Selvmord – tag ikke dit eget liv!

Selvmord er at tage sit eget liv. Det er evigt livs livs­far­ligt at begå selv­mord. Der står i Guds ord i 2. Mos. 20.13: Du må ikke slå ihjel! Det er det 6. bud. De, som gør kødets gerninger, kan ikke arve Guds rige. Det står der i Gal. 5.21. Mord er en af kødets gerninger. Man kan ikke regne med, at man kan komme i Himmelen, hvis man tager sit eget liv. Det står der ingen steder i Guds ord, at man kan.

Påkald Herrens navn!

Jeg ved jo godt, at der står i Guds ord, at enhver der påkalder Herrens navn skal frelses. Det står i Rom. 10.9-13: 9 Thi når du med din mund bekender Jesus som Herre og i dit hjerte tror, at Gud opvakte ham fra de døde, skal du blive frelst. 10 Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. 11 Skriften siger jo: »Enhver, som tror på ham, skal ikke blive til skamme.« 12 Thi der er ingen forskel på jøde og græker; de har jo alle den samme Herre, rig nok for alle dem, der påkalder ham. 13 »Thi enhver, der påkalder Herrens navn, skal frelses.« Her er det i forbindelse med, at alle, uanset om det er jøder eller græker, skal frelses, når de påkalder Herrens navn.

Det står også i Ap.Gr. 2.21, her er det med henvisning til, hvad der står i Joel 3 om Israel, så her er det altså om Israel. I Matt. 24.13 står der: Men den, som holder ud indtil enden, han skal frelses. Det er om endetiden. I 1. Kor. 15.1-2 står der: Brødre, jeg vil minde jer om det evangelium, som jeg forkyndte jer, som I også tog imod, som I stadig står i, og som I frelses ved, hvis I da holder fast ved det ord, hvormed jeg forkyndte jer det – ellers var det til ingen nytte, at I kom til troen. Vi frelses ved troen på evangeliet om Jesus, hvis vi holder fast ved det. Ellers var det til ingen nytte, at vi kom til troen. Det står der her.

Hvad vejer tungest?

Hvad vejer tungest på Guds vægtskål på dommens dag? Det tør jeg ikke udtale mig om. Det får vi at se til den tid. Om det er, at et menneske har bekendt, at det tror på Jesus, eller det er det, at mennesket tog livet af sig selv og dermed er en morder. Gud ved det! Når du læser videre herunder, kan du se mere om, hvad Guds ord skriver om det at slå ihjel. På næste side har jeg lagt et sørgeligt vidnesbyrd.

Til de pårørende 

Til dig, som kender nogen, som har taget sit eget liv, og som derfor måske får et chok, når du læser, hvad jeg har skrevet, vil jeg sige. Gjort gerning står ikke til at ændre. Vi kan ikke ændre på det, som er sket. Det hjælper intet, hvis du får dårlig samvittighed over ting, du måske synes, at du burde have gjort. Har du ikke bedt Gud om tilgivelse, så gør det og tilgiv så dig selv også. Det er forfærdelig, når et menneske tager sit eget liv. Vi kan ikke ændre på det nu. Men vi kan måske forhindre, at andre gør det samme.

Selvfølgelig gør det vanvittig ondt at tænke på, at et menneske, man elsker, måske er gået fortabt. Men det er for sent at gøre noget, når mennesket er død og begravet. Så det hjælper heller ikke at bebrejde sig selv eller sørge over det. Så lad være med det. Vi må gøre, hvad vi kan for at forhindre, at andre gør den samme fejl. Kun Gud ved, hvor mennesker er, når de har begået selvmord. Jeg tør ikke udtale mig om det, men jeg vil fortælle, hvad Guds ord siger. Og jeg tror altså, at det er sandt, hvad der står i Guds ord.

