En anden lignelse fremsatte han for dem og sagde: »Med Himmeriget er det som med en mand, der såede god sæd i sin mark. | Og mens folkene sov, kom hans fjende og såede giftigt rajgræs iblandt hveden og gik bort. | Og da kornet voksede op og satte kerne, kunne også rajgræsset ses.
Matt. 13.24-26
Lignelsen om ukrudtet iblandt hveden
Jesus kom her med en lignelse, som siden er blevet kaldt rajgræsset iblandt hveden. Vi kan læse lignelsen i Matt. 13.24-30 og forklaringen i Matt. 13.36-43. Jesus siger i Matt. 13.24: Himlenes rige sammenlignes med et menneske sående god sæd i sin mark; (25) mens folkene sov kom hans fjende og såede ukrudt (2215) midt iblandt hveden og gik bort. Men da græsset spirede og frembragte frugt, på det tidspunkt vistes også ukrudtet (2215).
Det græske ord 2215, som de på dansk har oversat til rajgræs, betyder: Ugræs, ukrudt. Betydningen er: Falsk hvede, darnel; en plante, der vokser i Mellemøsten, og som på mange måder ligner hvede, men som er værdiløs. Darnel: En af flere rajgræsser, især Lolium temulentum. Så ordet kan altså oversættes til rajgræs. Men det er en form for falsk hvede, som de også skriver er giftig.
Jesus sammenligner
Jesus sammenligner altså Himlenes rige med et menneske, som såede god sæd i sin mark. Da så hans folk sov, kom en fjende og såede en falsk form for hvede, som er giftig, midt iblandt hveden. Da græsserne voksede op kunne den falske hvede først ses, da de frembragte frugt og altså satte kerner.
Lignelsen fortsætter
Matt. 13.27-30: 27. Så kom husbondens tjenere til ham og sagde: ‘Herre, du såede jo god sæd i din mark, hvorfra er da rajgræsset kommet?’ 28. Han sagde til dem: ‘Det har et fjendsk menneske gjort.’ Så spørger tjenerne ham: ‘Vil du da have, at vi skal gå hen og samle det fra?’ 29. Men han siger: ‘Nej, for at I ikke, når I samler rajgræsset fra, skal rykke hveden op tillige med det. 30. Lad kun begge dele gro side om side indtil høsten; og i høstens tid vil jeg da sige til høstfolkene: Saml først rajgræsset fra og bind det i knipper for at brænde det, men bring hveden hjem i min lade!’«
Husbondens tjenere kommer til deres herre og spørger ham, om han ikke såede god sæd i sin mark? Hvor kommer den falske hvede fra? Husbonden svarer, at det har en fjende gjort. Tjenerne spørger så deres herre, om de skal gå ud og samle det fra? Men det siger husbonden, at det skal de ikke gøre, for så risikerer de at rykke hveden op sammen med ukrudtet. Lad det bare gro side om side indtil høsten. Til høstens tid vil husbonden så sige til høstfolkene, at de først skal samle den falske hvede fra og binde det i knipper for at brænde det. Og så samle hans hvede sammen i laden.
Må vi få en forklaring?
Matt. 13.36: Derefter forlod han folkeskarerne og gik hjem. Så kom hans disciple til ham og sagde: »Forklar os lignelsen om det giftige rajgræs på marken!«
Da Jesus er kommet hjem, og hans disciple er kommet til ham, spørger de ham om, hvad lignelsen med den falske hvede og hveden i marken betyder.
Jesus forklarer
Matt. 13.37-39: 37. Han svarede og sagde: »Den, som sår den gode sæd, er Menneskesønnen, 38. marken er verden, og den gode sæd er Rigets børn, men rajgræsset er den Ondes børn, 39. og fjenden, som såede det, er Djævelen; og høsten er verdens ende; og høstfolkene er engle.
