Tilgivelse


Kan den, der ikke viser barmhjertighed mod et medmenneske,
bed om tilgivelse for sine egne synder? 
Siraks Bog 28.4


Har du husket – at tilgive alle for alt?


Synderne slettes ud

Hvad vil det sige at tilgive? Man benåder og fjerner skylden, som det andet menneske har. Man fritager for skylden. Skylden tilregnes ikke længere. Og det betyder, at man ikke længere holder det menneske ansvarlig for den ting, det har gjort. Den skyldige skal ikke længere stå til regnskab for det gjorte. Det er, som om det ikke er sket. Misgerningen slettes ud. Din misgerning sletter jeg ud, jeg, jeg, for min egen skyld, kommer ej dine synder i hu. Siger Gud i Esajas 43.25.

Skriver vi synderne op på en tavle, så vil det at tilgive betyde, at vi visker tavlen ren. Det er ikke sikkert, at man kan glemme det, men man kan vælge at fritage det menneske for den skyld, som det har. Man løfter den byrde af et andet menneske. Hvis det var en gæld, så betyder det at eftergive gælden, at det andet menneske ikke længere skal betale noget tilbage.


At tilgive er at fritage for skyld.


Tilgivelse er ikke noget, man kan fortjene sig til. Hvis man fortjener sig til det, så er det jo ikke tilgivelse, men afbetaling. Tilgivelse er noget, man ikke fortjener. Det er af nåde, altså ufortjent. Man kan godt gøre bod. D.v.s. at man prøver på at gøre det godt igen, som man har gjort skidt. Og det bør vi selvfølgelig gøre. Når vi beder om tilgivelse, viser vi jo også, at vi angrer. Vi må jo vise, at vi ikke ønsker at gøre det igen. Vi skal jo ikke gøre bod med det formål at prøve på at fortjene tilgivelsen.

Svært ved at bede om tilgivelse!

Undskyld betyder jo at bede om at blive fritaget for sin skyld. Vi må selvfølgelig bede om tilgivelse, når vi har gjort noget forkert og måske gjort et andet menneske ondt. Det kan jo både være et eller flere mennesker og Gud, vi må bede om tilgivelse. Nogle mennesker har svært ved at bede om tilgivelse. Hvis du har svært ved at bede om tilgivelse, er det værd at overveje – hvorfor? Det er ydmygende at bede om tilgivelse. Mennesker, som har stolthed, kan have sværere ved at bede om tilgivelse.

Nogle mennesker har svært ved at tilgive. Men vi er ganske enkelt nødt til at tilgive. At tilgive er ligeså vigtigt, som at blive født på ny. Kan man blive født på ny, hvis man ikke vil tilgive andre? Det ved jeg ikke, men man kan ikke blive frelst fra fortabelsen. Derfor er det så vigtigt at tilgive.

Tilgivelse er et valg – det er ikke en følelse

Følelserne følger med, når jeg har valgt at tilgive. Jeg skal ikke “føle for at tilgive” før jeg gør det. Nogle mennesker er måske blevet så såret over det skete, så der er brug for lægedom. Men det betyder ikke, at man må lade være med at tilgive, så længe man er såret. Sårene vil tværtimod heles hurtigere, når man har tilgivet.

Gud tilgiver 

I 1. Johs. 1.9 skriver Johannes: Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed. Vi må bekende vores synder overfor Gud, så tilgiver han os og renser os fra al uretfærdighed. Synd er uretfærdighed.

Gud tilgav os alle vore overtrædelser. I Kol. 2.13 læser vi: Ja, også jer, som var døde i jeres overtrædelser og uomskårne, syndige menneskenatur, jer levendegjorde Gud sammen med ham, da han tilgav os alle vore overtrædelser. Sådan bør vi også tilgive alle andre deres overtrædelser. Vi skal tilgive, som Gud tilgiver.

Tilgiv – og bliv tilgivet!

I Matt. 6.14-15 læser vi: Thi tilgiver I menneskene deres overtrædelser, vil jeres himmelske Fader også tilgive jer; men tilgiver I ikke menneskene deres overtrædelser, vil jeres Fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser. Her ser vi altså meget klart, at hvis vi ikke vil tilgive, så kan vi ikke få tilgivelse. Og har jeg ingen tilgivelse, så kan jeg ikke komme i Himmelen. Så det er altså “evigt livs nødvendigt”, at jeg tilgiver alle for alt.