Den sidste handling afgør sagen 

Røveren på korset blev frelst, da han bad Jesus om det i næsten sidste øjeblik, før han døde. Har et menneske levet hele sit liv med Herren og afslutter det med at slå sig selv ihjel, så er mordet den sidste gerning, det gjorde på denne jord. Det er, hvor vi er, når vi dør, der er det afgørende. Ikke bare hvordan vi har levet vore liv. Et menneske kan heller ikke bede om tilgivelse for en synd, før det begår det: “Tilgiv mig Gud, jeg slår mig selv ihjel nu!” Det kan man altså ikke. Og så forvente at komme i Himmelen.

Når vi tror, at et menneske kan blive frelst i sidste øjeblik, og det kan det. Er det så rigtigt at tro, at et menneske ikke kan gå fortabt i sidste øjeblik? Hvis et menneske har levet hele sit liv med Herren, og det så, lige inden det dør, siger, at det ikke vil have noget med Gud at gøre mere; kommer det så i Himmelen? Hvad så når den sidste handling er et bevidst mord!

Jeg ved godt, der er nogle, som trøster de efterladte med at én, som har taget sit eget liv, nu er et bedre sted, og med det mener de i Himmelen. Hvordan de kan gøre det, ved jeg ikke. Hvor ved de det fra? Jeg ved godt, at det er hårdt at sige, at det er ikke sikkert, at de er i Himmelen. Men jeg tør ikke sige, at et menneske, som tog sit eget liv, er kommet i Himmelen. For det ved jeg ikke noget om. Men jeg ved, hvad der står i Guds ord.

Advar mennesker – så de ikke går fortabt 

Men bør vi ikke advare mennesker om, at de aldrig må tage deres eget liv? For hvis de gør det, så går de fortabt. Når det er nu er det, som der står i Guds ord! Frem for at sige at de er kommet i Himmelen. Og andre så også kan blive bedraget til at gøre den samme fejl. Og så også gå fortabt.

Hvad er bedst, at sige sandheden eller trøste mennesker med en løgn? Når det måske kan få evighedsbetydning for andre. Og det menneske, som er død, altså ikke kan gøre det om igen. Jeg ved godt, at det er hårdt for de efterladte. Men giver det os ret til at sige andet end, hvad Guds ord siger?

Tilgiv

Derfor er det også så nødvendigt, at vi tilgiver alle for alt. Hvis vi ikke har tilgivet alle, kan vi ikke få Guds til­giv­el­se. Og har vi ikke Guds til­giv­el­se, så kan vi altså ikke komme i Himmelen. Ved du, hvad sand til­giv­el­se er? Ellers læs min side med tilgivelse og se, hvad Guds ord skriver om det at tilgive.

Til de deprimerede

Til dig, som er virkelig de­pri­me­ret, vil jeg sige, at det kan ske, at du føler, at du lever i et helvede, hvad du sådan set også gør, da det er en forsmag på Helvede. Så tro ikke, at du kan slippe ud af dine for­fær­de­li­ge pro­ble­mer ved at tage dit eget liv. Synes du, at det er et helvede nu, så vil du, hvis du tog dit eget liv, virkelig risikere at komme til at opleve, hvad Helvede er.


Tag aldrig dit eget liv!


Du får en evighed til at fortryde det, om du havner i Helvede! Og der er ingen for­tryd­el­ses­mu­lig­he­der. Der er det for sent at finde ud af, at det var en forkert beslutning.

Hvad der står i Guds ord 

Jeg har nævnt i starten, at der står i 2. Mos. 20.13: Du må ikke slå ihjel! Det er det 6. bud. I Matt.19.16-18, Mark. 10.17-19 og Luk. 18.18-20 er der en, som spørger Jesus om, hvad han skal gøre for at få evigt liv. Jesus svarer, at han skal holde budene og nævner nogle af dem – også: Du må ikke slå ihjel! Jesus siger altså un­der­for­stå­et, at slår man ihjel, så har man ikke evigt liv.

