Beskrevet i Åbenbaringen
I Åbenbaringen 6 +
Som vi allerede har set så står denne store vredes dag omtalt i Åb. 6.12-17. Der får vi at vide, at der kommer et stort jordskælv. Solen bliver sort, månen som blod. Himmelens stjerner falder ned på jorden. Og himmelen vil blive rullet sammen som en bogrulle. Desuden vil alle bjerge og øer blive flyttet fra deres steder. Vi får at vide, at det er Gud og Lammets store vredes dag. Det er “Det 6. segl“.
Fra Zak. 14.4-5 ved vi, at Oliebjerget vil revne midt over, og folk skal flygte til den dal som for et tidligere jordskælv; så der står underforstået, at det vil være ved et jordskælv. Og at Jesus kommer med alle de hellige.
Fra Joel 3.4 ved vi, at solen skal vendes til mørke og månen til blod før denne store og frygtelige dag kommer. Se: “HERRENS store og frygtelige dag“.
Så der kan ikke være tvivl om, at det er Jesu genkomst, der er beskrevet i Åb. 6.12-17. Og at det er lige efter Jesu genkomst til Oliebjerget, at Gud og Lammets store og frygtelige vredes dag kommer.
I Åbenbaringen 11 +
I Åb. 11.17-18 står der: »Vi takker dig Herre, almægtige Gud, du, som er, og som var, fordi du har overtaget din store magt og tiltrådt dit kongedømme; | folkeslagene vrededes, men nu er din vredes dag kommet og den tid, da de døde skal dømmes, og lønnen gives dine tjenere, profeterne, og de hellige og dem, som frygter dit navn, både små og store, og da de, der lægger jorden øde, selv skal ødelægges.« –
Her i Åb. 11.18 står der, at Guds vredes dag er kommet. Det er efter, at Gud har overtaget magten og tiltrådt sit kongedømme. Det vil først ske, når Jesus er kommet tilbage til Oliebjerget. Så vi må altså konstatere, at Guds vredes dag også står omtalt i Åb. 11.18. Her får vi at vide, at de døde skal dømmes og de hellige skal få deres løn. Og de, der ødelægger jorden, selv skal ødelægges.
Fra Zak. 14.9 ved vi, at fra den dag, når Jesus er kommet tilbage til Oliebjerget, skal HERREN være konge over hele jorden. Altså har han tiltrådt sit kongedømme.
Fra Joel 3.21-26 ved vi, HERREN vil bo på Zion, og Jerusalem skal være hans helligdom; Juda skal være beboet evindeligt altså altid. Det vil sige, at Gud har taget herredømmet og kongedømmet.
Så igen, der kan ikke være tvivl om, at det er den store vredes dag, som også er omtalt i Åb. 11.15-19. Verdens herredømmet er nu blevet vor Herres og hans salvede. Desuden får vi at vide, at der kommer lyn, bulder, tordenskrald og jordskælv.
I Åbenbaringen 14 +
I Åb. 14.1 kan vi læse om at Lammet stod på Zions bjerg, altså må Jesus være kommet tilbage til Oliebjerget, ellers kan han jo ikke stå der. Det betyder at Jesu genkomst er beskrevet der også.
I Åb. 14.6-7 står der, at en engel fortæller, at Guds doms time er kommet. I vers 14 står der, at en, der lignede en menneskesøn, kommer på en hvid sky, og han har en skarp segl i sin hånd og får at vide, at han skal høste jorden, så bliver jorden høstet. I vers 17 kommer der endnu en anden engel også med en skarp segl. Han får at vide, at han skal skære drueklaserne af jordens vintræ.
I Åb. 14.17-20 står der, at denne engel kaster dem i Guds harmes store persekar. Dette persekar bliver trådt uden for byen. Blodet fra dette persekar stiger så højt som op til hestenes bidsler. Og det er på en strækning af 1.600 stadier. I ordforklaringen står der, at en stadie er 192 m. Så kan vi gange 1.600 med 192 og får 307.200 m, altså over en strækning på 307 km. Det er virkelig voldsomt.
Fra Joel 3.17-19 ved vi, at Gud vil gengælde og holde dom. Der står sving seglen, høsten er moden, stamp persekummen, folkenes ondskab er stor. Det er HERRENs dag i opgørets dal. – Her i Åb. 14 er der også flere ting beskrevet, som viser, at det er det samme, som er omtalt her i Joel. Desuden ved vi fra Joel, at byen er Jerusalem.
Altså er den store vredes dag også omtalt i Åb. 14.
I Åbenbaringen 16 +
I Åb. 16.13-16 kan vi læse om, at der kommer en uren ånd ud af dragens mund, ud af dyrets mund og ud af den falske profets mund mund. Disse tre ånder er dæmoners ånder og de går ud til jordens konger, for at samle dem til krigen på den almægtige Guds store dag. De vil samles på det sted, som på hebraisk kaldes Harmagedon.
Fra Joel 3.6-7 ved vi, at det er HERREN, der samler alle hedningefolk og fører dem ned i Josafats dal. Og fra Zak. 12 ved vi, at HERREN samler alle nationer mod Jerusalem. Se: “Gud samler alle hedningefolk“. Så både dæmonernes ånder og Gud selv er enige om at samle folk til denne sidste store krig imod Jerusalem.
I Åb. 16.17-16, når den 7. engel har tømt sin vredes skål, så kommer der en høj røst fra templet som siger: “Det er sket“. Jeg spørger så: “Hvad er der sket?” Videre står der, at der kom lyn, bulder, tordenskrald og et kæmpe jordskælv, som der ikke har været magen til siden, der kom mennesker på jorden. Så det må være enormt.
