin i fordøjelses-systemet
I fordøjelsessystemet dannes melatonin i store mængder. Der er den med til at styre afføringen. Desuden er aktiviteten med beskedder større fra tarmen til hjernen end fra hjernen til tarmen. Vi omdanner meget af aminosyren tryptofan til serotonin i vores tarmsystem. Faktisk sker 90 % af den produktion i tarmen. Og der findes faktisk 400 gange så meget melatonin i vores indvolde som i pinealkirtelen.
Jeg ved ikke om den serotonin, som produceres i tarmen kan sendes op i hjernen, hvor den så også kan omdannes til melatonin. Jeg har ikke fundet nogen steder, hvor de skriver det. En sund fordøjelse er godt for hele legemet. Der må jo nødvendigvis være noget at producere serotonin af. Det er nødvendigt at spise nogle madvarer som indeholder tryptofan. Og hvad der eller skal til for at fremme produktionen af serotonin.
Mens vi sover
Der sker ting i os, når vi sover. Vi har brug for at sove om natten. Sådan har Gud nu engang skabt os. Og det bør vi respektere og rette os efter, hvis vi ønsker at være sunde. Gør vi det ikke, så må vi selv tage ansvaret for konsekvenserne, for det har altid konsekvenser, når vi ikke vil gøre Guds vilje. Mens vi sover heler vores legeme. Produktionen af væksthormoner, antistoffer og melatonin er størst om natten, når vi sover. Søvn er vigtig for at vores immunforsvar kan fungere optimal. Men det er vigtigt at sove i det rigtige tidsrum af døgnet og i fuldstændig mørke.
Når vi sover dybt og roligt kan væv og muskler, som er blevet skadet, blive repareret. Det har også psykisk betydning. Får vi ikke en sund dyb søvn om natten i fuldstændig mørke, så får vores legeme og sjæl ikke de optimale omstændigheder for at blive restaureret. Skaderne efter stress kan også repareres, når vi sover godt.
Lys – når det er mørkt
Vi lever jo i en verden med meget kunstig lys. Det påvirker os. Det, at vi udsættes for alt det kunstige lys især om aftenen og for nogle nok også om natten, truer vores sundhed. Fordi det hindrer vores naturlige produktion af melatonin. Det er især det blålige lys fra alt elektrisk udstyr og skærme, LED-lys og såkaldte slumre lys, når vi bør sove, som er til skade for os. Det kan blokere for dannelsen af melatonin i kroppen. Til stor skade for os selv. Det kan du læse mere om i denne artikel.
Min erfaring er, at jeg i sommertiden ikke sov så tungt, som jeg gør om vinteren. Jeg skriver det i fortid, fordi jeg gjorde noget ved det. Det bliver jo meget før lyst hos os i sommertiden end i vintertiden. Om sommeren har vi også de lyse nætter. Disse ting påvirker altså også søvnen. Hvad gjorde jeg så? Jeg syede mig et mørkelægningsgardin af mørkt tæt cowboystof, som dækker godt for lyset; men desværre også for luften. Det hænger jeg så op for vinduet, før jeg går i seng. Det giver en dybere søvn hele året rundt.
Lyse gardiner virker ikke godt nok for mig. Man kan selvfølgelig også tage en mørk maske over øjnene. Hvis man kan få den til at blive der om natten.
Melatonin og hormoner
Der er en del hormoner, der påvirkes af lyset eller mørket, altså døgnrytmen, den cirkadiske rytme, i samarbejde med melatonin og kvaliteten af vores søvn. Derfor er det så vigtigt, at vi sover godt i fuldstændig mørke og i det rigtige tidsrum af døgnet. Og at vi får sollys i øjnene om dagen. De hormoner, som påvirkes af disse ting er: de hormoner der har med vores køn at gøre, væksten, stofskiftet, stress og følelsen af mæthed.
Det sundeste tidsrum at sove i er at gå i seng før kl. 22 og lægge sig til at sove i fuldstændigt mørke. Husk, at her, når vi har sommertid, er uret jo sat en time frem, så kl. 22 i sommertiden er kl. 23. Så er det vigtigt, at ikke tænde lyset, før det er morgen, for ellers ødelægges produktionen af melatonin.