Hvis der er ét menneske, som man ikke har villet tilgive, så må man forvente at komme i Helvede, når man dør, for så har man også mistet Guds tilgivelse. I Luk. 6.37 siger Jesus: Døm ikke, så skal I ikke dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes; tilgiv, så skal I få tilgivelse. Det betyder altså, at hvis jeg dømmer og fordømmer et andet menneske, så vil jeg også blive dømt og fordømt. Hvis der er et menneske, som jeg ikke vil tilgive, så har jeg jo dømt det skyldig. Og jeg har dermed også fordømt handlingen. Jeg er nødt til ikke at dømme og ikke at fordømme for ikke selv at blive dømt og fordømt. Her står også klart og tydeligt, at jeg skal tilgive for at få tilgivelse.


Tilgiv straks! – Det er for farligt at udsætte det.


Jeg øver mig i at tilgive straks. For det er alt for farligt at udsætte det, for ingen kender dagen og timen, hvor vi skal dø. Og vi ved heller ikke, hvornår Jesus kommer igen for at hente os. Der må vi være rede, for ellers kan vi ikke forvente at komme med.

Hvis . . . så har jeg ikke tilgivet!

Bebrejder jeg nogen for noget, så har jeg ikke tilgivet. I Kol. 3.13 læser vi: Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden; ligesom Herren tilgav jer, således skal også I gøre. At bebrejde er altså at ikke have tilgivet. Vi skal tilgive, som Herren har tilgivet os.

Har jeg noget imod nogen, så har jeg heller ikke tilgivet. Det kan vi se i Mark. 11.25-26: Og når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget imod nogen, for at jeres Fader, som er i Himlene, også kan tilgive jer jeres overtrædelser. Men hvis I ikke tilgiver, skal jeres Fader, som er i Himlene, heller ikke tilgive jeres overtrædelser. Så har jeg noget imod nogen, så har jeg ikke tilgivet det menneske. Hvis vi ikke vil tilgive, så kan vores Far heller ikke tilgive os.

Der er andre ting, som viser, at man ikke har tilgivet: Bagtalelse, at tale ondt om et menneske. Hvis man fortsat er vred på den skyldige. Hvis man bærer nag, går med hævntanker, hvordan kan man gøre gengæld? Føler hårdhed i sit hjerte, når man tænker på det menneske. Er der bitterhed, så har man ikke tilgivet. Det er alt sammen ting, som viser, at man altså ikke har tilgivet.


Bortstød ikke et angrende menneske!


Men det, at ikke ville have med et andet menneske at gøre, kan også vise mangel på tilgivelse. Støder du det angrende menneske fra dig, som har bedt om tilgivelse, og som har omvendt sig fra sin synd, så viser du, at du ikke har tilgivet. Så er det dig, som har brug for at omvende dig og bede om tilgivelse for din manglende tilgivelse. Vil du ikke have med et menneske at gøre, fordi det ikke vil omvende sig fra sin synd, og du har gjort det opmærksom på, at den opførsel er forkert, så er det noget helt andet.

Tilgive uden omvendelse

Hvad så, hvis et menneske ikke har omvendt sig fra sin synd, eller det ikke vil erkende, at det har gjort noget forkert? Vi skal tilgive alligevel. Guds ord siger i Efes. 4.32: Men vær gode mod hverandre og barmhjertige, så I tilgiver hverandre, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus. Kristus har tilgivet os for alt, så vi skal også tilgive hinanden for alt, uanset om andre beder om tilgivelse og omvender sig. Men vi skal hjælpe andre til at omvende sig.

I Mark 4,12 kan vi se, at det er nødvendigt at se, høre og forstå for at kunne omvende sig: For at ›de skal se og se og dog intet øjne og høre og høre og dog intet fatte, så de ikke omvender sig og får tilgivelse.‹ Her kan vi også se, at det er nødvendigt at omvende sig for at få tilgivelse. Det duer ikke at blive ved med at gøre den samme synd og så bare bede om tilgivelse. Vi må omvende os fra synden og holde op med at gøre det.


Alle dårlige vaner – som er synd – kan overvindes.


Hvis det er problemet at stoppe med den synd, så vil jeg anbefale at læse Harold Dewberrys tale om lovløshed.

Pas du på dig selv også!

