Det kommende polskifte


I Noas dage

Og når Jesus kommer igen

(0:56) Gary Stearman: Vi starter i dag med Noahs dage. Når vi taler om Noahs dage. Jesus talte til sine disciple, og i Mat­thæus 24 står der: “Men som det var i Noas dage, sådan skal det også være i de dage, hvor Men­nes­ke­sønnen kommer.” Med andre ord, som det var, og det får os til at gå tilbage og se på Noas dage og finde ud af, hvordan de vir­kelig var. Så lad os tale lidt om det. Vi har ska­belsen af men­nesket, vi har civi­li­sa­tionen. Og jeg tror, at man lærer mere og mere om den tids­pe­riode, og du har selv forsket meget i det, så tal om, hvad der inte­res­serer dig ved Noahs dage.

Hvad forårsagede syndfloden?

(1:39) Brent Miller: Ja, Matt­hæus refe­rerer til Noas dage i en gene­risk for­stand. Jeg tror, der er en hel del aspekter af Noas dage. Det, der op­rin­deligt inte­res­se­rede mig, var den viden­ska­belige til­gang. Hvad for­år­sagede synd­floden? Hvad siger Bibelen om, hvad der skete med jorden før og efter synd­floden? Det giver os et finger­peg om, hvad der skete. Er der be­viser i dag, der under­støtter teo­rien om, hvad der for­år­sagede synd­floden, og er der nogen pro­fe­tier om, hvorvidt det vil gen­tage sig i frem­tiden?

For hvis sæt­ningen “som i Noas dage” er sand, vil stort set alle aspekter af den tid blive gen­taget i frem­tiden. Og det, jeg spe­ci­fikt hen­viser til, er, at vi er kommet til den kon­klusion, at en del af be­giv­en­he­derne er et pol­skifte, der skete på det tids­punkt, som var en med­vir­kende del af synd­floden, som vi føler, at Bibelen under­støtter, og den taler også om et kom­mende pol­skifte i den nærmeste fremtid.

Polskifte

(2:42) Gary Stearman: Med andre ord, et pol­skifte den­gang, som resul­terede i synd­floden, og der vil komme endnu et pol­skifte i frem­tiden som be­skrevet i Åben­baringen. Brent Miller: Det er rigtigt. Gary Stear­man: Men det vil have en anden effekt end det i Noas dage. Faktisk sagde Herren til Noa, at han aldrig mere ville øde­lægge jorden med en synd­flod eller ved at dække den helt med vand.

Men på den anden side læser vi en masse pro­fe­tier i Esajas og andre steder, som an­tyder et pol­skifte. Jeg har min Bibel åben her til Esajas 24.20: “Jorden skal slingre frem og til­bage som en druk­ken­bolt.” Det er en gra­fisk be­skriv­else af noget, der slingrer. Og jeg kan ikke en­gang fore­stille mig, at noget på stør­relse med jorden kan slingre. Brent Miller: Ja.

Et geografisk polskifte

(3:32) Gary Stearman: Fortæl os, hvad du ser, når du kigger på skrif­terne både i Første Mose­bog og i Jo­hannes’ Åben­baring? Brent Miller: Den type pol, der be­skrives, er ikke et mag­ne­tisk pol­skifte. Viden­skaben siger, at jorden ofte be­væger sig på sin mag­ne­tiske nord- og sydpol. Fak­tisk har vi en van­drende mag­ne­tisk nord­pol. Den be­finder sig et sted i Hudson Bay lige nu. Vi taler ikke om den type pol­skifte. Vi taler om et geo­gra­fisk pol­skifte. Et, der er utroligt farligt for jorden, for det flytter fak­tisk pla­neten, som du nævnte, da Esajas talte om, at pla­neten vakler.

Noahs dage før syndfloden

(4:09) Brent Miller: Så lad os se på Noahs dage før synd­floden. Før synd­floden er der en be­skriv­else i 1. Mosebog 2.6 af, at hele jorden blev vandet af en tåge, og at der ikke var nogen regn. Vi ved, at på grund af vores akse, der er for­­skudt 23 1/2 grader, har vi vejr­møn­stre, cy­kloner, tor­na­doer; vi har regn over hele pla­neten på et­hvert givet tids­punkt, lyn­storme. De havde intet af dette før Noahs dage. Ingen regn, og der står specifikt, at der ikke faldt regn på jorden, hvilket be­tyder, at hele jorden vir­kelig blev vandet af en tåge.

Den eneste måde, det kunne ske på, var, hvis jordens akse var pa­rallel med solens akse. Så mens den snur­rede rundt om sin akse og sin ro­ta­tion om­kring solen, blev der et tem­pe­reret klima fra nord­polen til syd­polen, og hele pla­neten var dybest set et paradis, en have. Der var ingen polar­kapper på det tids­punkt. Vi ser også en anden lede­tråd til pol­for­skyd­ningen, nemlig at da synd­floden kom, for­tæller Første Mosebog os, at dybets kilder blev brudt op.

Hvælvingstag

(5:30) Brent Miller: Der er selv­føl­gelig refe­rencer til him­mel­hvælv­ingen, så der er muligvis fugt i luften eller et hvælv­ings­tag. Der er en hvælv­ings­tags­teori, men vi mener, at skrif­terne, selvom det kan være faldet, hvis der var et hvælv­ings­tag, så kom stør­ste­delen af vandet fra havene.

Jorden kan være blevet drejet

(5:50) Brent Miller: Nu, hvis du har en pol­for­skyd­ning og fy­sisk geo­gra­fisk flytter jordens poler. Jeg mener, tog fat i jorden og flyttede den, så ville den ikke bare vakle, men der­efter sta­bi­li­sere sig på sin nu­vær­ende akse­ori­en­tering på 23 1/2 grader, men i den proces ville cen­tri­pe­tal­kraften skvulpe havene rundt på pla­neten. Der er mere end nok vand til at dække alle bjerge på pla­neten.

Nu ser vi på Første Mosebog, og vi ser virk­ning­erne på pla­neten efter Noah. Og vi får ty­deligt at vide, at der er en regn­bue på himlen. En regn­bue, der aldrig er blevet set før, fordi der er meget fugt i luften. Dette er Guds pagt med Noah om, at han aldrig ville øde­lægge jorden igen med en synd­flod. Kunne han det? Ja, det kunne han. Havene er der stadig. Han kunne, men han lover, at han ikke vil.

Næste ødelæggelse

(6:45) Brent Miller: Faktisk lærer vi senere i skrifterne, at han siger, at næste gang han kommer, vil han ødelægge verden med ild.

Fortsætter næste side med:
Regnbuen