Konsekvenser af ikke at ville sove sundt
Her i livet har alt jo konsekvenser. Det har også konsekvenserne at ikke respektere legemets cirkadiske rytme. Får vi ikke sollys i øjnene om dagen og sover i den bedste tid om natten i fuldstændig mørke, så vil vi ikke få den bedste produktion af melatonin, og det kan medføre, at der bliver ubalance i hormonerne. De skal samarbejde på den rigtige måde for at fungere optimalt.
Konsekvenerne af ikke at sove sundest og den dermed følgende forstyrrelse i hormonerne kan påvirke os på mange måder. Det medfører at blive træt om dagen, være uoplagt. Det kan medføre dårlige valg af fødevarer. Stofskiftet vil blive påvirket på en dårlig måde, hvilket har betydning for appetitten, blodsukkerbalancen og vægten. Men det har også stor betydning for immunforsvaret og niveauet af stresshormoner. Her kan du læse mere om det, under:
Melatonin som antioxidant
Melatonin bliver jo dannet ud fra serotonin, som er dannet ud fra aminosyren tryptofan. Så melatonin er noget, som kroppen selv producerer, når de rette forhold er til stede. Melatonin er også en af de vigtigste antioxidanter, som legemet selv kan producere. Den har den virkning, at den samarbejder med de andre antioxidanter og forbedrer virkningen af alle antioxidanterne. Den er dobbelt så aktiv som E-vitamin. Melatonin er en stærk antioxidant. Den bliver anset for at være den mest effektive lipofile (fedtopløselige) antioxidant.
En professer siger, at melatonin gør frie radikaler uskadelige. Andre skriver, at melatonin udrydder frie radikaler fuldstændig. Frie radikaler beskadiger og ødelægger raske celler i kroppen, de øger aldrinsprocessen og risikoen for inflammation, hjertekar-sygdomme og kræft. Det kan du læse mere om her.
Melatonin er meget aktiv som antioxidant i mitokondrierne, som er vores cellers kraftværker. Det kan være årsagen til, at legemet hurtigere helbreder sig selv, når det får skader. Carsten Vagn-Hansen fortæller, at melatonin modarbejder de skadelige frie iltradikalers angreb på mitokondrierne. Melatonin modvirker også at vore fedtsyrer i cellevægge, hjerne, nerver, nethinden og kolesterol bliver harsk. Harsk kolesterol bliver til åreforkalkning (∗). Åreforkalkning er egentlig “åreforfedtning”; d.v.s. at årene fedter til. Ifølge Andresa Moritz er det det dyriske protein, som sætter sig i årene.
Melatonin og immunforsvaret
Vores immunforsvar er med til at holde os sunde og raske. Er immunforsvaret ikke stærkt nok, bliver vi mere modtagelige for sygdomme og andre skader i legemet. Melatonin styrker immunforsvaret og hjælper med at forebygge såvel forkølelser som kræft, og selvfølgelig også mange andre sygdomme. Så for at få den fordel er det altså nødvendig at gå i seng før kl. 22 og lægge sig til at sove i fuldstændig mørke. Foruden de andre nævnte ting i artiklen.
Faren ved mangel på melatonin
De mennesker, som arbejder mest om natten, og andre der ikke kan finde i seng om natten, lever mere farligt end andre. De har normalt lavere indhold af melatonin, da de tilbringer meget tid i stærk kunstig lys. De har større risiko for at udvikle tyktarmskræft, prostata- og brystkræft, men også diabetes II, demens og alzheimers. Melatonin er med til at forebygge kræft og mange andre sygdomme.
Professor i cellebiologi, Russel Reiter, siger: “Melatonin gør de frie radikaler uskadelige. Det er aggressive iltforbindelser, som er ansvarlige for en lang række sygdomme: kræft, hjerteinfarkt, grå stær og reuma” (∗).