Gal. 5.19+21: Og kødets gerninger er åbenbare, såsom: . . . mord . . . og deslige, og jeg siger jer forud, som jeg før har sagt, at de, der øver sådanne ting, skal ikke arve Guds rige. Mord er også en af kødets gerninger (den er bare udeladt i vore bibler). Og de, der bliver ved med at gøre kødets gerninger, kan ikke arve Guds rige står der. Et selvmord er en en­gangs­hand­ling. Ja, men det er så den sidste. Gud kender jo menneskers hjerter. Han ved – hvorfor et menneske handler, som det gør.

I Rom. 1.32 står der, at de kender Guds retsordning, at de, der handler således, fortjener døden. I versene før står mange ting nævnt også mord. I 1. Johs. 3.15 står der: Enhver, der hader sin broder, er en morder; og I ved, at ingen morder har evigt liv blivende i sig. Ingen morder har evigt liv. Alle lever evigt, men mordere lever ikke evigt sammen med Gud i Himmelen. Det står der altså.

Mordernes plads

I Åb. 21.8 står der:  Men . . . morderne . . . deres plads er i søen, som brænder med ild og svovl; det er den anden død. I Åb. 22.14-15 står der: Salige er de, som tvætter deres klæder, for at de kan få adgang til livets træ og gennem portene gå ind i staden (det er det nye Jerusalem). Udenfor er . . . morderne og afgudsdyrkerne og enhver, som elsker og øver løgn. 

Vi har lige læst i afsnittet før, at der er ingen mordere, som har evigt liv blivende i sig. Og nu har vi læst, hvor mordernes plads er. Hvordan kan man så tro, at mordere kan komme i Himmelen? Gud ved det! Jeg fortæller bare, hvad der står i Guds ord, så må mennesker jo selv om, hvad de tror på. Som jeg startede med at skrive, så ved jeg ikke, hvad der vejer tunges på Guds vægtskål på dommens dag, men jeg synes, at det er nødvendigt at advare mennesker mod at begå selvmord og tro, at de så får det bedre.

Djævelens løgn 

Jeg tror, at Djævelen gerne vil have mennesker til at tro, at de godt kan komme i Himmelen, når de tager deres eget liv. Han vil gerne have mennesker til at tro, at de får det meget bedre, hvis de slår sig selv ihjel. For hvem er det, som har lyst til at gøre det? Det er de mennesker som virkelig har det ondt, om det så er fysisk eller psykisk.

Djævelen vil gerne have de mennesker til at tro, at de kan slippe af med alle deres problemer, om de tager deres eget liv. De slippe jo også af med dem; men de problemer, de så efterfølgende kan få, er jo så langt værre end noget menneske er i stand til at forstå. Og der er ingen for­tryd­el­ses­mu­lig­he­der. Der kan de ikke tage livet af sig igen for at slippe ud af deres problemer. Og de får aldrig ende. Derfor tag aldrig dit eget liv eller andres liv for den sags skyld. Risikoen for at komme i Helvede er alt for stor.

Hvad med de “troende” som begår selvmord? 

Det er virkelig et svært spørgsmål! Nogle tror, at fordi det men­nes­ke, som tager sit eget liv, er en kristen og tror på Jesus, så må det men­nes­ke da komme i Himmelen. I Bibelen står der ikke noget om, at nogle mordere kan komme i Himmelen. Læs hvad der står i Åb. 20.12-15 om Guds dom på dommens dag. Der står altså, at vi alle bliver dømt efter vore gerninger. Og hvis nogen ikke fandtes indskrevet i livets bog, blev han kastet i ildsøen. Et mord er altså en gerning.

