Ca. 90-95 % af den serotonin, vi har i os, findes i fordøjelseskanalen, altså i vores mave- og tarmkanal. Der funger serotonin som et “tarmhormon”. Vi har mange slags hormoner i kroppen. Serotonin er dog også et indflydelsesrigt signalstof og en neurotransmitter. Det dannes også i hjernen. Desuden er der serotonin i blodet, det er især i blodpladerne. Serotonin dannes ud fra aminosyren tryptofan.
Jeg anbefaler, at du først læser min side om, hvad hormoner og signalstoffer er, og hvordan de arbejder i vores legeme, inden du fortsætter med at læse om serotonin.
Serotonins betydning
Serotonin-cyklussen følger altså døgnrytmen med skift mellem dag og nat, men den styrer også fordøjelsessystemet. I fordøjelseskanalen sørger serotonin for balance i fordøjelsen. I blodet i blodpladerne hjælper det med karforsnævringer efter skader. I nyere forskning lader det til at serotonin også har betydning for leverens evne til at virke celledeling. At celler ikke deles normalt er en vigtig årsag til kræft. Mangel på serotonin i hjernen kan hos spædbørn føre til vuggedød.
Serotonin har stor betydning for os. Vores følelsesliv og humør påvirkes både indirekte og direkte af serotonin. Den har betydning for, hvor godt vores hjerne fungerer. Den påvirker også følelsen af smerte, vores hjertefunktion, appetitten og fordøjelsen, regulerer vores søvn. Den standser blødning og bekæmper betændelse. Den påvirker kropstemperaturen.
Har vi et højt niveau af serotonin i os, kan det gøre vores humør bedre, det virker afstressende, kan være med til at virke ro indeni, forbedrer ydeevnen, giver klarhed i tankerne, nedsætter appetitten og hjælper med at styre trang efter noget også trang efter sukker. Alt sammen gode ting vi har godt af.
Serotonins funktioner
Serotoninen har forskellige opgaver. I de følgende afsnit har jeg skrevet om nogle af alle de funktioner, som serotonin har i kroppen. Den har betydning for vores søvn. For trangen til mad. Den medvirker til at hjernen fungerer optimalt. Og det gælder faktisk både fysisk og psykisk, da den også har stor betydning for vore følelser. Vores evne til at huske påvirkes meget at serotonin. Den virker gavnlig på hjertet og kredsløbet. Den har betydning for hele hormonsystemet. Den påvirker musklerne.
Den har indvirkning på den måde, vi opfatter smerte på. Den har betydning for vores følsomhed overfor lys og støj. Den er med til at styre vores krops temperatur. Og meget andet. Desuden er det serotonin, som omdannes til signalstoffet melatonin.
Den største andel af serotonin er dog i vores mave- og tarmsystem i de nerveceller, der er med til at organisere den bevægelse, som er nødvendig. Den har altså også stor betydning for vores fordøjelse. Helt op til 95 % af vores produktion af serotonin foregår i fordøjelses systemet. Men den serotonin, som produceres i tarmsystemet, rejser ikke op til hjernen.
Søvn
At sove godt er en stor velsignelse. Men det er ikke tilfældigt, om vi kan sove godt eller ej. Der er mange ting, som påvirker vores søvnkvalitet. Her spiller både serotonin og melatonin en stor rolle. Søvnens længde og kvalitet har også betydning for vores fysiske form. Sover vi ikke godt om natten, så fungerer vi heller ikke så godt om dagen. Væksthormoner dannes mest om natten. Dyb og rolig søvn hjælper kroppen med at reparere både muskler og væv, som er blevet beskadiget. Men det har også psykisk betydning.
