Tiende


Al tiende af landet, både af landets sæd og træernes frugt,
tilhører Herren, det er helliget Herren.
3. Mos. 27.30


Tiende er en tiende del af alt. En tiende del er 10 %. Da vi jo i dag får vores indkomst i penge og ikke i form af afgrøder fra jorden, så er tiende i dag 10 % af vores indkomst.

Gud og skatten

Så er der nogle, som spørger, om det skal være af A-indkomst? Skal det være før eller efter, at skatten er betalt? Jesus sagde: »Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« se Mark. 12.17. Det var i forbindelse med, at nogle spurgte, om de skulle betale skat. Bedøm selv, er det rigtigt at betale skatten først og dernæst give Gud tiende af resten? Så giver de mennesker jo ikke 10 %. Bør vi ikke give Gud de 10 % af det hele? Tienden tilhører Herren! Hvorfor vil nogle gerne tage tienden af det, som bliver tilbage, når skatten er betalt? Fordi så slipper de billigere, det er da ren logik. Er det rigtigt? Giver de så med glæde eller af pligt?

Tienden

Vi kan læse om tienden i Malakias’ Bog. Her har jeg oversat Mal. 3.5-12 fra norsk, da jeg synes, den oversættelse er bedre end den danske. Der står flere vigtige ting i disse vers. I vers 5 står der om, hvem Gud nærmer sig i hast til dom. Og én af de ting, som Gud vidner imod, er dem, som ikke frygter ham. Vi bør frygte for at gøre Gud imod. Jeg er godt klar over, at nogle vil sige, at det er i den gamle pagt, at det gælder ikke mere. Videre i vers 6 står der, at Herren er ikke blevet en anden. Gud forandrer sig ikke. Så vi kan ikke bare tage det, vi ønsker, fra den gamle pagt, og kassere det, vi ikke bryder os om.

Gud siger videre i vers 7, at vi skal vende om til ham, når vi er afveget fra hans bud, så vil han vende sig om til os. Der er altså betingelser. Hvad skal vi vende om fra? I vers 8 står der bedraget i den danske oversættelse og ranet i den norske oversættelse. Det norske ord ranet betyder: røve, stjæle, bestjæle med bedrag. Det hebraiske ord, som det er oversat fra, betyder i overført betydning at besvige og bedrage; derudfra røve, plyndre, stjæle fra, bestjæle, udplyndre; ødelægge, spolere, beskadige.

Vi skal altså vende om fra at bedrage Gud og stjæle fra ham. Hvad har vi bedraget Gud for og dermed stjålet fra ham? Tienden og de hellige gaver! I starten læste vi, at al tiende . . . tilhører Herren, det er helliget Herren. Hvis vi ikke giver Gud det, som tilhører ham, så bedrager vi ham, og stjæler fra ham.

Velsignelse eller forbandelse

Videre i vers 9 står der i den danske, at I trues med forbandelse; i den norske står der, at forbandelsen har ramt jer. Når mennesker bedrager Gud og stjæler fra ham, så kan de ikke forvente Guds velsignelse, for her står, at det medfører forbandelse. Jesus har løskøbt os fra lovens forbandelse, idet han blev en forbandelse for vores skyld (Gal. 3.13). Men det giver jo ikke os nogen ret til at ikke adlyde Gud. Vi vælger jo selv, om vi vil have Guds velsignelse over vores liv eller ej. Adlyder vi Gud, så bliver vi velsignet. Adlyder vi ikke Gud, så bliver vi ikke velsignet. Valget er vores!

Sæt Gud på prøve!

Videre i vers 10 siger Gud, at vi skal bringe hele tienden til forrådshuset, så der kan være mad i hans hus; sæt mig på prøve dermed, siger Hærskarers Herre, om jeg da ikke åbner jer himmelens sluser og udøser velsignelse over jer i overmål. Her siger Gud faktisk, at vi skal sætte ham på prøve ved at bringe hele tienden til forrådshuset. Så vil Gud åbne himmelens sluser og udøse rigelig med velsignelse over os.