Carsten Vagn-Hansen skriver, at får man kun en nattesøvn på højest 5 timer flere gange om ugen, så er risikoen for at få en blodprop 2-3 gange større. Der er sygdomme, der kan hænge sammen med lav produktion af melatonin, her nævner han: osteoporose (knogleskørhed), højt blodtryk, diabetes, leukæmi, kvindelig og mandlig overgangsalder (menopause og andropause). Pierpaoli sagde: ”Osteoporose er ikke noget problem. Bare vent! Knoglerne bliver rekonstrueret”. Melatonin er også vigtigt for nethinden (retina).
Melatonin og kræft
Melatonin er med til at forebygge kræft. Melatonin hæmmer produktionen af østrogen. Mange kræftsvulster er afhængige af produktionen af østrogen. Melatonin kontrollerer et gen, som fremkalder at cellerne dør, når det er tid. Hvis cellerne ikke dør, når de bør dø, så kan de leve alt for længe og er helt ude af kontrol. Disse celler vil nemt kunne udvikle sig til kræftceller. Jeg tør ikke sige, om de kan undgå, at blive til kræftceller. Melatonin hæmmer også hastigheden af kræftcellers vækst.
Andreas Moritz skriver faktisk, at det bedste forebyggende råd mod at få kræft er at få en fuld nats hvile hver nat, og den bør ikke begynde senere end kl. 22. Få undtagelser betyder ikke så meget, men er “undtagelsen” det normale så øges risikoen altså for at udvikle kræft. Det er altså en alvorlig advarsel til de mennesker, som ikke vil prioritere nattens søvn og hvile på det rigtige tidspunkt. Får de kræft, så har de jo selv været med til at ødelægge sig selv. Jeg ved også, at Andres skriver, at årsagerne til kræft og hjerte-kar sygdomme er de samme.
Andreas skriver altså, at en af de bedste måder at både forebygge og helbrede kræft er ved at få søvn nok på det rigtige tidspunkt. Men det bør også være i mørke uden den mindste form for lys. Mon det så ikke også ville være godt for de mennesker, som har hjerte-kar problemer!
Melatonin kan . . .
Der er mange ting melatonin kan. Én af dem er, at melatonin kan forebygge at celler og væv bliver beskadiget, når der kommer betændelse eller andre ting, som kan ødelægge. Det kan altså være med til at forhindre at betændelsestilstande i kroppen vil sprede sig. Melatonin modarbejder inflammation, som er en betændelsestilstand. Melatonin kan forebygge skader på hjertet efter en blodprop (∗).
Melatonin formindsker også skader i vores DNA og øger evnen til at indeholde og frembringe mere antioxidant, når der laves høj intensitets interval træning; har et studie vist (∗).
Melatonin forebygger blodpropper
Så kan melatonin altså også forebygge skader før en blodprop? Vi har læst, at det er harsk kolesterol, der bliver til åreforkalkning. Det er åreforkalkning, der kan blive årsag til, at der dannes blodpropper. Melatonin medvirker til, at kolesterolet ikke bliver harsk. Altså medvirker melatonin til at forebygge blodpropper, og det der går forud, åreforkalkning og harsk kolesterol.
Men det er altså ikke nok at gå tidligt i seng for at forebygge blodpropper. Hvis man samtidig ryger, spiser for meget af det usunde mad (inkl. protein fra dyr) og ikke får motion, så er der stadig en stor risiko.
Melatonin og stress
Melatonin og serotonin reducerer stress. Men stress er også med til at reducere produktionen af melatonin. Det går altså begge veje. (Her er en lang, men god artikel om psykisk stress.) Men det er ikke kun psykisk stress, melatonin virker imod, det er også oxidativt stress i vores legeme.
Oxidativt stress er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter. Det er meget skadeligt for os. Her er en god artikel om det emne:
Ernæringsterapeut og freelance sundhedsjournalist Marianne Fjordgård har skrevet et meget godt 16 siders hæfte, som jeg kun kan anbefale at læse. Der står også om serotonin, melatonin og tryptofan. Og hvilke andre ting der er nødvendige for at kunne producere disse gode stoffer.