Søvn er nødvendig for at komme sig også over stress, som kan komme i dagens løb. Bliver vi ikke repareret, når vi sover, påvirker det også vores hukommelse og tænkeevne om dagen. Det er altså nødvendigt at sove godt. Så må vi også gøre, hvad vi kan gøre, for at få en sund søvn. Se mere om:
Serotonin og trangen til mad
Serotonin er med til at styre vores appetit og følelsen af at være mæt. Hvis vi får unaturlig trang til søde sager og fødevarer med kulhydrat, så kan det være, fordi niveauet af serotonin i hjernen er blevet lavt. Kulhydrater får produktionen af insulin til at stige, det medfører at der dannes mere serotonin i hjernen. Det giver en følelse af tilfredshed og velvære. De mennesker, som har et højt indhold af serotonin i hjernen, har normalt ikke problemer med at styre appetitten og trangen til sukker.
Har nogen problemer med trang til søde sager og har svært ved at styre appetitten, så kan det altså være, fordi der mangles serotonin i hjernen. Kan man ikke styre sin appetit, så er det svært at undgå at spise for meget. Så vil det føre til overvægt.
Serotonin og hjernen
Serotonin dannes også i hjernen, hvor det har stor betydning i centralnervesystemet. Det er jo en neurotransmitter og et signalstof med stor indflydelse. Den overfører nerveimpulser mellem cellerne. Det har stor betydning i nervecellernes samarbejde. De skal jo kommunikere og formidle signaler til hinanden. Jo større mængde serotonin, der er i hjernen, jo mere effektivt kommer signalerne frem og tilbage mellem nervecellerne. Når denne hjerneaktivitet foregår let, så er det nemmere at tænke og erkende og at kunne koncentrere sig. Og som nævnt, er serotonin meget vigtig for at have en god hukommelse.
Vi har ca. 40 millioner celler i hjernen. Den største del af dem påvirkes indirekte eller direkte af serotonin. Der er dog forskel på, hvor i hjernen serotoninen frigives. Og det har betydning for, hvad og hvordan det virker. I nogle områder påvirker det humøret. I andre områder kan det påvirke vores måde at opfatte ting på. Det kan virke på hukommelsen og vores evne til at lære. Det har betydning for regulering af vores temperatur, appetit, søvn m.m. Den serotonin, som skal bruges i hjernen, skal også produceres i hjernen.
Det er nervecellerne der arbejder, når serotonin sendes fra en nervecelle til en anden. Hvis den celle, som skulle modtage serotoninen, ikke gør det, bliver serotoninen sendt retur til afsenderen eller den går til grunde. Hjernen har også et stort behov for ilt og blodsukker for at kunne fungere optimalt (∗).
Serotonin og pinealkirtelen
Pinealkirtlen laver serotonin om til melatonin om natten, når vi sove i fuldstændig mørke. Det betyder så også, at pinealkirtlen laver serotonin om dagen, når det er lyst, og vi får sollys i øjnene. Hvis der vel at mærke er noget at lave serotonin af. Dertil skal der bruges tryptofan. Serotonin dannes jo ud fra aminosyren tryptofan. Og i den proces skal der bruges flere andre stoffer. Mere om det senere.
Men pinealkirtlen arbejder tæt sammen med nervesystemet og hormonsystemet, de kirtler som producerer hormoner, immunsystemet, zink og selen. Tingene hænger sammen og fungerer sammen (∗). Derfor er det så vigtigt at respektere de systemer, som Gud har skabt. Hormonsystemet følger døgnrytmen. Laver vi om på tingene og ikke vil gå “tidligt” i seng og sove i fuldstændig mørke, så må vi altså forvente, at der går kuk i systemerne. Det vil medføre sygdomme. Sådan er det, og det kan der ikke laves om på.
Vi må underordne os de ting, Gud har skabt os til, eller selv tage ansvaret for følgerne, om vi ikke vil respektere og underordne os det, Gud har skabt os til.
Serotonin og følelser
Signalstoffet serotonin har stor indflydelse på vore følelser. Den virker optimistiske følelser, at føle sig veltilpas, at være tilfreds, føle sig mæt. Den hjælper os til at kunne fokusere og være kreative. Jeg tror, vi har brug for at kunne bruge vores sunde fornuft. Det hjælper serotonin også med. Men det kan aldrig erstatte Guds ord og Helligåndens virke i os.