Det er altså en måde at få del i Guds velsignelse på. Og det er noget, som vi skal gøre. For ellers bedrager vi Gud. Gud vil gerne velsigne os. Vi må bare gøre tingene, som Gud vil have det. Vi sår ind i hans rige. Og vi vil høste velsignelse tilbage. Desuden vil Gud forhindre, at det vi arbejder med bliver ødelagt, og at tingene mislykkes for os. Andre vil kunne se det og bemærke, at vi har succes og er fremgangsrige.

Er det ikke noget, som de fleste gerne vil have? At være fremgangsrige og have succes med det vi laver? Her er altså opskriften på fremgang og succes i livet! At give Gud det som er helliget ham. Det betyder, at det er reserveret til ham. Men vi må give det tilbage til ham.

Gamle pagt og nye pagt

Der er sikkert stadig nogle, som siger, at det var i den gamle pagt. Sandt nok. Men hvor står der, at det er afskaffet i den nye pagt? Der står ingen steder, at tienden ikke længere tilhører Herren.

Matt. 23.23 siger Jesus: Ve jer, I skriftkloge og farisæere, I hyklere! thi I giver tiende af mynte og dild og kommen og har forsømt det i loven, der har større vægt: ret og barmhjertighed og troskab. Det ene burde I gøre og ikke forsømme det andet. Her er nogle som giver tiende af småting, men har forsømt ting, som er vigtigere. Jesus siger: »Det ene burde I gøre.« Det er at give tiende. »Og ikke forsømme det andet.« Det er at handle ret, være barmhjertig og være tro.

I Luk. 11.42 siger Jesus: Men ve jer, I farisæere! thi I giver tiende af mynte og rude og alle slags grønsager, men ret og kærlighed til Gud går I let hen over; det ene burde I gøre og ikke forsømme det andet. Igen de giver tiende af småting. Men Jesus siger: »Det ene burde I gøre og ikke forsømme det andet.« Det andet de forsømte var ret og kærlighed til Gud. Det er vigtigere at have kærlighed til Gud og handle ret end at give tiende af småting. Men Jesus siger ikke, at de ikke behøver at give tiende.

Før den gamle pagt

Selv før Gud sluttede pagt med israe­lit­ter­ne på Moses tid, var der men­nes­ker, som havde givet Gud tiende. Abram gav tiende. Det kan vi læse om i 1. Mos. 14.18-20: 18. Men Salems konge Melkizedek, Gud den Aller­høj­es­tes præst, bragte brød og vin 19. og velsignede ham (Abram) med de ord: »Priset være Abram for Gud den Aller­høj­es­te, himmelens og jordens skaber, 20. og priset være Gud den Aller­høj­es­te, der gav dine fjender i din hånd!« Og Abram gav ham tiende af alt. Abram gav Salems konge Melkizedek tiende af alt. Det var mange år før pagten blev oprettet.

Jakob lovede også Gud, at han ville give ham tiende. Det kan vi læse om i 1. Mos. 28.10-22 om Jakobs drøm og løfte i Betel. Jakob giver Gud et løfte: 20. Derpå gjorde Jakob følgende løfte: »Hvis Gud er med mig og vogter mig på den vej, jeg skal vandre, og giver mig brød at spise og klæder at iføre mig, 21. og hvis jeg kommer uskadt tilbage til min faders hus, så skal Herren være min Gud, 22. og denne sten, som jeg har rejst som en støtte, skal være Guds hus, og af alt, hvad du giver mig, vil jeg give dig tiende!« Det var også før pagten blev sluttet på Sinaj bjerg.

De 10 bud

De 10 bud er heller ikke afskaffet. Jesus af­skaf­fe­de ikke loven. Han opfyldte loven. Kær­lig­heds­bud­et er større end de 10 bud. Hvis vi elsker, så bryder vi ikke de 10 bud, så overholder vi dem. Bryder vi dem, så handler vi ikke i kærlighed. Den rige unge mand, som spurgte Jesus om, hvad han skulle gøre for at arve evigt liv, fik at vide, at han skulle holde budene. Hvilke bud spurgte han så. Jesus svarede ved at nævne flere af de 10 bud.