Mørk chokolade med højt kakaoindhold er med til at reducere stresshormoner i kroppen (∗).
Melatonin og overvægt
Melatonin kan også hjælpe de mennesker, som gerne vil tabe sig. Derfor er det jo ikke så sært, at de mennesker, som for det meste ikke søger for at gå optimalt i seng og sove, også nemt kan blive overvægtige. Så vil du gerne tabe dig så respekter dit legemes bedste sovetider.
Når du sover sundere i det rigtige tidsrum af døgnet, er det med til at styre stofskiftet og de hormoner, som har med sult at gøre; da de påvirkes af døgnrytmen. Melatonin forbedrer de kemiske signaler, som hænger sammen med vægtkontrol.
Risikoen for at få sygdomme er langt større, når et menneske vejer for meget. Og det er vel logisk, at jo mere overvægt jo større risko? Vil du gerne forebygge at blive syg så hjælp dit legeme med at tabe de kilo, som er for meget. Vil du ikke prioritere din nattesøvn i det tidsrum, hvor det er sundest, så forvent ikke at kunne tabe dig effektivt.
Hæmmer produktionen af melatonin
Der er nogle ting, som hæmmer produktionen af melatonin. Vi har set på at lys om natten gør, foruden mørke om dagen. Solbriller i solskin hæmmer. Blåt lys om aftenen fra LED-pærer, computerskærme og lignende blokerer, for at dannelsen af melatonin starter. Tænder man lyset om natten for at se, hvad klokken er, eller for at gå på toilettet, så stopper produktionen af melatonin med det samme. Når lyset igen bliver slukket, vil produktionen af melatonin langsomt begynde igen. Når produktionen af melatonin er mindre, bliver vi mere vågne. Er der et svagt lys i soveværelset så vil det medføre en lettere søvn.
Koffein, alkohol og aspartam i blodet ved sengetid modvirker og hæmmer produktionen af melatonin. Så det gør alkohol, kaffe, sort te og light produkter med aspartam også foruden tobak. Koffein påvirker de neurotransmittere, der producerer melatonin. Alkohol gør din søvn mere urolig og overfladisk.
Visse lægemidler som f.eks. sovepiller og beroligende midler, blodtrykssænkende medicin som beta- og calciumblokkere, acetylsalicylsyre, ibuprofen og lignende gigtmidler hæmmer. Stress og mangel på motion gør også. Foruden mangel på visse mikronæringsstoffer som: B-vitaminer, især B6, folinsyre, magnesium og zink. (Folinsyre bruges som fællesbetegnelse for dette B-vitamin, men det er egentlig den kunstige udgave. Selvfølgelig bør vi helst få den ægte vare.)
Melatonin og vores alder
Nogle skriver, at når vi bliver født er produktionen af melatonin allerede begyndt, andre skriver, at produktionen starter få uger efter fødslen. Den er størst, indtil vi bliver voksne. Den er dog allerstørst i 6-års alderen. Så falder den brat, når puberteten begynder, og bliver derefter mindre med årene. Vi danner altså mindre og mindre melatonin med alderen.
Men produktionen bliver endnu mindre, hvis vi ikke får mindst 1 times klart sollys om dagen, om det skal være udenfor, ved jeg ikke (nogle skriver udenfor), og vi må sove i fuldstændig mørke. Hvis det er solens ultraviolette lys, der skal i øjnene, så er det nødvendig, at det er udenfor, og at det er uden solbriller eller andre briller, der beskytter mod UV-stråler.
Melatonin betyder noget i forhold til, hvordan vi ældes. Mangles der melatonin, kan det fremskynde, at vi hurtigere ældes. Vi kommer dermed hurtigere til at se gamle ud. Så det er ikke uden grund, at vi opfordres til at få vores “skønhedssøvn”.