Kan ord kaldes for en gerning? Nogle vil nok sige, at der står i Rom. 10.9-10: Thi når du med din mund bekender Jesus som Herre og i dit hjerte tror, at Gud opvakte ham fra de døde, skal du blive frelst. Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Og det gør der. Men det er med vores gerninger, at vi viser vores tro. Vi kan ikke bare tro og bekende, at nu tror vi på Jesus og så leve, som det passer os, og tro, at vi kommer i Himmelen.

Tro og gerninger 

Men husk også, hvad Jakob siger, at troen er død uden gerninger. Jakob siger i Jak. 2.14: Hvad nytter det, mine brødre! om en siger, han har tro, når han ikke har gerninger? kan troen måske frelse ham? Jakob svarer selv: 17. Sådan er det også med troen; hvis den ikke har gerninger, er den i sig selv død. 24. I ser altså, at det er af gerninger, et menneske bliver retfærdiggjort, og ikke af tro alene. 26. Ligesom legemet er dødt uden ånd, således er jo også troen død uden gerninger. Det er altså med vore gerninger, at vi viser vores tro.

Livets bog 

Åb.3.5: Den, der sejrer, skal således iføres hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, og jeg vil vedkende mig hans navn for min Fader og for hans engle. Her står der un­der­for­stå­et, at det er muligt at få sit navn slettet af Livets bog. Kan det kaldes en sejr at tage sit eget liv? Nej, det synes jeg altså ikke, at det kan.

Åb. 21.27: Og intet urent skal nogen sinde komme ind i den (den hellige stad, det nye Jerusalem), ej heller nogen, som øver vederstyggelighed og løgn; kun de, der står skrevet i Lammets bog, som er livets bog. Kan en person, som har taget sit eget liv, kaldes for ren? Er mord ikke en vederstyggelig handling? Løgnere kommer heller ikke ind. Så vi må holde os til sandheden og leve i sandheden. Jeg tør ikke lyve.

Konklusionen 

Det er, hvad jeg fandt skrevet i Guds ord om mord. Af relevante skriftsteder. Vi kan kun håbe, at de troende, som tog deres eget liv, ikke er gået fortabt, fordi det var en desperat handling, som de nok blev drevet til. Guds ord skriver ikke noget direkte om det. Men indirekte så gør det altså. Johannes skrev jo i 1. Johs. 3.15: I ved, at ingen morder har evigt liv blivende i sig. Der står altså ingen morder! Der står altså ikke en tilføjelse – med undtagelse af . . . Derfor må vi altså advare men­nes­ker!

Hvis et forpint men­nes­ke ved, at det får det meget værre, hvis det tager sit eget liv, mon det så vil gøre det? Det kommer jo selvfølgelig an på, om det men­nes­ke vil tro på, hvad der står i Guds ord eller ej. Men hvis det men­nes­ke ved, at det bliver meget værre, hvis det tager sit eget liv, mon det så vil gøre det? Næppe!

Jeg har skrevet, hvad Guds ord fortæller om mord. Derfor må vi advare mod at begå selvmord. Det er alt for farligt – hvis det men­nes­ke går fortabt! Og Guds ord skriver, at det gør det. I ved, at ingen morder har evigt liv blivende i sig. Vi vil så gerne finde und­tag­el­ser. For det er så hårdt at skulle se i øjnene, at et men­nes­ke, vi elsker, er gået fortabt. Vi har jo lov at bevare håbet. Men jeg fortæller bare, hvad Guds ord siger.

Hjælp til de forpinte 

Hvad så med de stakkels forpinte men­nes­ker, som ønsker at dø, fordi de ikke kan finde en vej ud af smerten? Guds ord skriver ikke noget om, at der er nogle men­nes­ker, som ikke kan få hjælp, de må bare leve med smerten. Jesus kan og vil hjælpe! Det er ikke de raske, som har brug for læge, men de syge. Lider du og har ondt i sjælen?

Er du deprimeret? Jeg har skrevet noget, som jeg håber, at det kan være til hjælp for de deprimerede.

Næste side fortsætter med:

Sørgeligt vidnesbyrd