Luk. 17.3 kommer Jesus med en advarsel: Vogt på jer selv! Hvis din broder forsynder sig, så sæt ham i rette; og hvis han angrer, så tilgiv ham! Vi skal passe på, at vi ikke selv bliver fristet og falder i synd. Vi skal fortælle vores bror, hvis han synder. Så han kan omvende sig. Jesus fortsætter: 4. Ja, hvis han syv gange om dagen forsynder sig imod dig og syv gange kommer tilbage til dig og siger: ›Jeg angrer det,‹ så skal du tilgive ham.« Jeg vil her tilføje, at vi skal altså også tilgive for vores egen skyld, selvom han ikke angrer og beder om tilgivelse.

Hvordan retlede en synder 

I Matt. 18.15-17 står der mere udførligt, hvordan vi skal retlede vores bror, som synder: 15. Hvis din broder forsynder sig, så gå hen og sæt ham i rette under fire øjne. Hører han dig, så har du vundet din broder. 16. Men hører han dig ikke, så tag endnu én eller to med dig, for at »enhver sag kan blive afgjort efter to eller tre vidners udsagn.« 17. Men er han dem overhørig, da sig det til menigheden, men er han også menigheden overhørig, så lad ham være for dig som en hedning og en tolder.

Hvor mange gange skal jeg tilgive?

Videre i Matt. 18.21 er det at Peter stiller Jesus et spørgsmål: Da kom Peter hen og sagde til ham: »Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? er syv gange nok?« Og Jesus svarer: 22. Jesus siger til ham: »Jeg siger dig: ikke syv gange, men halvfjerdsindstyve gange syv gange. 7 gange 70 er 490 gange. Mon vi så ikke har fået lært at blive ved med at tilgive!

Hvis vi ikke vil tilgive!

Herefter er det at Jesus kommer med beretningen om den gældbundne tjener. Om den beretning siger Jesus til sidst i Matt.18.35Sådan skal også min himmelske Fader gøre med jer, hvis ikke enhver af jer af hjertet tilgiver sin broder.« Her får vi at vide, at vi skal tilgive af hjertet. Det betyder, at vi skal tilgive med hele vores hjerte, som er vores sjæl, med sind, tanker og forstand. Forstanden bruger vi, når vi skal tage beslutninger. Så at tilgive er altså noget vi beslutter at gøre. Vi vælger at tilgive. Den utilgivende tjener blev overgivet til bøddelknægtene, som kan være et billede på dæmoner.


Tilgiv – og bliv fri for det der plager dig.


Det betyder også, at hvis et menneske bliver plaget af dæmoner, kan det være godt at finde ud af, om det menneske har tilgivet alle for alt. Hvis der er manglende tilgivelse så se at få tilgivet, så det er muligt at blive fri af “bøddelknægtene”.

For at nå til omvendelse!

Hvordan behandlede jøderne hedninger og toldere på Jesu tid? Jeg tror, at de holdt dem udenfor. De ville ikke have noget med dem at gøre. I Matt. 18.17 sluttede Jesus af med at sige, hvis en ikke ville omvende sig, skulle han være som en hedning og en tolder. Hvorfor? For at han skulle straffes! Nej, for at han skulle omvende sig. Når han så har omvendt sig alligevel, så fortæller Paulus, hvad vi skal gøre i 2. Kor. 2.7: Så I nu tværtimod snarere skal tilgive og trøste ham, for at han ikke skal blive opslugt af sin overvældende bedrøvelse. 8. Derfor opfordrer jeg jer til at vedtage at vise ham kærlighed. 10. Og . . . tilgive . . .

Her ser vi, at det er forkert at blive ved med at udelukke et menneske, som efter at det har syndet, har angret, omvendt sig og dermed ikke længere lever i synden. Her bør vi vise, at vi har tilgivet og trøste og opmuntre. Altså vise kærlighed og favne. Gør vi ikke det, så kan det være os, som efterfølgende synder, da vi ikke viser det rette sindelag. Og faktisk afviser en angrende synder. Ønsker vi at blive afvist af Gud, når vi har syndet, og vi har bedt om tilgivelse og har omvendt os? Det tror jeg absolut ikke.

