Hvis du vil se hvorfor og hvordan denne æblekage blev til, kan du se det på næste side “Ideen til Margit’ æblekage“.
Margit’ æblekage
Jeg bruger en 2 ½ – 3 liter skål til at røre kagen i og rører det hele sammen med et fladt piskeris. Opskriften passer til en 22,5 x 22,5 cm bradepande. Jeg bruger 300 g æbler i kagen. Når jeg bruger vores modne madæbler, vardeæbler og demerara rørsukker, så bliver kagen så brun, så det ikke engang kan ses, at der er æbler i. Hvis din brandepande har en anden størrelse, må du være opmærksom på, at det kan ændre på kagens bagetid. En større form giver en tyndere kage; og nok også en kortere bagetid.
Fremgangsmåde
100 g fuldkorns havregryn kværnes til groft mel. Tag
1 æg – ca. 60 g frem, så det kan nå at blive lidt lun. Hæld
1 ½ dl koldt vand i en ca. 1 liter skål.
Smør bradepanden med margarine, olie eller andet fedtstof.
Sukker og olie vejer jeg af direkte i skålen.
100 g (Demerara) rørsukker +
2 tsk. stevia sød (søder som 50 g sukker) +
3 ml fint salt – blandes med
25 g koldpresset jomfru olivenolie. Vej og smelt
6 g koldpresset jomfru kokosolie i en lille gryde og rør det i dejen.
36 g kokosfibermel sigtes i og røres i dejen. Rør
ægget i dejen +
1 spsk. fløde +
1 spsk. af vandet i skålen. Kom
1 ½ tsk citronsaft i resten af vandet i skålen.
88 g fuldkornshvedemel vejes af i en lille skål. Sigt
1 ½ tsk. natron +
¾ tsk. vaniljesukker i melet og bland det godt sammen.
Æblerne ordnes
Vask og skræl æblerne, riv derefter
300 g æbler ned i citronvandet. Bland det og tryg æblerne ned i vandet så vandet lige kan dække æblerne.
Fortsættelsen
Hvis du har smurt bradepanden, og har havregryn og melblandingen klar, så tændes for ovnen på 170° C. Og der fortsættes med at røre dejen sammen.
Æblerne med citronvandet røres i dejen.
Havregrynene røres i dejen.
Mel med natron og vaniljesukker sigtes ned i skålen med dejen, hvorefter det røres godt sammen. Så kan du smage på dejen og se, om den ikke bekommer dig vel.
Den tykke dej jævnes derefter ud i bradepanden. Helt jævn, da den ikke flyder ud. Og sættes midt i den forvarmede ovn på 170° C. Lad den bage i 25 min. til den slipper kanterne og en træpind ved prøvning. Det er bedst, at den ikke bager mere end nødvendigt. Jeg ladder kagen tage eftervarmen, når jeg slukker efter 25 min. Så lader jeg den stå i ovnen 5-10 min. efter jeg har slukket for den. Så tager jeg den ud.
Kagen kan holde sig en uges tid i køleskabet. Men det kunne jo godt ske at den forsvinder hurtigere. Kagen smager bedst tempereret altså ikke lige fra køleskabet. Hvis jeg bager kagen 5 min. mere, så holder den sig længere, men til gengæld mister den lidt af sin gode smag.
Velbekom!
16 stykker kage
Jeg skærer min æblekage i 18 stykker, da det er deleligt med 3. Hvis du skærer den i 4 x 4 stykker, så får du 16 stykker. Hvor tit kan du spise et stykke kage med mindre en 10 gram sukker? Skæres kagen i 16 stykker, så er der jo kun 7 g sukker pr. stk. og 2 g olie. Men der er næsten 20 g (18 ¾ g) æbler i?
Hvis du gerne vil se hvordan, jeg fik ideen til denne æblekage, så kan du se det på næste side.
Fortsætter næste side med
Ideen til Margit’ æblekage