Så de 10 bud er altså heller ikke afskaffet, selvom de blev givet i for­bind­el­se med op­ret­tel­sen af pagten på Sinaj bjerg.

Hvor skal tienden bringes hen?

I 5. Mos. 14.22-23 læser vi: Du skal give tiende af al din afgrøde, der vokser på marken, år for år; og for Herren din Guds åsyn, på det sted, han udvælger til bolig for sit navn, skal du nyde tienden af dit korn, din most og din olie og de førstefødte af dit hornkvæg og småkvæg, for at du kan lære at frygte Herren din Gud alle dage. Vi skal altså bringe tienden til Herrens hus, og der skal vi nyde den. Herrens hus må så i vore dage være den menighed, som vi er en del af.

Har vi ingen menighed at komme i, så må vi spørge Gud om, hvor vi skal bringe vores tiende hen. Vi skal gøre det, for at vi må lære at frygte Gud alle dage. Og Gud længes efter at velsigne os. Men vi må så for at høste. Sådan er det. Den, som sår sparsomt, vil også komme til at høste sparsomt.

Giv rigelig og de hellige gaver!

Det er altså ikke nok bare at give tiende. I Mal. 3.8 står der, at nogle spørger om, hvad de har stjålet fra Gud. Guds svar er: »Tienden og de hellige gaver.« Vi bør give tiende, men også gaver. I 2. Krøn. 31.5-6 står der: Så snart der kom bud ud, bragte israelitterne i rigelig mængde første grøde af korn, most, olie og honning af al markens afgrøde, og de gav tiende af alt i rigeligt mål; også de israelitter, der boede i Judas byer, gav tiende af hornkvæg og småkvæg, og de bragte hel­lig­ga­ver­ne, der var helliget Herren deres Gud, og lagde dem bunke for bunke.

Her ser vi, at israelitterne bragte før­ste­grø­den og tienden i rigelige mængde til Herren. Foruden at de bragte hel­lig­ga­ver­ne, der var helliget Herren. Der var altså også nogle hellige gaver, som var reser­ve­ret til Herren. Videre i 2. Krøn. 31.11-12 står der at kong: Ezekias gav da befaling til at indrette kamre i Herrens hus; og det gjorde man. Så bragte man sam­vit­tig­heds­fuldt offerydelsen, tienden og hel­lig­ga­ver­ne derind. Foruden tienden gav de også en offerydelse og hel­lig­ga­ver.

Tiende af tiende

Israelitterne fik at vide, at levitterne, som modtog tienden, skulle betale tiende af tienden. Det står i 4. Mos. 18.25-29. Og det står også i Neh. 10.38: Og præsten, Arons søn, er tilstede hos levitterne, når de indsamler tienden; og levitterne bringer tiende af tienden til vor Guds hus, til forrådshusets kamre. Jeg ved også, at en frikirke kan bruge at give tiende af den tiende og de gaver, som de får ind. Og det er jo kun godt, at de gør det.

Tienden tilhører Herren

I 3. Mos. 27.30 læste vi, at tienden tilhører Herren. I Mark. 12.17 sagde Jesus: »Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« Der er altså noget som er Guds. Og det var om penge, Jesus sagde det. Giv Gud de penge, som tilhører ham! Det står også i Matt. 22.21: »Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!« og i Luk. 20.25: »Så giv da kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er.« Jesus siger altså, at vi skal give Gud, hvad Guds er. Hvad er Guds? Det er tienden og de hellige gaver.

Der er sikkert nogle, som ikke kan lide at få det at vide. Men vi bedrager altså Gud, hvis vi ikke giver ham det, som tilhører ham. Kan Gud velsigne os, hvis vi bedrager ham? Det tro jeg ikke, han kan. Der er sikkert også nogle, som siger, at det kan de altså ikke, for det har de ikke råd til. Så er mit spørgsmål til dig: “Har du råd til at lade være?”

