Sundhed er Guds vilje


Du elskede!
jeg ønsker, at du i alle måder må have det godt og være rask,
ligesom din sjæl har det godt.

3. Johs. 2


Sundhed er Guds vilje for os. Jeg tror på, at Gud vil, at vi skal have det godt på alle måder, til ånd, sjæl og legeme. Men det er op til os, om vi vil følge de retningslinjer, Gud har givet os.

I Præd. 7.29 skrev Salomon: Dog se, det fandt jeg, at Gud har skabt menneskene, som de bør være; men de har så mange sære ting for. Og det er jo sandt. Gud har skabt os, som vi bør være, men mennesker finder på så mange sære ting.

Planteføde

Oprindeligt skabt Gud mennesket til at spise planteføde. I 1. Mos. 1.29 står der: Gud sagde fremdeles: »Jeg giver jer alle urter på hele jorden, som bærer frø, og alle træer, som bærer frugt med kerne; de skal være jer til føde.« Efter syndefaldet fandt mennesker på, at de ville spise kød. Siden fik de så at vide, hvilke dyr de måtte spise, og hvilke dyr de ikke måtte spise. Men det var ikke Guds oprindelige plan. Sagen er så den, at vi er slet ikke skabt til at kunne fordøje dyr. Når vi mennesker så spiser dyr alligevel, så må vi tage de konsekvenser med, som det giver.

Der er skrevet mange bøger om mad. Nogle er direkte misvisende. Jeg har skrevet nogle anbefalinger af bøger, jeg har om “sundhed“. Det har konsekvenser, når mennesker ikke vil følge Guds anvisninger, men selv vil bestemme. Det kan meget nemt føre til sygdomme. I bogen “Den plantebaserede kost” kan du læse hvorfor; den er en meget god bog om emnet.

Guds tempel

I Johs. 2.12 står der: Men det var om sit legemes tempel, han talte. Det var Jesus, som talte om sit legeme. Her kalde han det for sit tempel. Vores legeme er Guds tempel. Det kan vi læse i 1. Kor. 3.16-17: 16 Ved I ikke, at I er Guds tempel, og Guds Ånd bor i jer? 17 Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham; thi Guds tempel er helligt, og I er jo hans tempel! Så her ser vi meget klart, at vores legeme er Guds tempel.

Så bør det sådan set også være til at forstå, at vi må passe på vores tempel. Gud har givet os vores legeme til at bo i. Og vi må tage os af det og passe på det. Når vi har taget imod Jesus som frelser, så bor Guds Ånd i os. Vi læste også, at Guds tempel er helligt. Altså er vores legeme helligt. Det har vi fået med et bestemt formål. Vi kan ikke være på denne jord, uden vi har et legeme at leve i. Men vi må ikke ødelægge det. Vi har lige læst: Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. Og det gælder altså også for kvinder.

Her får vi altså at vide, at vi må ikke ødelægge vores legeme. Hvis vi gør det, står der faktisk, at Gud vil ødelægge os. Den har jeg ikke hørt forkyndt nogen steder. Men det står der altså. Vi må ikke ødelægge vores legeme. Der er mange ting, som kan ødelægge os. Den jord, vi fik at leve på, bliver mere og mere forurenet. Men vi må gøre, hvad vi kan for at passe så godt på os selv og andre som muligt. Gud har givet os ansvaret for vores legeme. Vi må passe på det.


Afdelingen “Sundhed” indeholder

Jeg har valgt at oprette en afdeling med titlen “Sundhed” på Him­mel­vejen. For som jeg skrev i starten, sundhed er Guds vilje, og Gud ønsker, at vi skal have det godt på alle måder til ånd, sjæl og legeme. Hvis et lem lider så lider de alle, står der i 1. Kor. 12.26. Jeg tror også, at hvis en del af os lider, så lider resten af os også. Hvis vores legeme lider, så kan det nemt påvirke vores sjæl og ånd også.

Vi er jo hele mennesker, skabt i Guds billede, bestående af ånd, sjæl og legeme. Så vi må tage os af alle dele af os selv. Det er vores ansvar. Det kan vi ikke lægge fra os eller overdrage til andre. Vi må gøre noget.

Vi kan heller ikke skyde skylden på andre. Det er klart, at voksne har ansvar for deres børn. Men vi kan ikke lægge ansvaret fra os. Nogle bruger den undskyldning, når de bliver syge, at det har de nok arvet. Det er som at sige, at de kan jo ikke gøre for, at de er blevet syge. Men det er faktisk ikke sandt. Hvis ikke “de rette forhold” (jeg burde skrive “de forkerte forhold”) er til stede, så bliver mennesker heller ikke syge. Det fortæller de meget mere om i bogen “Den plantebaserede kost”.

Gode råd

Jeg har så mange gode råd, som jeg har fundet i forskellige bøger og på nettet. Jeg synes, andre skal have mulighed for at finde dem også. Har vi problemer med legemet, så må vi jo gøre noget for at gøre det godt igen. Men vi må jo også nødvendigvis vide, hvad vi kan gøre for at hjælpe.

Derfor vil jeg efterhånden lægge sider ud med gode råd til at blive sunde også i vores legeme.

Jeg har lavet oversigtsiden Sundhed – oversigt  ~ Hvor der er link til alle siderne.

Og Emnerne under sundhed i alfabetisk orden

Der en side med Anbefaling af bøger om sundhed  ~ bøger jeg har og kan anbefale.

Jeg lægger ikke alle siderne ud i menuen, men de kan findes på over­sigts-sider­ne.


Husk – sundhed er Guds vilje!


Og vi bør gøre det, vi ved, der er Guds vilje.