Gud husker ikke tilgivet synd

I Hebr. 8.12 står der: Thi jeg vil nådig tilgive deres uret og aldrig mere komme deres synder i hu. Når Gud har tilgivet, så tænker han ikke mere på de synder. Bliver et menneske dømt for en synd, det har begået, og som det har bedt om tilgivelse for og omvendt sig fra? Det tror jeg altså ikke. Når Gud siger, at han aldrig mere kommer de synder i hu. Så betyder det altså, at han aldrig mere vil huske de synder. Man kan da ikke blive dømt for en tilgivet synd! Så var den synd da ikke blevet tilgivet.

Hvordan kan det så være, at mennesker bliver ved med at holde et menneske udenfor, som har omvendt sig og bedt om tilgivelse? Har de mennesker i det hele taget tilgivet? Når de faktisk stadig drager det menneske til ansvar for, hvad det har gjort! Den sag må Gud dømme i, men jeg synes, at Guds ord er klart nok.

Gud tilgiver os, som vi tilgiver andre!

I fadervor beder vi: forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. Her beder vi Gud om at tilgive os på samme måde, som vi tilgiver andre. Hvis vi fortsat drager andre til ansvar for, hvad de gjorde engang, selvom vi påstår, at vi har tilgivet; så beder vi faktisk Gud om også fortsat at drage os til ansvar for det, vi har gjort. Drager vi fortsat et menneske til ansvar for synd, det har begået, så har vi altså ikke tilgivet. Vi må opføre os, som om det ikke var sket.

Tilgiv – som du vil tilgives

Vi må gøre sådan mod andre, som vi ønsker, at andre skal gøre mod os. Sådan står der i Luk. 6.31: Gør mod andre mennesker sådan, som I vil, at de skal gøre mod jer! Jeg tror ikke, at der er nogen, som ønsker at blive afvist af Gud. Så må vi også lade være med at afvise et angrende menneske.

Tilgivelse og tillid 

At have tilgivet er ikke nødvendigvis ensbetydende med at tilliden er genoprettet. Der er jo stor forskel på, om den skyldige har erkendt sin skyld og bedt om tilgivelse og har omvendt sig og muligvis er blevet befriet for det, som voldte problemerne. Og så et menneske, som ikke vil erkende, at det har syndet, og derfor heller ikke har bedt om tilgivelse og omvendt sig. Det er jo forståeligt, om man ikke kan have tillid til et menneske, som ikke vil erkende sin synd, men det er ikke i orden, når et menneske har angret, bedt om tilgivelse, omvendt sig og tilmed er blevet sat fri, så årsagen til at mennesket syndede er fjernet.


Sæt ikke mennesker op på en piedestal.


Hvis man fortsat ikke har tillid til det omvendte og befriede menneske, så bør man måske finde ud af, hvad det egentlig er, man bygger sin tillid på! Hvis man har sat et andet menneske op på en piedestal, og det så synder, så det falder ned af piedestalen. Så er man jo rent faktisk selv ude om det. Vi skal ikke bygge vores tillid til andre mennesker på, om de er fejlfri eller ej. Der findes ingen fejlfrie mennesker. Vi er mennesker, og derfor begår vi fejl.

Syndens konsekvenser

Al synd har konsekvenser. Men det er synden, som forvolder konsekvenserne. Hvis vi giver konsekvenser, som følge af synden, som mennesket har bedt om tilgivelse for og omvendt sig fra, så viser vi, at vi ikke har tilgivet. For så er det jo ikke, som om det ikke var sket. Beretningen med David og Batseba er et eksempel på syndens konsekvenser, men også på Guds måde at tilgive på. Den kan vi lære meget af.

I den fortabte søn bliver den fortabte og hjemvendte søn budt velkommen, og faderen laver en fest for ham, fordi den elskede søn er kommet hjem. Sådan tilgiver man! Den ældste søn viste ikke, at han tilgav sin bror; han blev vred og ville ikke med til festen. Han skubbede sådan set sin angrende bror fra sig. Så der er faktisk to fortabte sønner i den beretning. Og dog, i evigheds betydning er der kun én fortabt søn. Den yngste søn omvendte sig og bad om tilgivelse, så han er frelst. Den ældste søn ville ikke tilgive sin bror og vise det i handling, så han er fortabt. Han er selvretfærdig og utilgivende.