Mængden af melatonin
Det vurderes at raske, unge og midaldrende menneskers pinealkirtel producerer og udskiller fra 5 til 25 µg melatonin om natten. Det svarer til: 0,000005 – 0,000025 g = 0,005 – 0,025 mg = 5.000 – 25.000 ng (nanogram). Så det er jo meget små tal, der er tale om. Men nu er det jo ikke kun i pinealkirtelen, at der produceres melatonin. Vi har tidligere læst at i indvoldene er der 400 gange så meget melatonin.
Men den melatonin, som bruges i pinealkirtelen, skal være produceret i pinealkirtelen.
Melatonin og insulin
Melatonin gør produktionen og afgivelsen af insulin mindre. Det hæmmer altså fremstillingen af insulin. Vi bør så heller ikke have store mængder insulin hele tiden, og slet ikke mens vi sover. Konstant at have for meget insulin i blodet er medvirkende til følgende sygdomme: diabetes, hjerte-kar sygdomme, for højt blodtryk og et for højt indhold af triglycerid i blodet. Er insulin indholdet i blodet for højt hele tiden, er der større risiko for at udvikle diabetes II.
Der bør være balance mellem insulin og en nær samarbejdspartner glucagon. De samarbejder om at holde blodsukker indholdet i blodet stabilt, ikke for højt og ikke for lavt. Her kan du finde link til sider om:
Produktionen af melatonin
Produktionen af melatonin følger den cirkadiske rytme. Det er en form for indre ur, som findes i alle vore celler. Men melatoninen er også med til at regulere det indre ur. Når produktionen af melatonin starter, bliver kroppen træt. Melatonin produceres først og fremmest, når det er mørkt. Melatoninen, som dannes i pinealkirtlen, styres af døgnrytmen, altså af forholdet mellem lys og mørke. Produktionen starter efter kl. 20 (eller når det bliver mørkt) og øges gradvis frem til kl. 2-3, hvor produktionen er størst, hvorefter den falder igen frem til kl. 7.30, hvor den stopper. Selv det mindste lys hæmmer og kan ødelægge produktionen af melatonin.
Jeg ved ikke om det gælder for al produktion af melatonin også andre steder i kroppen, for det har der ikke stået noget direkte om. Men det gør det jo nok, set i forholdt til at produktionen af melatonin følger det, som kaldes den cirkadiske rytme, det indre ur, som jo findes i alle vores celler.
Aminosyren tryptofan kan under de rette betingelser omdannes til serotonin om dagen og derfra videre til melatonin om natten. Mineralet magnesium er med til at regulere produktionen af melatonin. Så det er nødvendigt at have noget serotonin i kroppen for at kunne producere melatonin. Og serotonin produceres om dagen, så der er det nødvendigt at få sollys i øjnenes iris hver dag. Der er dog også andre ting, som er nødvendige. Det kan du læse mere om på mine sider (når de kommer) om:
Serotonin & Tryptofan
Melatonin som kosttilskud
Melatonin kan købes som kosttilskud. I artiklen her skriver de, at en dosis på 2½-10 mg om aftenen sørger for en sund søvn. Melatonin som sovepille er ifølge amerikanske forskere den første sovepille uden bivirkninger. Den virker ikke afhængighed. Og efter en nats søvn er der ikke noget ubehag om morgenen. Men hvis det overdoseres er der risko for psykiske forstyrrelser, koma og hjertedød.
Her i Danmark må melatonin ikke sælges som kosttilskud. Myndighederne har bestemt at det er medicin. Lægemiddelstyrrelsen skriver: Overvejer du at købe melatonin på nettet? Melatonin kan, hvis lægen vil ordinere det, købes med recept som medicin. Det er bedre end at bruge andre sovepiller, men det er altid bedst at indtage det i maden.
Melatonin i pistacienødder
Ifølge “Fitnessnord” indeholder 10 g pistacienødder ca. 2,5 mg melatonin. Og det er den fødevare, som indeholder allermest melatonin af alle fødevarer. Jeg ved ikke, hvor de har den oplysning fra. 1 pistacienød uden skal vejer ca. ½ g. Det betyder, at spiser man 20 pistacienødder, så har man spist ca. 2,5 mg melatonin. Altså det samme som en sovepille med 2,5 mg melatonin. Efter min udregning skal der 2 g nødder til ca. 0,5 mg melatonin. Og der skal 4 nødder til 2 g.