I Åb. 11.15-19 læste vi, at verdens herredømmet er nu blevet vor Herres og hans salvedes. Og at der desuden kommer lyn, bulder, tordenskrald og jordskælv. Altså er det det, som er sket, at HERREN har taget herredømmet i vores verden. Altså er det den samme begivenhed, som beskrives igen her i Åb. 16.17-16, som i Åb. 11.15-19.
I Åb. 16.19-21 får vi desuden at vide: At Babylon, folkeslagenes by styrter sammen. At Babylon får Guds vrede og harme. At alle øer forsvinder, og der er heller ingen bjerge mere. Og der vil komme store centertunge hagl.
I Åbenbaringen 17 + 18
I Åb. 17 og 18 får vi mere at vide om Babylons fald og om skøgen, som sidder på Dyret. Så der er også mere underforstået om den store vredes dag, da vi i Åb. 16.19-21 fik at vide, at Babylon styrtede sammen i forbindelse med den store vredes dag. Men Jesu sejr over de onde i forbindelse med sin genkomst står også direkte i Åb. 17.14.
I Åb. 17.14 får vi at vide, at de 10 konger og Dyret skal føre krig mod Lammet. Det er jo der, Jesus kommer tilbage til Oliebjerget og bekæmper dem. Der står videre, at Lammet er herrernes Herre og kongernes Konge, og det er jo Jesus. Og det skal sejre, altså over de 10 konger og Dyret, foruden selvfølgelig alle der følger dem. Lammet skal sejre sammen med dem, der er i dets følge, og det er de kaldede, udvalgte og trofaste. Så det skulle gerne være os.
Så her var igen en henvisning til Jesu sejr over de onde efter hans genkomst til Oliebjerget. Og faktisk også nogle oplysninger om dem, der kommer sammen med Jesus: At de er kaldede, de er udvalgte og de er trofaste. Vi må også gøre noget for at komme med i den flok. Vi må være trofaste overfor den herre, vi tjener. Og husk: “Ingen kan tjene to herrer“.
I Åbenbaringen 19 +
I Åb. 19.1-9 kan vi læse om, at Gud har taget magten og dømt den store skøge. Gud har tiltrådt sit kongedømme og Lammets bryllupsdag var kommet. Vi ved, at Gud først tager magten efter Jesus genkomst til Oliebjerget. Men der står altså, at Lammets bryllupsdag var kommet. Hvornår kommer Lammets bryllup? Efter, at Gud har taget magten på jorden? – De udsagnsord, der er er brugt (se Åb. 19.7: has come + has made ready), står i aorist, indikativ; hvilket betyder at deres tidsbetydning er fortid. Det vil sige, at der står, at Lammets bryllup kom eller var kommet og hans brud gjorde eller havde gjort sig rede. Så er spørgsmålet jo, hvornår i forløbet?
I Åb.19.11-18 beskrives Jesu genkomst igen. Og i vers 15 står der, at han skal træde persekarret fyldt med den almægtige Guds vredes og harmes vin. At alle fuglene bliver inviteret til Guds store gæstebud for at æde kødet af alle de døde. – Det læste vi også i Joel 3.17-19 og i Åb. 14.17-20.
I Åb.19.19-21 kan vi læse, at Dyret og jordens konger med deres hære samles for at føre krig mod Jesus og hans hær. Men Dyret og den falske profet bliver grebet og bliver kastet levende i Ildsøen. De andre bliver dræbt med sværdet fra Jesu mund og ædes af fuglene.
Så igen beskrives den store vredes dag her i Åb. 19.
Mange steder i Åbenbaringen
Jeg kan altså konstatere, at denne Guds og Lammets store vredens dag beskrives mange steder her i Åbenbaringen:
1) Åb. 6.12-17
2) Åb. 11.17-18
3) Åb. 14.17-20
4) Åb. 16.13-21
5) Åb. 17.14
6) Åb. 19.1-9
7) Åb. 19.11-21
Det blev til 7 steder i Åbenbaringen. Og alle stederne kan vi se ud fra beskrivelserne, at det er efter Jesus genkomst til Oliebjerget. Når vi sammenligner det med det vi ved fra andre steder om Jesu genkomst til Oliebjerget.
De 2 steder i Åb. 19 vers 1-9 og vers 11-21 er ikke i den samme beretning, da Jesu genkomst igen beskrives i Åb. 19.11-21, efter at han har tiltrådt sit kongedømme i Åb. 19.6. – Og Jesus tiltræder altså sit kongedømme efter, at han er kommet igen til Oliebjerget, ikke før han kommer. Se: Joel 3.21-26 + Zak. 14.9 + Åb. 11.17-18 + Åb. 19.1-9.
Konklusion
Jeg må altså konstatere, at det, der er skrevet i Åbenbaringen, ikke er ´´en beretning, som vil ske tidsmæssigt i den rækkefølge, det er fortalt. Den samme begivenhed kan være fortalt flere gange. Sådan er det, om du så vil tror på det eller ej; om det stemmer overens med, hvad du har fået undervist tidliger i dit liv eller ej. Gransk selv skrifterne og find ud af det.
Guds og Lammets den store vredens dag ER omtalt 7 steder i Åbenbaringen. Og den vil komme efter, at Jesus er kommet igen til Oliebjerget. Grunden til at jeg viste dig det er for at vise, at Åbenbaringen ikke er en beretning som tidsmæssigt vil ske som fortalt, for så vil Jesu genkomst til Oliebjerget jo også ske 7 gange, for den kommer før den store vredens dag. Og selvfølgelig gør den ikke det.