Prøv mig! siger Herren

Vi læste i vers 10, at Gud sagde: »Sæt mig på prøve dermed.« Gud siger: “Prøv mig!” »Om jeg da ikke åbner jer himmelens sluser og udøser velsignelse over jer i overmål.« Så spørgsmålet er, stoler vi på Gud, eller stoler vi ikke på ham? Hvilken herre er det, vi tjener, Gud eller mammon? Mammon er penge, for dem som ikke ved det. Elsker vi Jesus, eller elsker vi vore penge?

Gud eller mammon?

10. »Den, som er tro i det små, er også tro i det store, og den, som er uret­fær­dig i det små, er også uret­fær­dig i det store. 11. Hvis I altså ikke har været tro med den uret­fær­di­ge mammon, hvem vil så betro jer den rette? 12. Og hvis I ikke har været tro med det, som tilhørte andre, hvem vil så give jer noget at eje selv? 13. Ingen slave kan tjene to herrer; han vil jo enten hade den ene og elske den anden, eller holde sig til den ene og rin­ge­ag­te den anden; I kan ikke tjene både Gud og mammon.« Sådan læser vi i Luk. 16.10-13.

Vi kan ikke tjene både Gud og penge. Forstået sådan, at vi kan ikke tjene Gud, hvis vi har kærlighed til penge. Det er godt at have penge, så vi har noget at gøre godt med. Men pengene må ikke styre os. Vi må ikke have begær efter penge. Desuden hvordan vil et menneske kunne stå imod at tage Dyrets mærke på sin hånd? Den dag vi ikke kan købe eller sælge uden at have en chip på hånden, som bruges for at overføre penge. Hvis det menneske elsker sine penge højere end Jesus!

Regnskabets dag

Hvis mennesker har kærlighed til penge, hvordan vil de så kunne stå imod den dag, hvor det ikke er muligt at købe og sælge uden at have Dyrets mærke på sig? Til den tid er det er det det evige liv det gælder. Der kommer en dag, hvor vi skal stå Gud til regnskab for vore liv. Der kommer en dommens dag. Al ulydighed er synd. Og vi bør ikke synde med vilje. Vi må adlyde Guds ord.

Jeg tør i hvert fald ikke sige, at det er helt i orden at lade være med at give tiende. Jeg turde ikke lade være. Men jeg har nu absolut heller ikke lyst til at lade være. Jeg har givet tiende, siden jeg læste om det, som barn i en børnebog. Jeg holdt så en pause som ung en tid, fordi jeg følte ikke, at jeg gav med det rette hjerte. Da jeg så havde fået hjertet på plads, begyndte jeg så at give igen; også for den tid jeg havde holdt pause.

To vidnesbyrd fra Helvede

Den afrikanske pastor Daniel Ekechukwu fra Nigeria, som døde efter en bilulykke, snakkede med en mand, da han var med en engel på besøg i Helvede. Daniel fortalte, at han huskede særligt en meget frygtsom person i Helvede, som gjorde indtryk på ham. Manden råbte: ”Jeg er pastor. Jeg stjal nogle kirkepenge. Jeg er villig til at betale dem tilbage med det samme.” Manden sagde, at han ville betale dem tilbage, og han bad Daniel om hjælp. Daniel kunne selvfølgelig ikke hjælpe. Det var for sent. Daniel blev oprejst fra de døde 3 dage efter sin død.

Angelica Zambrano fik noget at vide af en kristen leder under sit andet besøg med Jesus i Helvede. Manden havde kendt Jesus i 20 år. Han sagde til Angelica: “Fortæl alle de mennesker på jorden, som ikke vil give tiende og offergaver, at de må slutte med at stjæle fra Gud. Ellers vil de ende i Helvede, for ingen tyv vil komme ind i Himlenes rige.” Sådan sagde manden. Han var i Helvede, fordi han havde stjålet fra Gud. Det sagde han. Og han vidste det, da han gjorde det.

