1. Kor. 10.1-13
1. Jeg vil nemlig ikke, brødre, at I skal være uvidende om, at vore fædre alle var under skyen og alle gik gennem havet
2. og alle blev døbte til Moses i skyen og i havet
3. og alle spiste den samme åndelige mad
4. og alle drak den samme åndelige drik, thi de drak af en åndelig klippe, som fulgte med; og den klippe var Kristus.
5. Dog, de fleste af dem fandt Gud ikke behag i; de blev jo slået ned i ørkenen.
6. I dette er de blevet eksempler til advarsel for os, for at vi ikke skal begære, hvad ondt er, således som de gjorde.
7. Bliv heller ikke afgudsdyrkere, som nogle af dem blev, således som der står skrevet: »Folket satte sig til at spise og drikke, og derpå stod de op for at lege.«
8. Lad os heller ikke bedrive utugt, som nogle af dem bedrev utugt, og på én dag faldt der treogtyve tusinde.
9. Lad os heller ikke friste Herren, som nogle af dem fristede ham og blev dræbt af slanger.
10. I må heller ikke knurre, som nogle af dem knurrede og blev dræbt af »ødelæggeren«.
11. Dette skete med dem, så de kan være advarende eksempler, og det blev skrevet til påmindelse for os, til hvem de sidste tider er kommet.
12. Derfor skal den, der mener at stå, tage sig i agt, at han ikke falder!
13. Det er kun almindelige, menneskelige fristelser, der hidtil har mødt jer, og Gud er trofast, han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe vej ud af den, så I kan stå den igennem.