COVID-19 vacciner undertrykker immunsystemet


Forstyrrelse af type-1-interferon

Sprøjterne under­trykker dit med­fødte immun­system ved at hæmme type-1-inter­feron. En af de første under­søgelser, der gav Seneff og Mc­Cullough et tip om dette, var en indisk under­søgelse, hvor men­nes­kelige celler dyrket i en kultur blev udsat for DNA-nano­par­tikler, der instru­erer dem til at frem­stille SARS-CoV-2 spike-pro­tein, ligesom COVID-sprøj­terne gør (1).

Cellestammen kaldes HEK-293. Det er celler, der blev taget fra nyrerne fra et abor­teret foster i 1980’erne, og som ofte an­vendes i forsk­ning. Selv om disse celler er taget fra nyrerne, har de neuron­lig­nende egen­skaber. Når disse celler er pro­gram­meret til at frem­stille spike­protein, fri­giver de dette spike­protein i så­kaldte exo­somer – lipid­nano­par­tikler, hvori spike­proteinet er pakket ind.

Exosomer fungerer som et kommu­ni­ka­tions­net­værk for celler. Når en celle er under stress, fri­giver den exo­somer, som inde­holder nogle af de mole­kyler, der stresser den. I til­fældet med COVID-op­tag­elserne inde­holder exo­somerne så­ledes spike­protein og micro­RNA. Mikro­RNA’er er signal­mole­kyler, der kan påvirke cellens funk­tion. De får cellen til at ændre sin adfærd eller sit stof­skifte. Typisk gør de dette ved at under­trykke visse enzymer.

Den indiske under­søgelse fandt to speci­fikke mikro­RNA’er i de exo­somer, der blev fri­givet af disse neuron­lig­nende celler: miR-148a og miR-590. For­skerne ud­satte derefter mikro­glia (immun­celler i hjernen) for disse exo­somer. Så som Seneff for­klarede, har du neu­roner i din hjerne, der pro­ducerer spike-protein eller op­tager spike-protein, der er i omløb, og rea­gerer på det ved at fri­give exo­somer.

Exosomerne bliver derefter opfanget af mikro­glia, immun­cel­lerne i hjernen. Når immun­cel­lerne mod­tager disse exo­somer, ud­løser de en in­flam­ma­torisk reaktion. Dette er pri­mært en reaktion på disse mikro­RNA’er, miR-148a og miR-590. Selv­følgelig er der også det giftige spike-protein.

Tilsammen for­år­sager de betæn­delse i hjernen, hvilket skader neuro­nerne. Denne inflam­mation kan igen bidrage til en række degene­rative hjerne­syg­domme. Lipid­par­tik­lerne i COVID-skuddet, som inde­holder mRNA’et, ligner exo­somer, men er ikke iden­tiske. De ligner også i høj grad lipid­partikler med lav den­sitet (LDL).

“Jeg tror, at exosomerne sand­syn­ligvis er en del mindre. Vaccine­par­tiklerne er større. De er mere som en LDL-partikel. Vaccine­par­tiklerne har kole­sterol i deres mem­bran, og de har lipo­protein. Så de er lavet til at ligne en LDL-partikel.

Men så smider de denne katio­niske lipid i, som er virkelig, vir­kelig giftig – en syn­tetisk katio­nisk lipid, som gør den positivt ladet. Eksperi­mentelt har de fundet ud af, at denne lipid, når par­tiklen op­tages af cellen, fri­gives i cyto­plasmaet, [hvor] dette mRNA så danner spike-protein.

[COVID-skud­dene] er meget smart designet, både med hensyn til at beskytte RNA’et mod at blive ned­brudt og med hensyn til at få RNA’et til at være meget effektivt til at danne spike­protein. Det er meget for­skelligt fra det mRNA, som virussen laver, selv om det koder for det samme protein.”

Seneff skrev sammen med Greg Nigh en hel artikel (2), der be­skriver for­skellene mellem det virale spike­protein og COVID-sprøjtens spike­protein, og som blev offent­lig­gjort i Inter­na­tional Journal of Vaccine Theory, Practice and Re­search i maj 2021. Den tjener grund­læg­gende som en grund­bog til at forstå det, vi dis­ku­terer her.


“To mikro­RNA’er, miR-148a og miR-590 – der ud­skilles i exo­so­merne sammen med spike­proteinet – for­styrrer i betydelig grad type 1-inter­feron­re­sponset i alle celler, her­under immun­celler.”


For at vende tilbage til den indiske artikel, der er citeret ovenfor, fandt de, at mikro­glia endte med at pro­ducere inflam­mation i hjernen, og de to micro­RNA’er var cen­trale i denne proces. MiR-148a og miR-590 blev lagt ind i disse exo­somer sammen med spike­proteinet, og disse to mikro­RNA’er er i stand til at for­styrre type-1-inter­fe­ron­re­sponset i enhver celle, her­under immun­celler, betyd­eligt.

Type-1-inter­feron holder også latente vira som herpes- og vari­cella­virus (som for­år­sager helve­desild) i skak, så hvis din inter­feronvej under­trykkes, kan disse la­tente vira også begynde at dukke op. VAERS-data­basen viser, at mange, der er blevet vacci­neret, rap­por­terer om denne type infek­tioner. Under­trykt inter­feron øger også din risiko for kræft og hjerte-kar-syg­domme.

Fortsætter næste side med

Type-1-interferonrespons er . . .