Her var to vidnesbyrd fra mennesker, som vidste, at de stjal fra Herren. Der er selvfølgelig forskel på at vide og at ikke vide. Men når vi ved, at vi bør give Herren det, som tilhører ham, så har vi jo ingen ret til at lade være. For så stjæler vi jo fra ham.

Hold budene!

Den rige unge mand i Mark. 10.17, som spurgte Jesus: »Gode mester! hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?« Han fik at vide af Jesus, at han skulle holde budene. I Matt. 19.17-19 svarer Jesus: 17. »Hvorfor spørger du mig om det gode? Kun én er den gode. Men vil du gå ind til livet, så hold budene!« 18. Han spørger: »Hvilke bud?« Jesus svarede: »Du må ikke slå ihjel; du må ikke bedrive hor; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk vidnesbyrd; 19. ær din fader og din moder, og: du skal elske din næste som dig selv.«

Her ser vi, at én af de ting, Jesus nævner, er, at vi må ikke stjæle. Men Jesus siger jo også, at vi skal holde budene. De er altså ikke afskaffede.

Ingen røvere

Paulus skriver til korinterne i 1. Kor. 6.9-10Eller ved I ikke, at uret­fær­di­ge ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! hverken utugtige eller af­guds­dyr­ke­re eller ægte­skabs­bry­de­re eller de, der lader sig bruge til unaturlig utugt, eller de, der øver den, eller tyve eller havesyge, ingen drankere, ingen ære­skæn­de­re, ingen røvere skal arve Guds rige. 

Her ser vi igen i Guds ord, at de, der stjæler og røver, ikke skal arve Guds rige. Men det gælder også for havesyge og afgudsdyrkere. Vi må heller ikke dyrke vore penge som en afgud; eller have begær efter penge. Det er altså meget vigtigt, at vi ikke stjæler fra Gud. Det er ikke bare, at vi undgår at få del i hans velsignelse, som han ønsker at udøse over os. Det kan altså også gælde det evige liv, når vi ved, at vi bør give Herren det, som tilhører ham.

Giv i tro og med kærlighed

Vil du gerne elskes af Gud? Gud elsker en glad giver! Jeg tror, at det er vigtigt, at vi giver vores tiende og gaver med glæde; at vi giver i kærlighed til Gud, og at vi giver i tro og tillid til, at Gud gør det, han siger, at han vil gøre. Vi må så vore penge ind i Guds rige. Og vi må så i tillid til, at vi vil høste, hvad vi sår. Sår vi sparsomt, vil vi også høste sparsomt. Sår vi rigeligt, vil vi også høste rigeligt. Det er en åndelig lov.

2. Kor. 9.6-8: 6. Det er jo således: den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. 7. Enhver give, som hans hjerte har tilsagt ham, ikke tvært og tvungent; thi Gud elsker en glad giver. 8. Og Gud har magt til i rigt mål at give jer al nåde, så I altid og under alle forhold har alt, hvad I trænger til, og endda rigeligt til al god gerning.

Gud ønsker, at vi giver med glæde. Og vi må forvente en høst af det, vi sår. Så har du brug for en god høst, så må du nødvendigvis så rigeligt.

Giver du tiende?

Det skulle undre mig meget, om alle, der læser dette, giver tiende. Jeg ved ikke, hvor meget der undervises i frikirker om tiende. Men jeg har svært ved at forestille mig, at det er noget, som der undervises om i folkekirken. Hvis du ikke giver tiende, så er det jo nu op til dig at finde ud af, hvad du har tænkt dig at gøre. Igennem mit studie om tiende har jeg jo set, at det ikke bare handler om at få del i Guds velsignelse på det økonomiske område også. Men det ganske simpelt er noget, som vi skal gøre, fordi Guds ord siger det.

Gør noget – før det er for sent! 