Vi har også beretningen med Peters fornægtelse af Jesus, hans anger og hvordan Jesus stadfæster hans kald. Tre gange fornægtede Peter Jesus. Og tre gange fik Peter lov at bekræfte sin kærlighed til Jesus. At Jesus siger: »Vogt mine lam!«, »Vær hyrde for mine får!« og »Vogt mine får!«; viser jo tydeligt at Peter stadig er Jesu discipel og har en tjeneste for Herren.  Sådan tilgiver Jesus.

Kast ikke med sten – ORD – kan dræbe!

Nogle siger, at de kaster ikke med sten. Det gør de måske ikke i fysisk forstand, men så kaster de nok til gengæld med ORD. Når de siger, at de ikke kaster med sten, så mener de jo nok, at de er heller ikke syndfri, hvad de jo absolut heller ikke er. Men ikke desto mindre vil de gerne sige en helt masse alligevel. Og det er nok ikke velsignelser, de kommer med. At velsigne er at tale vel om. At bagtale er at snakke dårligt om et menneske, som ikke er tilstede.


Forband ikke – VELSIGN – tal vel om!


At bagtale og kritisere er på en måde også at kaste med sten. Ord kan såre ligeså meget, som sten kan. Ord kan såre, de kan dræbe. Mennesker kan blive så såret over ord, at de tager deres eget liv. I Ordsp. 18.21 står der: Død og liv er i tungens vold, hvor der tøjler den, nyder dens frugt. Ord kan slå ihjel, og ord kan give liv. Harold Dewberry fortæller i sin tale om lovløshed, at ord er bærere af åndelige kræfter. Enten forløser vi negativ åndelig kraft med vore ord, eller vi forløser positiv åndelig kraft. Ord skaber. De har skabende kraft i sig.


Ord skaber – liv eller død.


Hvis vi går rundt og taler dårligt om et andet menneske, er det hvis klogt at omvende sig hurtigt. Og tjekke efter om vi egentlig har tilgivet det menneske. Jeg ønsker ikke, at andre skal forløse negativ åndelig kraft over mig. Og jeg ønsker heller ikke at forløse negativ åndelig kraft over andre mennesker. Altså må vi tale vel om andre og velsigne hinanden med vore ord. At tale dårlig om er jo egentlig at forbande et andet menneske. Da det forløser en negativ åndelig kraft over det menneske.

Vær barmhjertig!

Vi skal være barmhjertige imod hinanden. I Jak. 2.13 får vi en advarsel: Thi dommen er ubarm­hjer­tig mod den, der ikke har øvet barm­hjer­tig­hed; men barm­hjer­tig­hed ser frimodigt dommen i møde. Hvis vi ikke vil være barm­hjer­ti­ge mod andre, kan vi ikke forvente at få barm­hjer­tig­hed på dommens dag. Det er nok værd at huske! At tilgive er også en barmhjertigheds handling.

Tilgivet? – Vis det i handling!

I Jak. 2.14 står der videre: Hvad nytter det, mine brødre! om en siger, han har tro, når han ikke har gerninger? kan troen måske frelse ham? Og i Jak. 2.26 står der: Li­ge­som legemet er dødt uden ånd, således er jo også troen død uden ger­ning­er. Det er ikke nok at tro vi må vise det i handling. Er det så nok at sige: “Jeg tilgiver dig”, hvis vi viser det modsatte med vore handlinger?

Ligesom troen er død uden gerninger, vil jeg sige, at vi ikke har tilgivet, uden at vi viser det i handling, i ord og i tanker. Gud kender vort hjerte, for ham kan vi intet skjule, og for ham skal vi stå til regnskab en dag. Min holdning er, at vi må vise respekt for andre mennesker. Uanset om vi er enige med andre eller ej, så må vi respektere, at andre også har deres meninger. Men vi må bygge vore meninger på Guds ord. Det duer ikke at være uenig med Guds ord. Og vi må ikke “udlægge” Guds ord, som det passer os.

Synd, som ikke kan tilgives!

Findes der synd, som ikke kan tilgives? Ja, det gør der. Guds ord siger, at der findes én synd, som ikke kan tilgives. Det står i Luk 12.10: Og enhver, som taler et ord imod Menneskesønnen, ham vil det blive tilgivet; men den, som spotter Helligånden, ham vil det ikke blive tilgivet. Og næsten det samme i Matt. 12.32: Den, der taler et ord imod Menneskesønnen, ham vil det blive tilgivet; men den, der taler imod Helligånden, ham vil det ikke blive tilgivet, hverken i denne verden eller i den kommende. Bare med den tilføjelse at det gælder både i denne verden og i den kommende. Og det står endnu stærkere i Mark 3.29: Men den, som taler bespotteligt imod Helligånden, får i al evighed ingen tilgivelse, men er skyldig i en evig synd.«

Jeg er klar over, at der findes mennesker, som tror, at de har spottet Helligånden og derfor er fortabte. Jeg tror, at de mennesker bliver bedraget af Djævelen til at tro, at de er fortabt.

