Menneskets sande jeg

Hvad er menneskets sande jeg? Men­nes­kets sande jeg er vores på-ny-fødte ånd. Så det handler om, at vi kommer til at leve ud fra vores ånd og ikke ud fra vores sjæl. Det skal være vores ånd, som er den styrende og dominerende i os. Og vores “jeg-bevidsthed” skal være i ånden og ikke i sjælen. Hvad hindrer i det? Det gør kødet – derfor må kødet aflives og tilintetgøres.

Før syndefaldet 

Før syndefaldet var det men­nes­kets ånd, som var dets sande jeg. Der levede men­nes­ket i fællesskab med Gud. Det var underordnet Gud og havde dermed herredømmet i sit eget liv. Sjælen var men­nes­kets personlighed med tanker, følelser og viljen, som det havde fået til at udtrykke sig igennem sammen med den fysiske krop legemet.

Dengang var det men­nes­kets ånd, som var det centrale i men­nes­ket, og det var ånden, som var på “tronen” i men­nes­ket. Der levede men­nes­ket med “jeg-bevidstheden” i ånden. Det var ånden, som var den do­mi­ne­ren­de og styrende del af men­nes­ket. Sjæl og legeme var underordnet ånden. Alt var i harmoni i men­nes­ket.

I syndefaldet 

I syndefaldet skete der det, at men­nes­ket valgte at være ulydig mod Gud, og det fik den konsekvens, som Gud havde forudsagt. Men­nes­ket døde! Det holdt ikke op med at eksistere, men det holdt op med at have fællesskab med Gud. Det blev adskilt fra Gud. Og det er kun, når vi er underordnet Gud, at vi er i stand til at leve ud fra vores ånd, som er men­nes­kets sande jeg.

Så da mennesket valgte sig selv som “gud” i stedet for Gud, kom det til at leve ud fra sin sjæl. Men­nes­ket ville ikke længere underordne sig Gud, men så blev det en slave under synden. Og så faldt det til et lavere niveau. Da, det havde mistet fællesskabet med Gud og havde valgt sig selv som “gud”, kunne det ikke længere leve ud fra sit “sande jeg” ånden, men begyndte at leve ud fra sin sjæl, sin egen personlighed. Hele men­nes­kets blev gen­nem­sy­ret af synden.

Men­nes­ket havde fået herredømmet over jorden, og da det så valgte at adlyde Slangen, som er Djævelen og Satan, blev Satan denne verdens gud. Derfor findes al ondskaben i verden i dag, fordi Djævelen snød jordens herredømme fra men­nes­ket.

Årsagen til syndefaldet – oprøret

Slangen sagde til Eva og Adam, som stod hos hende, at de ville ikke dø, selvom de spiste af det træ, som de godt vidste, at de ikke måtte spise af. Det var løgn. Han fristede dem så med, at de ville blive som Gud til at kende forskel på godt og ondt. Det kom de jo så også til. Men de døde! Ordet for død betyder ikke at ophøre med at eksistere, men adskillelse. Og men­nes­ket blev adskilt fra Gud. Det kunne ikke længere have fæl­les­skab med Gud.

Hovmod og oprør mod Gud og det selv at ville bestemme blev årsagen til syn­de­fal­det som følge af Slangens fristen. Det selv at ville bestemme blev til oprøret, og det er hovmod og roden til synden, som stadig findes i men­nes­ker, som bliver født. Det selv at ville bestemme blev jo til men­nes­kets faldne jeg. Men­nes­ket, som er en person og derfor beskrives som “jeg”, fald jo fra at leve ud fra sin ånd i fællesskab med Gud til at leve ud fra sin sjæl, da det valgte sig selv som gud.

Da synden kom ind i men­nes­ket, så blev det synden, som blev det styrende. Synden er i kødet, kødet er den faldne natur, derfor den syndige natur i sjælen. Sjælen kan ikke fødes på ny, men må forvandles, og det er en proces. Men roden til synden skal fjernes fra mennesket. Og roden er oprøret, det selv at ville bestemme og ikke underordne sig Gud.

Efter syndefaldet 

Siden syndefaldet er mennesker blevet født med “jeg-bevidstheden” i sjælen. “Jeg-bevidstheden” er bevidstheden om, hvem “jeg” er. “Jeg” er ikke længere min ånd, men min sjæl. Mennesker lever med sit selv, sin sjæl, sin personlighed, på tronen i sit liv.

Siden syndefaldet er alle mennesker blevet født som syndere. Vi er ikke en synder, fordi vi synder og gør forkerte ting. Vi fødes som syndere. Det kaldes arvesynden, fordi synden arves. Jesus kom for at sone og dermed betale prisen for synden, som er den evige adskillelse fra Gud. Derfor er det muligt for os at tage imod Guds gave – forsoningen – gennem Jesus Kristus, så vi igen kan få fællesskab med Gud.

Vi må tage imod Guds gave Jesus og bede Gud om tilgivelse for vores synd. Den synd vi er født med. Så må vi tage imod den retfærdighed, som Jesus har og vil give os. Det at igen kunne komme i et ret forhold til Gud, fordi vi er tilgivet for synden og renset fra al uretfærdighed. Det må vi tage imod og begynde at leve i. Så må vi underordne os Gud og leve i fælleskab med ham.

Så kan vi leve ud fra vort sande jeg 

Når mennesket er blevet født på ny, så er det muligt igen at komme til at leve ud fra vores ånd. Men det sker ikke automatisk i den nye fødsel. Alt må vi jo tage imod i tro. Det gælder for den nye fødsel, tilgivelse for synd, helbredelse, det at blive døbt med Helligånden, at tale med nye tunger. Og det gælder altså også for at “stige ned af tronen” i vort eget liv og “sætte Gud på tronen”.

Når vi sætter Gud på tronen i vort liv, så vælger vi at underordne os under Gud. Så får vi også vores ånd på tronen i vort liv (igen). Det var det, som Gud skabte os til oprindeligt. Der sker et mirakel. Det er svært at forklare. Når vi bliver født på ny, sker der jo også et mirakel, som er svær at forklare. Der bliver vi et helt nyt menneske, fordi vores ånd bliver født igen og får Guds natur, i stedet for den gamle syndige natur vi havde arvet.

Kødet skal aflives og tilintetgøres 

Det indbefatter også at få kødet aflivet. Kødet må tilintetgøres for at vi igen kan komme til at leve ud fra vort sande jeg – ånden. Kødet må korsfæstes. Hvad er kødet?