Da det jo er Gud, som har skabt os, sådan som vi fungerer; så er det også ham, der har skabt den funktion serotonin har i vores legeme. Jeg tror til gengæld heller ikke, at vi bare kan ignorere vores legemes behov og erstatte det med at proklamere Guds ord. Vi må være vise. Gud har skabt os som hele mennesker, bestående af: ånden, til det åndelige fællesskab med Gud; sjælen, vores tankeliv, forstanden, følelser og viljen, evnen til at vælge; og legemet, den fysiske del af os.
Serotonin og hjertet
Serotonin påvirker hele det kardiovaskulære system. Det er blodkarrene (blodårerne), hjertet, blodet, det som også kaldes hjerte-kar-systemet. Det er med til at regulere hjertemusklen og dermed hjerterytmen. Det virker også gavnligt på kredsløbet og på blodets evne til at klumpe sammen. Neurotransmitterne serotonin og dopamin hjælper dit blodtryk til at være i balance. De hjælper dig ved at give energi om dagen og med at sove bedre om natten.
Har du hjerte-kar problemer, så vil jeg anbefale, at du læser den side, som jeg har lavet link til. Men jeg vil også anbefale dig at tage hensyn til dit hjerte og give dit legeme mulighed for at producere den serotonin, som altså påvirker hele det kardiovaskulære system. Det er altså Gud, der har skabt det sådan. Det må vi respektere. Link til mere om det kardiovaskulære system:
Dit kardiovaskulære system er . . .
Serotonin og hormonsystemet
Serotonin påvirker hele hormonsystemet. Hormonsystemet kaldes også for det endokrine system. Du har forhåbentlig læst om:
Serotonin og fordøjelsen
Serotonin har også stor betydning for fordøjelsessystemet. Langt den største del af serotoninen produceres i tarmen. Nogle skriver, at ca. 90 % af serotoninen findes i tarmsystemet, andre at det er 95 %. Nogle skriver, at den serotonin, som produceres i tarmen, ikke sendes op i hjernen. Men den har alligevel stor betydning for de signaler, som sendes mellem hjernen og fordøjelsessystemet.
Serotoninen i fordøjelsessystemet er vigtig i forhold til både fordøjelse og appetit. Forskere har fundet ud af, at irritabel tyktarm hænger sammen med mangel på serotonin i tarmen. Når der igen er nok serotonin i tarmen, vil tyktarmen ikke længere været irriteret. Det er fortsat et mysterium, at der er så stor serotonin aktivitet i tarmen.
Hjernens forbindelse til tarmen
Der er faktisk en direkte forbindelse mellem hjernen og tarmen, via d. 10. hjernenerve nervus vagus. Hjernen modtager besked fra tarmen om mange forskellige ting, f.eks. niveauet af kulhydrat. Der står en helt masse om mave-tarm-problemer sat i forbindelse med hjernen, sindet og følelserne her.
Serotonin mangel
Det at mangle serotonin i kroppen kan give mange problemer. Det giver svagheder, fysisk træthed, udmattelse i lang tid. Søvnløshed, kronisk træthed. Stress. Dårligt humør, depression, angst. Dårlig hukommelse, koncentrations besvær. Har svært ved at føle sig mæt. Trang efter sukker og kulhydrat. Problemer med fordøjelsen. Flere smertefulde PMS symptomer. Større lyst til sex kan være en følge af serotonin mangel, men det gør evnen til at have en følelsesmæssigt forhold til partneren mindre. Altså kun selvtilfredsstillelse – ikke godt.
Desværre bliver indholdet af serotonin i hjernen mindre med alderen. Her kan du se:
7 advarselstegn på et lavt serotonin-niveau
Serotonin og smerte
Hvordan smerte føles, påvirkes også af serotonin. Når koncentrationen af serotonin er lav er smertetærsklen også lav. Når koncentrationen af serotonin er høj føles smerte mindre voldsom.