Det er lydighed det handler om. Og at hvis vi ikke gør det, så bedrager vi Gud og stjæler fra ham. Og for nogle mennesker har det fået evig­heds­be­tyd­ning. Jeg tør ikke udtale mig om, hvor meget eller hvor lidt der skal til, før det ender med fortabelse. Men jeg synes, at risikoen ved at lade være med at give tiende og gaver er alt for stor. Ønsker du at risikere at ikke komme i Himmelen, fordi du stjæler fra Gud? – Nej, vel! Hvad skal du med en masse penge, hvis du ikke kan komme i Himmelen. Til den tid kan du ikke købe dig adgang til Himmelen. Dette er en advarsel!

Hvad er det, der hindrer dig i at give tiende? Uvidenhed kan det vel ikke være, nu du har læst denne side? Jeg tror ikke, at kødet har lyst til at give tiende. Men kødet bør aflives. Kødet skal vel ikke tage det evige liv fra dig? De, som gør kødets gerninger, kan ikke arve Gud rige. Det står der i Gal. 5.21. Nogle siger måske, at der står ikke noget om at ikke give tiende under kødet gerninger. Det er rigtigt, men der står og deslige altså og ting som ligner disse. Desuden  læste vi i 1. Kor. 6.10: Tyve eller havesyge . . .  ingen røvere skal arve Guds rige. Så står det ikke direkte det ene sted, så står det et andet sted. 

Vi må ikke tage det, som tilhører Herren, for så stjæler vi. Jeg tror, at det kan være kødet, som stritter imod. Hvad skulle det ellers være? Stolthed? At selv ville bestemme kan være stolthed. Vi må ydmyge os under Gud og give Gud ret.

Har du ikke råd?

Jeg spurgte længere oppe på siden, om du har råd til at lade være med at give tiende? Jeg har engang skrevet, at jeg troede ikke, at det var rigtigt at låne penge for at kunne betale tiende. Men der var så én, som fortalte mig, at de havde lånt penge for at kunne betale tiende. Og de blev altså velsignet ved at gøre det. Jeg tror, at hvis du oprigtigt ønsker at give tiende, men ikke kan få pengene til at slå til, hvis du gør det. Så vil Gud vise dig, hvad du skal gøre. Det kan jo være, at der er nogle ting, som du bruger penge på, som det kan være nødvendigt at lade være med.

Jeg ved, at det er rigtigt at give tiende. Og jeg ved også, at det er forkert at lade være. Altså må der også være en løsning på det problem. Det er klart, at hvis et menneske pludselig har 10 % mindre til rådighed hver måned, så vil det kunne mærkes, for manges vedkommende. Men det er der ligesom ikke noget at gøre ved. Jeg synes, at det er alt for farligt at lade være med at adlyde Guds ord.

Åndens tilskyndelse

Jeg vidste ikke alt det, jeg har skrevet her, før jeg fandt det i Guds ord. Jo, jeg vidste jo nok, at det stod der, men jeg havde ikke tænkt så meget over det. Jeg har jo givet tiende i det meste af mit liv. Fordi jeg i meget ung alder blev klar over, at det er rigtigt at gøre det. Jeg er godt klar over, at det kan være svært for mange, hvis de ikke har givet tiende før. At give tiende frelser ikke. Vi kan ikke købe os en adgang til Himmelen. Der er kun frelse ved tro på Jesus. Men at blive frelst fra fortabelsen indbefatter lydighed mod Guds ord. Vi må adlyde Guds ord.

Jeg blev tilskyndet til at skrive om tiende. Det havde jeg absolut ikke planlagt og slet ikke, da jeg var ved at skrive om at lukke døren for Djævelen. Jeg havde faktisk uvilje mod at gøre det, hvorfor ved jeg ikke. Måske fordi Djævelen absolut ikke ønskede, at jeg skulle gøre det. Han kender nemlig også Guds ord. Måske fordi jeg har hørt så mange “offertaler”. Måske fordi jeg synes, at jeg ikke vidste så meget om at give tiende. Det eneste jeg havde til at begynde med var versene fra Malakias. Men jeg kunne mærke, at det var det, jeg skulle gøre. Så det har jeg hermed gjort. Jeg vidste ikke, at jeg kunne skrive så meget om det. Men det er Gud, som giver inspirationen.

