Melatonin


Melatonin i fødevarer

Klog kost skriver at mela­tonin er et naturligt stof, der findes i planter, dyr og mennesker. Det findes især i grøntsager, frugt, nødder, frø, urter, krydderier, kaffe og te. Her kan du se en liste over de 20 melatonin-rige madvarer, der indeholder mest mela­tonin. Bemærk at listen er anført i ng, hvilket betyder nanogram. Se hvad det betyder her.

Fitnessnord skriver at mela­tonin kan findes i næsten alle planter, grønt­sager, svampe og alger. Der er dog ikke helt enighed om, hvilke føde­varer der inde­holder mest mela­tonin. Fitness­nord skriver noget helt andet (end Klog kost) i artiklen her. Hvor de skriver, at pistacie­nødder er den bedste kilde til mela­tonin. Dernæst kommer de tørrede linser:

Pistacie­nødder indeholder ca.
0,25 mg mela­tonin pr. 1 g pistacie­nødder.
Min udregning: Det er lig med
25 mg mela­tonin pr. 100 g pistacie­nødder =
25.000.000 ng mela­tonin pr. 100 g pistacie­nødder.
Det er vildt mange i forhold til, hvad andre skriver, at andre føde­varer inde­holder.

Tørrede linser indeholder ca.
0,001 mg mela­tonin pr. 1 g tørrede linser =
0,1 mg mela­tonin pr. 100 g tørrede linser =
100.000 ng mela­tonin pr. 100 g tørrede linser.
Det er også meget mere end de nævnte ting hos Klog kost.

Valnødder indeholder mellem
2,5 og 4,5 nanogram mela­tonin pr. 1 g valnød =
250 – 450 ng mela­tonin pr. 100 g valnødder =
0,00025 – 0,00045 mg mela­tonin  pr. 100 g valnødder
Det lyder ikke af meget. Men hos rotter blev mela­tonin ind­holdet 3 gange så stort i blodet og ind­holdet af anti­oxi­danter blev større, når de fik valnødder (∗).

(Til sammen­ligning med listen over de 20 mela­tonin-rige mad­varer.)

Se mere om Melatonin i linser

Melatonin i frugt og andet

Artiklen her skriver, at vin­druer er den eneste frugt, som indeholder mela­tonin. Det er druesorterne Nebbiolo, Merlot, Cabernet Sauvignon, Sangiovese og Croatina, der inde­holder mela­tonin. Det er nu ikke sandt. Der er andre, der nævner flere andre frugter. Her er fundet mela­tonin i 8 vin­drue­sorter.

I Klog kost’ artikel om de 20 mela­tonin-rige mad­varer står der jo om sure kirse­bær, kon­cen­treret saft fra de sure kirse­bær, granat­æble, jord­bær og banan. Desuden nævnes der hindbær, ananas og gojibær her. Det er da også frugt, så vidt jeg ved.

Øger produktionen af melatonin

Nu er det jo så også sådan, at der er nogle føde­varer som for­størrer pro­duk­tionen af mela­tonin. Nogle forskere har fundet ud af at ananas, bananer og appel­siner kan virke til, at der er meget mere mela­tonin, der cirku­lerer rundt i legemet. De målte det ved at se på noget, som kaldes 6-sulfatoxymelatonin (aMT6s).

Ananas fik aMT6s til at stige med 266 %. Bananer fik aMT6s til at stige med 180 %. Appelsiner fik aMT6s til at stige med  47 %. Det kan du læse mere om i artiklen her. (Den er på engelsk.) Andre gode madvarer til at øge mela­tonin niveauet med er: Havre, sukkermajs, ris, tomater og byg; ifølge den artikel. Grønsager som japanske radiser, gulerødder, græskar, tomater, spinat og kål skulle også være gavnlige (∗).

Omega-3 fedt­syren DHA (docosa-hexaen­syre) øger pro­duk­tionen af mela­­tonin (∗).

Valnødder kan også øge niveauet af mela­tonin (hos rotter) (∗).


Andre vigtige stoffer til produktionen af melatonin

Der er nogle stoffer, der er vigtige end andre til pro­duk­tionen af mela­tonin. Det er jo ud fra aminosyren tryp­tofan, at sero­tonin dannes og derfra videre til mela­tonin. Så hvad der er nødvendig i den produktion, kan du se mere om på mine sider (når de kommer) om:

Serotonin & Tryptofan


Link til andres sider

Ønsker du at finde flere eksempler på mad­varer, der kan for­bedre din søvn, samt hvor­når og hvor meget du skal spise, kan du finde link til det på siden med:

Fødevarer med melatonin

Desuden har Anette Harbech Olesen skrevet en bog “Søvn­hor­monet mela­tonin – Op­timer din søvn, vægt og livs­kvalitet“. Der er også en del op­skrifter bag i bogen.


 Fortsætter næste side med 

Link til artikler om melatonin