Serotonin og migræne
Serotonin kan spille en rolle i forbindelse med anfald af migræne. Serotonin er med til at regulere forsnævring af blodkar (vasokonstriktion). Derfor siger eksperter, at det kan spille en rolle i forhold til migræne. De store blodkar udenpå hjernen udvider sig ved et anfald af migræne. Det kan være det, som smerter. Der sker en ændring af den elektriske aktivitet i cellerne i hjernen, der får anfaldet af migræne til at starte og til at slutte (∗).
Serotonin er et meget vigtigt signalstof i hjernen. Det har betydning for hvordan hjernen fungerer. “Den som smører godt – kører godt” siges der. Hjernen har også brug for at blive vedligeholdt. Serotonin samarbejder jo med de andre nerveceller. Jo, mere serotonin der er, jo bedre kører samarbejdet. Serotonin kan få blodkarene til at krympe sig sammmen. Det er der behov for, hvis blodkarene udvider sig for meget.
Så for de mennesker der oplever migræne-anfald, kunne det måske være en ide at tænke over, hvad de har lavet og spist. Hvad er det der kan medføre deres anfald. Det kunne være en ide at prøve at spise noget med tryptofan og de andre ting, som er nødvendige i den forbindelse. Hjernen har også brug for meget ilt. Så prøv at få noget frisk luft. Slap af.
Hvordan får vi serotonin?
Vi kan få serotonin, når aminosyren tryptofan omdannes til serotonin. Det er i vores tarm, lever, hjerne og blod, at den proces foregår. Jeg ved ikke, om den foregår andre steder. Men serotonin produceres hovedsageligt af nogle celler som kaldes enterochromaffinceller. Det er tarmslimhindens hormon-producerende celler, der lever i tarmens foring.
Da tryptofan (L-tryptophan) er den eneste aminosyre, som kan omdannes til serotonin, så er det vigtigt, at spise nogle madvarer, som indeholder tryptofan. Men det er ikke nok bare at spise mad med tryptofan. Du kan (når den kommer) læse mere om det på min side om:
Tryptofan
Serotonin og melatonin
Af signalstoffer findes der mange forskellige, og et af dem er serotonin. Den regulerer også mængden af det søvndyssende signalstof melatonin. Melatonin dannes ud fra serotonin. Så jo mere serotonin vi danner i løbet af dagen, jo mere melatonin kan vi danne i løbet af natten, og jo bedre kan vi sove.
“Lykkepille”
Serotonin bliver kaldt for “naturens egen lykkepille” (∗). Maria Treben kalder tinktur med prikbladet perikon for “nervernes arnika”.
Perikon virker på den måde, at den sætter gang i produktionen af melatonin i pinealkirtlen. Så udskilles der hormoner, der har en beroligende virkning på de centre i hjernen, der har med søvn at gøre. Desuden er perikon med til at øge følsomheden overfor lys om dagen. Serotonin produceres om dagen, når der er lyst. Det omdannes så til melatonin om natten, når det er mørkt.
Serotonin og årets gang
Det er ikke nok at serotonin påvirkes af døgnrytmen, den påvirkes også af årets gang. Niveauet af serotonin er lavere om vinteren. Der er et protein i hjernen, som sænker niveauet af serotonin, og det er mest aktivt om vinteren. Det kan være årsagen til, at nogle føler sig mere nedtrykte og deprimerede om vinteren.
Ødelægger serotonin
Der er ting, som kan føre til en nedsat mængde af serotonin. Her kan nævnes tobak og alkohol. De stimulerende stoffer alkohol, koffein og aspartam, som kan findes i light produkter samt i energidrikke, konkurrerer med og modvirker produktionen af serotonin. Men overdreven brug af raffineret mel og sukker, medvirker også til mindre serotonin indhold i os. Kost, som virker inflammation i os, gør produktionen af serotonin mindre effektiv (∗).
Det er jo, når øjnene opfatter, at det er lyst, og sender beskedden videre, at serotonin kan blive produceret. Derfor er det ikke godt at fratage øjnene lyset om dagen. Det gør solbriller og andet, som beskytter mod solens ultraviolette stråler. Så mørke om dagen ødelægger også produktionen af serotonin. Derfor er det heller ikke godt at sove om dagen.
Fortsætter næste side med
Link til artikler om serotonin