Forklaringen
Jesus siger, at det er Menneskesønnen, der sår den gode sæd. Det er verden, som er marken. Det er rigets børn, der er den gode sæd. Og riget er altså Guds rige. Så den gode sæd er Guds børn. Det er den ondes børn, der er den falske hvede, som fjenden såede. Det er djævelen, som er fjenden, som såede den falske hvede. Det er denne verdens ende, som er høsten. Det er englene, altså Guds engle, som er høstfolkene.
Den gode sæd sås af Menneskesønnen, altså af Jesus.
Marken er verden.
Den gode sæd er rigets børn, altså Guds riges børn.
Ukrudtet, den falske hvede, er den ondes børn.
Fjenden er Djævelen, som såede ukrudtet, den falske hvede.
Høsten er denne verdens ende.
Høstfolkene er engle, selvfølgelig Guds engle.
Ved verdens ende
Matt. 13.40-43: 40. Ligesom nu rajgræsset samles fra og brændes i ild, således skal det ske ved verdens ende. 41. Menneskesønnen skal sende sine engle ud, og de skal samle og fjerne fra hans rige alle, der frister andre til fald, og dem, som øver lovløshed; 42. og de skal kaste dem i ildovnen; dér skal der være gråd og tænderskæren. 43. Da skal de retfærdige stråle som solen i deres Faders rige. Den, som har øren han høre!
Den sidste del af Jesu forklaring er altså ved verdens ende. Ved verdens ende skal Menneskesønnen, som er Jesus, sende sine engle ud. Og de skal samle ud fra hans rige alle der … – Lad os lige tjekke grundteksten.
Grundteksten
Fra Matt. 13.37: Og svarende han sagde til dem, han sående den gode sæd er Menneskesønnen; 38: og marken er verden; og den gode sæd; de er sønnerne/afkom rigets; men ukrudtet er den ondes sønner/afkom; 39: og fjenden som såede dem er Djævelen; og høsten er verdens ende; og høstfolkene er engle. 40: Ligesom nu ukrudtet samles og brændes op i ild, sådan skal det være ved denne verdens ende.
Glem nu ikke Jesu forklaring på, hvad ukrudtet, den falske hvede, er: Ukrudtet er den ondes børn. Det er altså mennesker. Derfor står der også: Fjenden som såede dem er Djævelen. Fordi det er mennesker der sås.
Matt. 13.41: Menneskesønnen skal sende sine engle ud, og de skal samle ud fra hans rige alle snublestenene (4625) og de gørende lovløshed (458), 42: og de skal kaste dem i ildovnen; der skal der være gråd og tænderskæren. 43: Da skal de retfærdige skinne som solen i deres Faders rige.
Verdens ende
Her har jeg lige et par spørgsmål. Hvornår er denne verdens ende? Og hvem ejer denne verden ved verdens ende? Denne verdens ende kan først komme efter “Jesu genkomst til Oliebjerget“, for først engang derefter ender vores verden, som den er nu. Når Jesus kommer tilbage med de hellige, så besejrer han Djævlen og alle de onde.
Så kommer “Guds vredes dag” og til den tid har Gud taget magten over hele verden tilbage. Det har jo hele tiden været hans ejendom, men mennesket fik forvalterskabet over jorden og blev bedraget til at overgive det til Djævelen. Djævelen kaldes jo denne verdens gud. Det er jo nok denne verden ende.
Det vil sige, at når Gud har taget magten i verden tilbage, så er hele verden Guds rige. Verden er selvfølgelig Guds ejendom, men ved denne verdens ende er verden også Guds rige. Det er en meget vigtig ting at huske i den sammenhæng med Jesu lignelse her. For der er nogen, der har ændret på betydningen og derved får en helt anden mening ud af lignelsen. Det vender jeg tilbage til.
Verden er Guds rige ved verdens ende
Jesus går nu over til den virkelige verden. Hvad er det englene ved denne verdens ende skal samle ud fra Guds rige? Jesus har sagt, at ved verdens ende skal høstfolkene, englene, samle den falske hvede fra, som er den ondes børn, og smide den falske hvede, altså den ondes børn i ilden. Nu siger Jesus, at englene skal samle alle snublestene og dem, der gør lovløshed ud fra han rige.
Her siger Jesus så faktisk også, at ved denne verdens ende er verden Guds rige. Hvilket bekræfter, hvad jeg allerede har oplyst om, at ved verdens ende vil hele verden være Guds rige. Guds ord er altid enig med sig selv.
Englene skal samle ukrudtet, den falske hvede, som er den ondes børn, ud fra Guds rige. Hvor blev hveden og den falske hvede sået? I marken selvfølgelig. Og marken er verden. Det har Jesus sagt.
Snublestenene
Der står (Matt. 13.41): og de skal samle ud fra hans rige alle snublestenene (4625) … – Kan man smide snublesten i ilden? Det kan man selvfølgelig godt, men Jesus har jo sagt, at ukrudtet er den ondes børn. Altså er det mennesker. Så det er underforstået, at det er dem, som lægger fælder for andre og får dem til at falde. Det er ikke sten, som englene skal samle fra og smide i ilden, da vi jo har fået at vide, at det er den ondes børn, som er mennesker, som vil blive kastet i ilden.
Det græske ord (4625), som er brugt, betyder: Snublesten, krænkelse, fælde, snare. Det bruges i betydning: en snare, en snublesten, en årsag til fejl. Det er afledt af udsagnsordet (verbet) skandalizō, som betyder: At få til at snuble, at fornærme, at lede til synd.
Verbet (4624) skandalizó bruges i Det Nye Testamente til at beskrive den handling, der får nogen til at snuble eller falde i synd. Det kan henvise til at lede nogen ind i en fejltagelse eller få dem til at blive fornærmet på en måde, der leder dem væk fra troen eller et retfærdigt liv. Udtrykket har ofte en moralsk eller åndelig betydning, som indebærer en alvorlig hindring for ens forhold til Gud.
Her i Matt. 13.41 er snublesten (4625) brugt som et navneord (substantiv), og det står som genstandsled (i akkusativ). Snublestenene er altså genstandene som samles fra. Det vil altså være den ondes børn, som lægger fælder for andre og får dem til at falde, der her samles fra.
Og de som gør lovløshed
Verset (Matt. 13.41) fortsætter: og de gørende lovløshed (458). Her står jo også klart, at det er dem, som gør noget bestemt, og det er lovløshed. Udsagnsordet (verbet) står beskrevet som en vedvarende eller gentagende handling. “Lovløshed” er det værste og stærkeste ord for synd, som findes. Det er værre end at bryde loven bevidst. Det er at handle som om loven ikke eksisterer. At vise foragt for Guds lov.
Disse som vedvarende gør lovløshed vil også blive samlet fra og smidt i ilden.
Ildovnen
Matt. 13.42: og de skal kaste dem i ildovnen; der skal der være gråd og tænderskæren. – Ildovnen er selvfølgelig et billede på Helvede. Og der skal være gråd og tænderskæren. Et forfærdeligt sted, som vi må gøre alt vi kan for ikke at komme hen.
De retfærdige
Matt. 13.43: Da skal de retfærdige skinne som solen i deres Faders rige. – Når alle den ondes børn er fjernet fra verden, som nu er Guds rige, så skal de retfærdige skinne som solen i deres Fader rige.
At være retfærdig
En ting er, at vi bliver retfærdige i Gud øjne, når vi omvender os fra synd og tager imod Jesus som frelser og herre. En anden ting er, at vi selvfølgelig nødvendigvis må blive ved med at leve i den retfærdighed. Hvilket indebærer at leve i hellighed og renhed og afstå fra at gøre de ting, vi ved er forkert. Vi må omvende os fra synd, hvis vi skulle komme til at synde, og bede Gud om tilgivelse. Vi må leve i “Guds nåde“.
Vranglære
På siden “Vranglære om ukrudtet iblandt hveden” fortsætter jeg med at fortælle om, hvordan denne lignelse kan fordrejes til vranglære. Og hvilke konsekvenser det har.