Jeg oplevede engang lige efter bøn før et møde, at en ældstebror lavede sjov med Helligånden, han sagde et eller andet, jeg husker ikke hvad. Men jeg oplevede, at Helligånden forlod mødet, før det var begyndt. Vi skal ikke lave grin med Helligånden. Vi må vise respekt. Her er det jo også godt at have Gudsfrygt. Så vi ikke gør noget, som vi ikke skal gøre.

Frygt ikke! 

Vi skal heller ikke gå rundt og frygte for, at der er et menneske, vi ikke har tilgivet. Hvis der er nogen,  vi ikke har tilgivet, så ved vi det godt. Og ellers har vi jo lov til at bede: “Kære Far, i tilfælde af at der er nogen, jeg har glemt at tilgive, så vil jeg gøre det nu. Jeg tilgiver alle for alt. Jeg vil ikke have noget imod nogen som helst. Jeg vil leve i tilgivelse. Hjælp mig til at blive hurtig til at tilgive af et helt hjerte. Tak for at du har tilgivet mig for alt. Og jeg tilgiver også mig selv for alle dumheder, jeg har begået. I Jesu navn. Amen!”

Tilgiv dig selv og Gud!

Der er nemlig en ting, som er ligeså vigtigt som at tilgive andre, og det er at tilgive sig selv. Jeg ved jo så også, at nogle mennesker har svært ved at tilgive sig selv. Men det må vi også gøre. Det duer heller ikke at gå og have noget imod sig selv.

Vi må heller ikke have noget imod Gud. Nogle er måske skuffede over, at Gud ikke gjorde det, de bad om. Men vi må også tilgive Gud. Gud har selvfølgelig ikke gjort noget forkert, men mennesker kan blive skuffede, og derfor må vi også tilgive Gud, hvis vi har noget imod ham. Vi kan jo ikke have et godt forhold til nogen, som vi bebrejder for noget.

Ingen tilgivelse – ingen adgang til Himmelen!

Tilgivelse er så vigtigt, derfor har jeg skrevet så meget om tilgivelse. Det er så vigtigt, at vi ser og forstår, hvad sand tilgivelse er. Det er forfærdeligt at tro, at man har tilgivet og så komme i Helvede og opdage, at det havde man altså ikke alligevel. Så er det altså bare for sent at omvende sig. Vi må tilgive af et ærligt hjerte og vise det i  handling.

Bøn om tilgivelse

Hvis du ved om, at der er et eller flere mennesker, som du har haft noget imod, men du nu erkender, at det er forkert, og du nu vil tilgive dem, så kan du også bede: “Kære Far, tilgiv mig at jeg har haft noget imod . . . (sæt gerne navn på). Jeg tilgiver nu . . . for alt, hvad . . . har gjort. Herefter vil jeg ikke mere bebrejde . . . for hvad . . . har gjort. Jeg vil ikke mere tale ondt om . . . . Tilgiv mig min manglende tilgivelse og hjælp mig til fremover altid at tilgive straks. Tak Far, i Jesu navn. Amen!”

Synd ikke med vilje 

I Siraks Bog 5.5 står der: Vær ikke så sikker på tilgivelse, at du dynger synd på synd. Vi må ikke blive ved med at synde. Bliver vi ved med at synde, så må vi altså omvende os og holde op med det. Har du læst min side med “lever du i frihed?

Og vi må ikke synde med det i “baghovedet”, at vi kan jo bare bede om tilgivelse bagefter. Det er ikke bare synd, det er bevidst synd, og det er meget værre og noget helt andet. Jeg ved ikke, om det kaldes at synde på nåden. Men det er meget forkert at gøre.

Lovløshed er: at leve som om loven ikke eksisterer. Det betyder jo også at gøre, som det passer os, uden hensyntagen til, hvad Guds ord siger. Vi skal rette os efter Guds ord.