Ingeniør Jaco Prinsloo har en ny serie videoer på YouTube: The Rapture Mystery – Mysteriet om bortrykkelsen. – Jeg kan absolut anbefale at se disse udsendelser. Jeg har lavet en “smagsprøve” på siden her til 1. del. Og har tilføjet lidt. Når der står J.P. er det citat af Jaco Prinsloo. Du kan få “Undertekster på videoerne” og få dem oversat til dansk.
Jaco Prinsloo skriver
I denne video ser vi igen på, hvad Bibelen har at sige om det kontroversielle emne bortrykkelsen. Så mange af Guds børn skændes om bortrykkelsen, og i stedet for at fokusere på, hvad Guds ord har at sige om dette, kommer argumenterne fra forskellige lejre ud af kontrol, og der deles meget lidt kærlighed om denne sag.
Hvis du gerne vil have et objektivt syn på bortrykkelsen ud fra et bibelsk perspektiv, vil denne video åbne døren for dig og give dig de svar, du måske har manglet.
Mysteriet om bortrykkelsen 1. del
Lagt ud 20. maj 2024 – (28:28)
Indledningen
Først: Indledningen.
(3:36) – Lagene i Guds ord. Guds ord modsiger ikke sig selv.
(4:52) – Forståelse af Guds ord. – J.P.: “Vi må huske på, hvad vores himmelske Far har fortalt os om forståelsen af hans ord.” – [Se: Es. 28.9-10 og min side: “Lidt her og lidt der“.]
Es. 28.9-10: Hvem skal han lære kundskab, hvem skal han få til at forstå lærdom? Dem, der er vænnet fra mælken og trukket fra brysterne. | For forskrift skal være efter forskrift, forskrift efter forskrift; linje efter linje, linje efter linje; lidt her og lidt der.
(5:16) – Information i Guds ord er tit flere steder. Vi må finde alt om et emne for at få det fulde og sande billede. – (5:25) – Et eksempel med jorden i Bibelen, som viser, at vi må se alt i Guds ord ud fra alt andet om det samme emne i Guds ord, for at få den rette forståelse.
De dødes opstandelse
(8:47) – I resten af denne serie vil Jaco fokusere på de dødes opstandelse. Så det gælder også for resten af denne video.
(11:48) – Åb. 20.4-5 – Dette er den første opstandelse + Matt. 27.52-53 – Jesu opstandelse.
Dybdegrav Guds ord
(13:33) – Gud ønsker vi skal grave dybt i hans ord. Gud har endda ophøjet sit ord over sine navne – Sal. 138.2: For du har ophøjet dit ord over alle dine navne – 2. Tim. 3.16: Alle skrifter er givet ved Guds inspiration. – Matt. 5.18: En jot eller en tøddel skal på ingen måde forsvinde fra loven, indtil alt er opfyldt.
(15:10) – Ingen modsætning i Guds ord. – Åb. 20.6: Som har del i den første opstandelse. – Den første opstandelse har flere dele. – 1. Kor. 15.20: Og er blevet den første frugt af dem, der sov. – 1. Kor. 15.23: Men hver person i sin egen rækkefølge Kristus er den første frugt og derefter dem, der tilhører Kristus ved hans komme.
Guds høstmodel
(16:32) – Guds høstmodel: 3. Mos. 23.10-11 – Et neg af afgrøden skal først bringes til Herren. Dagen efter sabbatten skal præsten svinge et neg fra ejerens mark for Herren for at ejeren af marken kan få Herrens velbehag. – Matt. 27.52-53: Da Jesus døde kom der et voldsomt jordskælv. Og mange af de hellige, som var døde, stod op af gravene. Og da de var gået ud af gravene efter Jesus opstandelse, gik de ind i byen og blev set af mange.
Jesus opfyldte d. 3 festdag
Jesus gik til Himmelen den dag han opstod (dagen efter sabbatten) [Se Johs. 20.1-18] sammen med de hellige, som også var opstået. Jesus og de hellige, som opstod fra de døde, var første-grøde-neget af den første opstandelse, som blev bragt til Herren.
Hele høsten helliges
(19:04) – Efter den første frugt er høstet og første-grøde-neget bragt til Herren, så er hele marken hellig. – Rom. 11.16: Hvis førstegrøden er hellig, er resten også hellig. – 3. Mos. 23.22 – Hvordan de skal høste marken. – J.P.: Den første af disse to passager fortæller os, at den første frugts formål er at hellige resten af høsten. – Hebr. 13.12: For at Jesus kunne hellige folket med sit eget blod –
Formålet med at svinge første-grøde-neget for Herren er at hellige hele høsten.
Høsten er delt i 3 dele
(19:54) – I Mos. 23.22 får vi svaret på hvor mange dele høsten består af. Og det er 3 dele: 1. del er første-frugten og 2. del er hovedhøsten. De høstes af ejeren, men d. 3. del, som er hjørnerne overlades til de fattige. Og markens ejer må ikke høste den del.
Så er der ingen modsætning mellem Åb. 20.4-5 og Matt. 27.52-53. – Johannes så den 3. del af opstandelsen.
3 opstandelsesdage
Johs. 2.18-21: På 3 dage vil Jesus rejse sit legeme op. – 1. Kor. 12.27: I er Kristi legeme. – 1. Kor. 3.16: I er Guds tempel. – Vi er Kristi legeme og Guds tempel. – Jesus rejste sit eget fysiske legeme op på 3 dage. Og Jesus ville rejse sit legeme af de hellige op på 3 dage. – 3 opstandelses-dage.
I Guds tronsal
Åb. 4.10-11: Johannes så de 24 ældste i Guds tronsal. Esajas og Ezekiel så også Guds tronsal, men de så ikke de 24 ældste. Åb. 5.6: Det slagtede Lam står mellem de 24 ældste. I Hebr. 11 kan vi læse om at de ældste fik et godt vidnesbyrd på grund af tro. Og der er nævnt mange navne. – De 24 ældste i Guds tronsal kan være dem, der opstod sammen med Jesus i første-frugt opstandelsen.
Fortsættelse følger
(27:27) – Nogle af de spørgsmål Jaco Prinsloo vil tage op i de næste videoer, er bl.a:
1. Hvor ser vi de to resterende høst- og tempelafsnit nævnt i ordet?
2. Hvornår finder disse begivenheder sted ifølge Guds ord?
3. Hvem eller hvad er Kristi brud, når vi tænker på en tredelt høst?
4. Hvordan passer Kristi brud ind i lignelsen om de 10 jomfruer?