han, som sætter sig imod og ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, så han tager sæde i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud.
2. Tess. 2.4
Grundteksten
2. Tess. 2.4: han stående imod og hovmodende sig over alt (som) kaldes/erklæres Gud eller helligdom, så at han i Guds tempel som Gud at sætte sig, erklærende (om) sig selv at han er Gud.
Hvem er “han”?
Han henviser til omtalte person i verset før. “Han stående imod” er samme person som “syndens person” og “fortabelsens/ødelæggelens/tilintetgørelsens afkom“, som vi læste om i “2. Tess. 2.3“; som måtte være blevet åbenbaret, hvis Kristi dag har været til stede. Hvad læste vi om ham: han stående imod og hovmodende sig over alt (som) kaldes/erklæres Gud eller helligdom, så at han i Guds tempel som Gud at sætte sig, erklærende (om) sig selv at han er Gud.
Har vi læst andre steder om det i Guds ord? Ja, i Daniels bog.
Udgiver sig for at være Gud
Denne person vil altså hovmode sig selv og stå både Guds helligdom og Guds selv imod. Han vil gå ind i Guds hellige tempel og sætte sig og erklære om sig selv, at han er Gud. Hvilken frækhed. Hvem går ind i templet og “Hvem udgiver sig for at være Gud?” Det ved vi fra “Daniels åbenbaringer“. Det er “Herskeren i endetiden“. Og det er her “Den store trængsel begynder“.
Det kan kun være den person, fordi det er “ham”, som går ind i templet og udgiver sig for at være Gud. Her i 2. Tess. 2 står der jo, at han måtte være blevet åbenbaret, når Kristi dag har været. Altså må det ske lige efter Jesus har hentet dem, der tilhører ham. Når den lovløse går ind i templet og udgiver sig for at være Gud, der begynder den store trængsel. Og den store trængsel begynder midt i Daniels 70. år-uge.
Fortsætter næste side med: 2. Tess. 2.5
Jeg sagde det til jer