Ventegodt om corona-vacciner
Søren Ventegodt fortæller nedenstående i sin video om corona-vacciner. Det der står i de firkantede parenteser [. . .] har jeg tilføjet.
Coronavacciner er ikke som normale vacciner
Coronavirus kan ikke dyrkes. (10:02) Den kan ikke krystalliseres, det vil sige, at det er meget svært at finde ud af, hvad genomet er. [Hvad er et genom?] De må gætte. De kan ikke vide, om det er det rigtige genom, de har i deres virustest. De har ikke kunnet dyrke og opkoncentrere coronavirus og dermed isolere arvematerialet. Til vacciner kan de ikke få virus og protein nok. De kan ikke få viruspartikler nok til at lave injektioner. Derfor kan man ikke lave disse coronavacciner. [Sådan som man normalt laver vacciner.]
I de sidste 20 år har de forsøgt at lave forskellige alternative strategier for “coronavacciner”. Det de har prøvet mest med er at få kroppen til selv at lave de proteiner, som de ikke har kunnet lave i laboratoriet. Ved at give genet for de proteiner, der sidder i virus, som vaccine.
Coronavirus
Søren fortæller om coronavirus (11:20). De stopper mRNA i vaccinen; mRNA er koden for et gen. De pakker det ind i nanopartikler, som skal være “mad” for cellerne for at få dem til at spise det. Og hvad “maden” består af, vil de ikke oplyse om. Nå det sprøjtes ind i et menneske, spiser cellerne madpakken med mRNAet, og så begynder kroppens egne cellerne at lave disse spikeproteiner og sætte dem på overfladen. Spike betyder bare spids.
Nu har vi den situation at kroppens egne celler begynder at lave viruspartikler. Vi har immunitet mod corona. [Det er ikke fra det, der sprøjtes ind i kroppen, immuniteten mod corona er allerede i os.] Så kommer kroppens dræberceller og ser spikeproteinerne; og hvad tænker de så? Det er der ingen der ved. Der er ingen der ved, hvad der så vil ske.
Normalt skal der blive ballade ved cellerne for at få lavet et immunrespons. (15:12) Vil der komme immunrespons nok? Det vides ikke. Ingen ved, hvad der vil ske. Søren forklarer om det i videoen. Det kan give store problemer, hvis det ikke virker, som ønsket. Det kan resultere i at coronavirus bliver meget farligere.
Dyreforsøg
I dyreforsøg med katte, tålte kattene mRNA vaccinen fint, men da den rigtige virus kom, så døde alle kattene i forsøget. (16:20) Så i dyreforsøg har den slags vaccine vist sig at være superfarlige. Det har aldrig været forsøgt i mennesker før.
Superfarligt eksperiment
MRNA vaccinen er det største forsøg med mennesker, der nogensinde er lavet. Det er et superfarligt eksperiment. Ledende forskere i verden siger, at det er sindssygt, fordi en bivirkning kan være en hærskare af autoimmune sygdomme. Og virussen kan blive meget farligere. Virus er det store problem, fordi de går ind i cellerne og overtager produktionsapparatet og laver så nye virus i stedet for, at cellen laver det, cellen skulle lave.
Vi kender nu coronavirus, fordi WHO har erklæret, at der er en pandemi. Der er ingen fare i coronavirus. Der er ingen grund til at tro på det myndighederne og WHO og industrien fortæller, at coronavirus er farlig, for det er corona virkelig ikke. Coronavirus har aldrig været farlig, og det vil den aldrig blive, med mindre vi får mRNA genterapi, som de nye corona-vacciner er.
Sikker eller ej?
Videnskabsfolkenes generelle vurdering er, at vaccinen skal testes i 10 år, før vi ved, om den er sikker eller ej.
Sygdomme der risikeres ved vaccinerne
De sygdomme mennesker, der tager mRNA genterapien i form af den såkaldte corona-vaccine, kan risikere er: lammelser, hjerneskader, ledskader, muskelskader, alle såkaldte autoimmune sygdomme, foruden sterilitet og allergi.
Oplysninger fra video slut.
Hvad vælger du?
Mit spørgsmål til dig er: “Har du lyst til at løbe den risiko?” – Først om 10 år vides det, om vaccinerne er sikre eller ej. – Fordele og ulemper bør opvejes mod hinanden.
Jeg kan også spørge, hvem vælger du at tro på? – Tror på på WHO, som anbefaler det, der er medicinalindustriens strategi? Når WHO får masser af penge fra medicinalindustrien hvert år. – Eller tror du på ledende forskere i verden, som ikke bliver betalt for at sige det, de gør; men de forskere fortæller det, som de kender til i form af deres viden? – Tænk dig godt om!