Den plantebaserede sygeplejeske skriver: “Hvis du spiser blot to pistacienødder, så får du hele 0,5 mg melatonin!” (∗). Han må jo kunne forstå dette. Jeg ved ikke, om hans pistacienødder er dobbelt så store, som dem jeg køber. For i 2 af hans pistacienødder er der dobbelt så meget melatonin, som i dem jeg har vejet; ud fra mængden Fitnessnord angiver.
Det er altså muligt at få melatonin i mad, der indeholder melatonin eller i fødevarer med tryptofan, som så kan omdannes til serotonin og videre til melatonin. Kosttilskud kan overdrives, og det er ikke godt. Men der er noget, som kan forstærke den naturlige produktionen af melatonin.
Melatonin forstærker
Der findes en lægeplante, som kan stimulere pinealkirtelens produktion af melatonin. Det er prikbladet perikon. Der er tyske forskere, som anbefaler det for at undgå overdosering af melatonin som kosttilskud. Indtag af melatonin eller tryptofan i mad kan ikke overdoseres, som medicin kan. Kroppen laver kun så meget melatonin, som den har brug for.
Perikon virker på den måde, at den sætter gang i produktionen af melatonin i pinealkirtlen. Så udskilles der hormoner, der har en beroligende virkning på de centre i hjernen, der har med søvn at gøre. Desuden er perikon med til at øge følsomheden overfor lys om dagen. Serotonin produceres om dagen, når der er lyst. Det omdannes så til melatonin om natten, når det er mørkt.
Der findes også andre urter som styrker virkningen af perikon. Det er urterne, kamille, citronmelisse, pebermynte og passionsblomst. De styrker også baldrian, som også er god mod søvnløshed og uro.
Melatonin og halsen
Vi har set på, at der er ting, som kan forstærke produktionen af melatonin, og at der er andre ting, som kan skade produktionen af melatonin. Her har halsen faktisk også en betydning. Det er sådan, at når lyset om morgenen rammer øjet, så går 10 % af lyset igennem synsnerverne og videre direkte til hjernens indre ur (SCN). Her sender SCN så den besked til pinealkirtlen, at den skal producere mindre melatonin.
Der er bare lige det, at det nervesignal tager en omvej fra hjernens indre ur til pinealkirtlen. Det tager en tur ned gennem halsen og tilbage til hjernen. Hvorfor vides ikke. Men det har den betydning, at mennesker, som har halsskader, producerer ikke så meget melatonin, som mennesker med en hals uden skader (∗).
Så er det, jeg tænker: Når signalet tager den omvej med besked om at mindske produktionen af melatonin, og det har betydning for produktionen af melatonin; så må signalet jo også tage den omvej, når det skal øge produktionen af melatonin. For det er jo nu om natten, når det er mørkt, at melatoninen bliver produceret. Og halsskaderne har negativ virkning på fremstillingen af melatonin. Det er bare min logiske tankegang.
Perikon-olie på halsen
Så tænker jeg, mon det så ville være gavnligt at smøre perikonolie på halsen? Da prikbladet perikon jo stimulerer pinealkirtelens produktion af melatonin; og signalet jo tager den omvej fra øjet ned om halsen og op til pinealkirtelen. Det er da et forsøg værd. Jeg har jo ingen mulighed for at finde ud af, om det virker, men det skader i hvert fald ikke.
Det er muligt at købe olier, der også har perikon i sig. Jeg har ikke fundet den som ren perikonolie, men du kan fremstille den selv. Opskriften finder du i Maria Trebens bog “Sundhed fra Guds Apotek“. Du kan også (når den kommer) læse om, hvordan jeg har lavet:
Perikon-olie
Melatonin i fødevarer
Der er også nogen, som skriver, at der findes melatonin i fødevarer. Det kan du læse mere om på næste side: