Vejet og fundet for let


Tekél betyder: Du er vejet på vægten og fundet for let.

Dan. 5.27


Skriften på væggen

Kan du huske beret­ning fra GT om skriften på væg­gen? Det er i Dan. 5, hvor kong Bel­sazzar så skriften på væggen. Gud lod skrive på væggen, hvor de holdt fest og drag sig fulde; og oven i købet drak af de hellige og ind­viede kar fra Guds hus, som hans far kong Nebu­kad­nezar havde ført bort fra hel­lig­dommen i Jeru­salem.

Der er grænser for, hvad Gud til­lader. Derfor skrev Gud på væggen. Daniel tydede skriften for kongen og for­talte, hvad ordene betød. Tyd­ningen af skriften var: “Gud har talt dit riges dage og gjort ende derpå (det blev skrevet to gange). Du er vejet på vægten og fundet for let. Dit rige er delt og givet til Medien og Persien.” Det kan du læse mere om i Dan. 5.

Daniel tyder skriften og fortæller hvorfor

Daniel sagde til kong Bel­sazzar, at han havde ikke ydmyget sit hjerte, han havde hov­modet sig mod Him­melens Herre, selvom han vidst, hvordan det gik hans far, kong Ne­bu­kad­nezar, da han gjorde det samme. Bel­sazzar priste tvært­imod sine egne guder og ærede ikke Gud. Så skrev Gud på væggen, se Dan. 5.25-28, og Daniel tyede skriften for ham.

En af de ting, Gud skrev på væggen, var: Du er vejet på vægten og fundet for let. Prøv at se det i sam­men­hæng med hans liv og det Daniel sagde til ham. Selvom han havde set, hvordan det gik hans far, så yd­mygede han ikke sit hjerte, men blev hov­modig; han priste sine egen guder og ærede ikke Gud. Han van­ærede tvært­imod Gud, da de brugt de hellige kar fra templet i Jeru­salem, til at drikke sig fulde af. Men han blev måske plud­selig ædru, da han så en finger skrive på væggen.

Gud vejede kong Belsazzar

Disse omtalte ting blev år­sagen til, at da Gud vejede ham på sin vægt, så blev han fundet for let. Der var ikke den rette værdi i ham. Det er nok værd at bemærke, for Gud vejer faktisk også os. Se min side: “Værdig til at flygte væk“.

Værdierne

De værdier, som der her for­tælles, at Gud så efter, var altså: ydmyghed, og at han ærede Gud. Kongen van­ærede tvært­imod Gud og var hov­modig, som er det samme som at have stolthed; han ærede ikke Gud, men priste sine egne guder. Kongen havde ikke guds­frygt for at sige det med andre ord. Så det vil nok være en god ide at sørge for at have et yd­mygt hjerte, få om­vendt sig fra al stolthed og hovmod, og ære Gud som den eneste Gud og ikke ad­lyde andre guder. Eller andre som vil være guder.

Hvordan ærer man Gud? Det gør vi bl.a. når vi ad­lyder ham. Hvis du ikke vil ad­lyde Gud og dermed Guds ord, så ærer du heller ikke Gud. Hvis du tvært­imod ad­lyder andre, som vil være som gud, så pas på, du ikke kommer til at begå ånd­elig utugt. For: “Ingen kan tjene to herrer“, og vi lever i “Ad­skil­lel­sens tid“.

Hjertets indstilling og handlinger

Det var altså både hjer­tets ind­stil­ling i form af hovmod og hans deraf føl­gende ger­ninger. For det er nu engang med vore ger­ninger vi viser vores hold­ninger. Det hjælper ikke at sige et og gøre det mod­satte. Ger­ninger vejer tun­gere.

Gerninger er tungere end ord

Ja, husk lignelsen om de to brødre, der blev bedt om at gå hen og arbejde i deres fars vin­gård. Det var ham, som gjorde sin fars vilje, som gjorde det rigtige, selvom han først havde sagt, at det ville han ikke. Det var ikke sønnen, som sagde det rigtige (at det skulle han nok), men gjorde det mod­satte, som gjorde fade­rens vilje. Husk det! Ger­ninger vejer tungere end ord.

Og som Jakob siger, at det er med vore ger­ninger, vi viser vores tro. Vis ham din tro uden ger­ninger, så vil han vise dig sin tro gennem ger­ninger. Det siger han faktisk i Jak. 2.18: Men nu kunne en sige: »Du har tro, jeg har ger­ninger.« Så vis mig din tro uden ger­ninger, og jeg vil gennem mine ger­ninger vise dig min tro.

Opfordring

Så min opfordring er, at vi må gøre, hvad vi kan for at gøre Guds vilje og adlyde Guds ord. Vi må om­vende os fra alt, hvad Guds ord kalder synd; og leve et ret­fær­digt liv i hel­lighed og renhed. Som der står i Tit. 2.11-14:

Tit. 2.11-14: 11 Thi Guds nåde blev åben­­baret til frelse for alle men­nesker 12. og op­drager os til at sige nej til ugude­lighed og verdslige begær­inger og leve be­sindigt og ret­skaf­fent og gud­frygtigt i den nu­værende verden 13. i for­vent­ning om det salige håb og den store Guds og vor frelsers Jesu Kristi herlige til­syne­komst, 14. han, som hengav sig selv for os for at løskøbe os fra al vor lov­løshed og rense sig et ejen­doms­folk, der er ivrigt efter at gøre gode ger­ninger. 

For at

Sådan at vi kan være “Værdig og ren til bryl­luppet“.