Sollyset er en af Guds gode gaver til os!
Indledning
Solskin indeholder ultraviolet lys, som forkortes UV. Disse UV-stråler kan ikke trænge igennem vores tøj, briller, vinduer eller huse, da disse ting opsuger strålerne. Man kan ikke tage solbad gennem et vindue eller med tøjet på. Der bliver advaret så meget imod at få for meget sol. Husk nu at beskytte mod solen med tøj, solbriller og solcreme.
Kræftens bekæmpelse skriver: “Ultraviolet lys kan forårsage hudkræft, både almindelig hudkræft og modermærkekræft”. Andreas Moritz skriver at UV-lys beskytter mod kræft. Og det er jo ikke noget, han har fundet på. Det kan du læse mere om i hans bog “Kræft er ikke nogen sygdom“.
Den stærkeste naturlige medicin
Ved du hvilken naturlig medicin, som er den kraftigste? I følge Andreas Moritz er det ultraviolet lys. Forskere opdagede i 1933, at der er 165 forskellige sygdomme, som solens stråler har en gavnlig virkning på. Der nævnes nogle få sygdomme: Tuberkulose, næsten alle former for kræft, diabetes, for højt blodtryk og hjertesygdom. Har du nogensinde fået ordineret solskin hos lægen?
I starten af 1900-tallet var der mennesker, der med vejledning fra læger blev fuldstændig helbredt for tuberkulose og mange andre sygdomme udelukkende ved hjælp af sollys. Det der undrede var, at når nogle mennesker brugt solbriller, så hjalp solens stråler ikke. Solbriller udelukker noget fra solens stråler. Noget legemet altså har brug for. Alle levende organismer har en opbygning, de udvikles og har nogle livsnødvendige funktioner. Vores legeme har altså brug for noget i solens stråler, som er livsnødvendigt for at kunne fungere optimalt og ikke blive syg.
Hvorfor bliver mennesker så syge af solens stråler?
Er det nu også solens stråler mennesker bliver syge af? For mange år siden var der ikke så mange mennesker som f.eks. døde af kræft. Hvordan kan det så være? Dengang skinnede solen da også. Nogle siger nok, at det har noget med ozonlaget at gøre. Det er klart, at hvis mennesker ved deres handlinger ødelægger noget, som Gud har skabt for at beskytte os, så vil det også betyde noget for helheden.
Den usunde mad
Nogle skriver, at før margarinen og det hvide hvedemel og hvid sukker blev opfundet, var der ikke så meget sygdom. Hvordan kan det være? Der er noget ved menneskers forarbejdning af maden, som gør den usund. Fra mel og sukker fjernes alle de sunde dele, så resten bliver uden nogen sundhedsværdi. Måden margarine fremstilles på gør sunde fedtstoffer usunde.
Flerumættede fedtsyrer er det samme som polyumættet fedt. Når de flerumættede fedtsyrer bliver fjernet fra de produkter, som de findes i, kan de ved mennesker bearbejdelse blive hærdet (hydrogeniseret). Nogle af de flerumættede fedtsyrer vil igennem den proces blive ændret til transfedtsyrer. Deres kemi ændrer sig. Dette transfedt er meget skadeligt. Her i Danmark er det meget begrænset, hvad maden må indeholde af transfedtsyre. Se mere her.
Når de flerumættede fedtsyrer bliver gjort skadelige, og man spiser dette fedt, så vil sollyset også blive farligt. Det kan udvikle sig til sygdomme som udvikler sig over lang tid f.eks. hudkræft. De flerumættede fedtstoffer er ikke farlige i deres naturlige form i de fødevarer de findes i. Det er menneskers forkerte bearbejdning der ødelægger fedtstofferne og gør dem farlige.
Mon det kun er fedtstoffer, hvedemel og sukker, som mennesker har ødelagt? Nej, der findes så mange farlige stoffer i dag. Stoffer som også kan få sollys til at blive farlig. Det er altså ikke sollyset, som er problemet, men menneskers måde at lave og forarbejde ting på, som giver problemerne.
Solen får skylden
Lige siden syndefaldet i Edens have har mennesker været gode til at kaste skylden på andre hellere end at tage ansvaret selv. Det er solen, som får skylden for at få huden til at se gammel ud og for at give hudkræft. Den får også skylden for nogle former for grå stær, som kan medføre blindhed. Men det er ikke retfærdigt. Når det er mennesker, som gør noget, som forvolder skaderne.
En af de virkelige årsager
Solen får skylden for hudkræft. En af de ting, som burde få skylden, er solbriller og andre briller, som beskytter øjnene mod det ultraviolette lys. Vores synsnerve i øjnene registrerer sollyset, når man altså ikke har briller på, som beskytter mod det ultraviolette lys. Når synsnerven registrerer sollyset så begynder hypofysen at producere hormoner. Disse hormoner virker, at melanocytterne begynder at producere pigmentet melanin, som beskytter os mod solskoldning og giver vores hud dens naturlige farve.
Når mennesker bruger solbriller, så oplever øjnene, at det er mørkt, og det medfører, at der bliver produceret mindre melanin. Dermed bliver huden dårligere beskyttet og tager nemmere skade. Men det er sollyset, som får skylden. Så bliver der brug for solcreme.
Solcremens beskyttelse
Nu kan der vel godt være forskel på solcreme i USA og i Danmark. Jeg tør ikke udtale mig om, om solcreme i Danmark skulle være mindre farlig end i USA. Men efter hvad Andrea Moritz skriver, er der mange skadelige stoffer i solcreme i USA. Det kan du læse om i hans bog “Kræft er ikke nogen sygdom”. Der står også nævnt en lang række af de skadelige stoffer. Nogle af dem er kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.
Men uanset, om der er skadelige stoffer i solcreme eller ej, så hindrer det sollysets ultraviolette stråler i at trænge ind i huden og gøre godt i legemet. Solen gøre meget andet godt end at give os D-vitamin.
Hvad gør solens ultraviolette stråler?
Solens UV-stråler aktiverer hormonproduktionen i skjoldbruskkirtlen. Denne hormonproduktion får kroppens hvilestofskifte til at blive større. Det medfører at musklerne udvikler sig bedre, og at man lettere kan tabe sig. Det modvirker altså overvægt og fedme.
Det vigtige hormon i huden solitrol aktiveres af det ultraviolette lys. Hormonet solitrol har indflydelse på mange af de centre i kroppen, som regulerer noget. Det gælder også for immunforsvaret. Solitrol sammen med signalstoffet melatonin har indflydelse på de daglige biologiske rytmer. Også på vore humør.
Hæmoglobinet, der skal binde ilten i vores røde blodlegemer, har brug for det ultraviolette lys for at udføre sit job. Den ultraviolette stråling er nødvendigt for at kroppens celler kan dele sig normalt. Det har altså betydning for alle kroppens celler.
D-vitamin
Alle former for solbeskyttelse hindrer kroppen i at modtage de ultraviolette stråler. Disse stråler er nødvendige for at kroppen kan producere D-vitamin. D-vitaminmangel kan medvirke til næsten alle degenerative sygdomme. D.v.s. sygdomme som udvikles over lang tid. Her kan nævnes: Depression, knogleskørhed, brystkræft og prostatakræft.
Den D-vitamin, som dannes ved at få sollys, har forskellige hæmmende virkninger mod kræft. Det er bl.a. ved, at de celler, som er i færd med at blive unormale, ødelægger sig selv; at kræftceller ikke formerer sig og spredes så godt.
D-vitamin dannet af sollys beskytter mod sygdomme i knoglerne og dermed mod knoglebrud. Det beskytter hjertet. Det forebygger op til 16 forskellige slags kræft. Her kan nævnes kræft i: lunger, bugspytkirtel, tyktarm, prostata, æggestokke og bryster. Hele 60 % mindskes risikoen, viser forskningen. Men det er altså af den D-vitamin, som dannes i solen, ikke ved piller.
D-vitaminmangel
Mangler mænd D-vitamin, så er deres risiko dobbelt så stor som normalt for at få eller dø af et hjerteanfald. I landene højt mod nord, hvor vi får mindre sol, sker der flere hjerteanfald end i de solrige lande. I de mørke måneder sker der flere hjerteanfald.
D-vitaminmangel giver også større risiko for at dø af brystkræft og udvikle diabetes. Når kvinder ikke længere får deres menstruation og deres D-vitamin niveau i blodet er lavt, så er deres risiko for at få brystkræft større.
Skabt til sollys
Vi er skabt til at leve i lyset. Og det gælder også, at vi er skabt med behov for sollys. Legemet er skabt til at optage solens ultraviolette lys. Celler deler sig, og det skal de gøre, som de er skabt til. Hvis ikke legemet får sollys nok, så bliver den normale celledeling forstyrret. Det kan udvikle sig til kræft. Sollyset er altså meget vigtigt for, at vore celler kan opføre sig normalt og forblive sunde. Hele legemet har brug for sollys for at holde sig sund. Det gælder også for øjnene.