Når Gud mindede mig om at skrive om tiende, så må det også være, fordi han ønsker, at mennesker skal have det at vide. Så håber jeg inderligt, at mennesker også vil adlyde Guds ord og Guds tilskyndelser.

Giv tiende!

Min opfordring til dig kan kun være, at du må begynde at give tiende, hvis du ikke gør det. Efter alt det, jeg har læst i Guds ord om det, så kan jeg ikke se andre muligheder. Det er ganske simpelt for farligt at lade være. Især når man ved, at det er det, man bør gøre. For vi må adlyde Guds ord og Hel­lig­ånd­ens til­skynd­el­ser. Det er også, når vi adlyder Guds bud, at vi viser ham, at vi elsker ham. Han har jo nok ikke sagt til dig, at du skal sælge alt, hvad du ejer? Sådan som Jesus sagde til den rige unge mand. Vær du glad for, at du kan “nøjes” med tiende og gaver. Men husk, at vi må give med glæde og af kærlighed til Jesus.

Erkendelse og omvendelse

Når vi har set og forstået noget, så har vi også fået en oplysning om, hvad vi bør gøre. Vi er nødt til først at erkende et problem. Dernæst kan vi omvende os og begynde at gøre det, vi ved, at vi må gøre. Lydighed overfor Gud medfører altid velsignelse.

Adlyd Guds bud!

I 1. Johs. 2.3-5 står der: 3. Og deraf kan vi erkende, at vi kender ham, om vi holder hans bud. 4. Den, der siger: »Jeg kender ham,« og ikke holder hans bud, han er en løgner, og i ham er sandheden ikke; 5.. men den, der holder hans ord, i ham er sandelig Guds kærlighed blevet fuldkommen. Derpå kender vi, at vi er i ham. Her ser vi altså, at det er ved at holde Guds bud, at vi viser, at vi kender ham. Siger vi, at vi kender Gud, men ikke vil adlyde Guds bud, så lyver vi. Det står der altså.

Og i Åb. 21.8 står der: »Men de feje og utro og afskyelige og morderne og de utugtige og trold­mænd­ene og af­guds­dyr­ker­ne og alle løgnerne, deres plads er i søen, som brænder med ild og svovl; det er den anden død.« Er det nød­ven­digt at komme med flere advarsler? Når vi læser i Guds ord og sætter tingene sammen, så synes jeg, at Guds ord viser vejen, vi må gå. Så er det op til os, om vi vil adlyde Guds ord, eller om der er nogle, som tør at lade være. Jeg gør ikke. Vi bør have så meget gudsfrygt i vore liv, så vi adlyder Gud og Guds ord.

Hvordan du skal gøre, hvis du ikke tidligere har givet tiende. Det kan jeg ikke fortælle dig. Det må du snakke med Gud om. Jeg vil ikke sige, at du skal give de 10 % af alt, hvad du ejer, for at være på den sikre side, for det ved jeg ikke. Du må bare adlyde det, som Gud tilskynder dig til. Det er mit bedste råd til dig.

Efterskrift

Det blev til mange ord om det at give tiende. Jeg har skrevet, at det absolut ikke var planlagt. Det havde slet ikke været i mine tanker på nuværende tidspunkt. Men nu har jeg gjort det. Og der er, som skrevet, velsignelse ved at adlyde Gud. Jeg er fuldt ud klar over, at jeg har skrevet nogle ting flere gange. Men nogle gange er det nødvendigt, at fortælle sandheden flere gange og på forskellige måder, for at det kan trænge ind. Vi kan være så vandt til at tro på løgn, så vi slet ikke kan forstå sandheden, når vi får den at vide. Derfor kan det være nødvendigt at få det at vide mange gange.

Derfor er det jo også godt at grunde på Guds ord. Det er jo netop for, at Guds ord skal blive levende for os, så vi virkelig forstår det. At det bliver en åbenbaring for os. Og også for at det kan gøre sin gerning i os. Rense og forvandle os til hans lighed.

Gud velsigner dig, når du adlyder hans ord!