lad jer ikke straks bringe fra besindelsen eller skræmme hverken ved nogen ånd, noget ord eller noget brev, der foregives at være fra os, som om Herrens dag var lige forestående.
2. Tess. 2.2
Grundteksten
Her er et af de steder, hvor de ikke har oversat til det, der faktisk står. En meget alvorlig fejl her efter min mening. De har ændret før nutid til fremtid. Der er stor forskel på om “noget har været” eller “vil komme”.
2. Tess. 2.2: Med hensyn til det (lad) jer ikke pludselig rystes væk fra fornuften, og bliv ikke bange/urolige, hverken gennem ånd, eller gennem ord, eller gennem brev som om (det var) vores, som om Kristi dag har været til stede.
Bliv ikke bange
Paulus siger her, bliv ikke bange eller urolige. Lad jer ikke blive rystet væk fra fornuften eller fra den forståelse de havde. Jeg spørger så hvorfor? Paulus siger, at de hverken skal blive rystede gennem ånd, ord eller brev, som om det var kom fra dem. Hvad var de blevet rystede over? De tænkte, at Kristi dag havde været til stede.
Grammatikken
Det græske udsagnsord (verbum) har været til stede, står i: aktiv, perfektum, indikativ, 3. person ental. Aktiv viser, at det er grundleddet, der gør handlingen. Grundleddet er dagen, og det er Kristi dag. Perfektum er før nutid. På græsk betegner perfektum den afsluttede handling; og bruges derfor først og fremmest konkluderende. – En afsluttet handling er fortid. Ud fra disse grammatiske oplysning kan vi dermed se, at der står: som om Kristi dag har været til stede.
Det er før nutid. På dansk har de oversat det til det modsatte til fremtid. Det er jo helt forkert.
Ikke nært forestående
Og hvorfor skulle de dog være bage for at Kristi dag skulle være nært forestående? De levede nok i trængselstider. De var da blevet bange for, at Kristi dag, Jesu genkomst, hvor vi skal samles sammen til ham, skulle have været til stede, og at de ikke var kommet med. Det er da også skræmmende. Hvordan vil Jesus troende reagere efter bortrykkelsen, hvis de forsat er på jorden?
Det er den situation, disse Jesus troende tænkte, at de var kommet i, de troede, at Kristi dag havde været til stede, og at de ikke var kommet med. Derfor skriver Paulus som han gør.
Fortsætter næste side med: 2. Tess. 2.3
Hvis Kristi dag har været så …