Øjnene og sollys
Solbriller, briller og kontaktlinser som beskytter mod det ultraviolette lys er en af de vigtigste grunde til degenerative øjensygdomme (sygdomme som udvikles over lang tid). Her kan nævnes: Makuladegeneration, som er den aldersrelaterede øjensygdom AMD (også kaldet øjenforkalkning, selvom det ikke har noget med forkalkning af øjet at gøre). Ritinitis pigmentosa er en pigmenteret inflammation af nethinden. Det er en degenerativ nethindesygdom, som i sværeste tilfælde kan medføre blindhed. Den giver øget risiko for både grå og grøn stær. Inflammation er en betændelsestilstand, som ikke skyldes bakterier
Andreas Moritz skriver, at de fleste mennesker, som regelmæssigt går med solbriller, kan fortælle, at deres syn bliver mere og mere dårligt. Og det har betydning for hele legemet.
Mangel på sollys har konsekvenser
Skal dyr fedes op, så går det hurtigere ved at holde dem inden døre. Mennesker, som ikke får nok sol, bliver også lettere fede. At ikke få sollys vil medføre svaghed og dermed psykiske og fysiske problemer. Der er 10 gange så mange, som får hudkræft (melanom) på øerne nord for Skotland, end de får på øerne i Middelhavet. Det er da tankevækkende.
Mangel på sollys er en medvirkende årsag til næsten alle former for sygdom. Det gælder også for hudkræft og alle de andre former for kræft. Får vi ikke sollys nok, kan det virke ødelæggende på kroppens celler, da sollyset er nødvendigt, for at de kan udvikle sig normalt. Det kan altså føre til kræft.
Hormoner
Vi har hormoner i kroppen. Der findes mange slags hormoner. Døgnrytmen altså skiftet mellem dag og nat, har stor betydning for alle kroppens hormoner. Hormonerne tilpasser sig faktisk efter solens bevægelse. Det gælder også for tarmhormonet serotonin. Det er dog også et indflydelsesrigt signalstof og en neurotransmitter. Det dannes også i hjernen. Det har en stor betydning i centralnervesystemet.
Serotonin-cyklussen følger døgnrytmen med skift mellem dag og nat. I nyere forskning lader det til at serotonin også har betydning for leverens evne til at virke celledeling. At celler ikke deles normalt er en vigtig årsag til kræft. Her har sollys også en stor betydning for vore hormoner i kroppen, så de kan fungere optimalt. Via linket kan du læse mere om:
Videnskabelige bevidste fakta
I “Kræft er ikke nogen sygdom” står der om flere ting, som er videnskabeligt bevidst, m.h.t. solens ultraviolette lys. Jeg kan her nævne: Det giver større modstandskraft mod infektioner i huden, da det øger legemets egenskab til at stå imod infektioner. Det styrer et gen, som er ansvarlig for at producere og sende antibiotika ud i hele legemet.
Det ultraviolette lys gør hjertets ydeevne bedre, sænker blodtrykket og hvilepulsen. Det gør blodets evnet til at transportere ilt bedre. Det giver mere udholdenhed, energi og muskelstyrke. Det reducerer depression, og gør, at man bedre kan klare stress. Hvis der er behov for det, nedsætter det kolesterolniveauet. Det afbalancerer blodsukkeret. Og flere andre gode ting.
Andre årsager til sygdom end sollyset
Andreas Moritz skriver også, at der er ikke et eneste videnskabeligt bevis på, at sollys alene kan give hudkræft eller andre sygdomme. Det er da ellers det, vi får at vide i medierne, at solen kan give hudkræft. Der er altid andre årsager, som kan gøre at legemet bliver sygt. Her kan så nævnes:
Når kroppens væv bliver sur. Det kommer af en kost som producerer alt for meget syre. Åsagen til det kan være, at der indtages alt for meget forarbejdet mad og drikke, skadelige fedtstoffer, dyrisk protein og de fleste slags apotekermedicin. Skadelige kemiske stoffer og tungmetaller, som hober sig op i kroppen. Giftstoffer i blodet. Sammenhobning i leveren. Ganske enkelt en usund livsstil. Men han skriver faktisk først og fremmest brug af solbeskyttelse og solbriller.
Undersøgeler har vist, at mennesker, som lever mest indendøre, har en større forekomst af hudkræft, sammenlignet med de mennesker, som tilbringer mest tid udendørs. Den farligste form for hudkræft melanom kommer normalt de steder på huden, som ikke får nok sol eller slet ikke får sol. Så kan man da ikke give solen skylden!
Stress
Det at ikke få sollys nok kan være med til at få alle kroppens celler til at blive stressede og opføre sig unormalt. Når cellerne ikke længer kan klare det stress, de bliver udsat for, så kan de blive unormale og ændre deres oprindelige DNA. Det medfører at de bliver til kræftceller. Det er altid de svageste celler, som først ændrer adfærd.
Anbefaling
Jeg anbefaler helt klart at købe og læse Andreas Moritz bog “Kræft er ikke nogen sygdom“. Der er så mange gode råd i den bog.
Fortsætter næste side med
Link til artikler om UV-stråler