Det som holder igen


Også nu ved I, hvad der holder igen, så han først kan åbenbares, når hans tid er inde.

2. Tess. 2.6


Grundteksten

2. Tess. 2.6: Og nu det (3588 τό – to) holdende (2722igen I har forstået, med hensyn til det at han åbenbaresafsløres (601) til sin tid.

Det der holder igen

Paulus skriver her, at nu har de forstået, hvad det er, der holder igen, med hensyn til, at han vil blive åbenbaret og afsløret til sin tid. – Hvad er det? Og hvem er han? Har vi også forstået? Jeg tvivler på det. – Nu er vi altså lige nødt til at lægge alt det væk, vi tidligere har lært om de ting og så se på, hvad det egentlig er, der står. Vi må se det, Paulus her skriver i lyset af, hvad han lige har skrevet. Så vi må lige tage et resumé af det skrevne.

Resumé

Det handler altså om vor Herres Jesu Kristi tilsynekomst og vores samling hen til ham. Med hensyn til det lad jer ikke plud­selig rystes væk fra for­nuf­ten og bliv ikke bange eller ­uro­lige, ved noget som helst, som om Kristi dag har været til stede. Kristi dag har ikke været til stede på det tidspunkt. Lad ingen bedrage jer. Fordi med mindre, det underforståede: hvis Kristi dag har været, så måtte måtte fra­faldet/­bort­før­elsen være kommet først, og syndens nogen, for­tab­elsens/­øde­læg­gel­­ens/­til­intet­gør­el­sens afkom måtte være blevet åben­baret.

Hvis Kristi dag har været, så måtte frafaldet eller bortførelsen fra Kristus være kommet først. OG syndens person, afkommet fra fortabelsen måtte være blevet åbenbaret. Så kommer der lige en indskudt bemærkning om ødelæggelsens afkom: Han vil stå imod og hovmode sig over alt som kaldes og erklæres Gud eller helligdom. Så at han vil sætte sig i Guds tempel og erklære om sig selv, at han er gud.

Paulus spørger dem så, om de ikke kan huske, at han fortalte dem det? Og så siger han, at nu har de forstået, hvad det er, der holder igen, så han, afkommet fra fortabelsen, først kan åbenbares og afsløres, når tiden er inde.

Hvad eller hvem skal åbenbares?

Der står at han åbenbaresafsløres (601) til sin tid. – Det er det samme ord, Paulus brugte i 2. Tess. 2.3 om “Hvis Kristi dag har været så …” måtte frafaldet være kommet først og syndens person måtte være blevet åben­baret (601). Så det er altså syndens person, afkommet fra fortabelsen som vil blive åbenbaret til sin tid. Det græske ord (601) betyder: at afsløre, at afdække, at offentliggøre. Egentlig: at afdække, at afsløre det, der er skjult (tilsløret), især dets indre beskaffenhed.

Så der er noget, som er skjult nu. Men som vil blive synligt for alle til den tid. Så vi kan godt sige, at det er en hemmelighed. Hvad er det så, som holder igen? Så han først kan åbenbares, når hans tid er inde?

Hvad holder så igen?

Hvad er det så, som holder igen, så fortabelsens afkom først kan åbenbares, når hans tid er inde? Paulus har lige fortalt, at hvis Kristi dag har været, så måtte frafaldet, bortførelsen fra Kristus, være kommet først. Og syndens person måtte være blevet afsløret. Altså må FRAFALDET, som er en bortførelse fra Kristus komme først. Dernæst kommer KRISTI DAG, hvor vi skal samles hen til ham. Og så vil afkommet fra fortabelsen blive åbenbaret og afsløret.

Hvad er det så, der holder tilbage. FRAFALDET må komme først. En bortførelse fra Kristus. Og KRISTI DAG, hvor vi skal samlet hen til ham Min logik siger mig, at det er kun mennesker, som tilhører Kristus, som kan falde fra ham. Det er kun mennesker, som tilhører Kristus, som kan føres væk fra ham. Så er spørgsmålet, hvordan troende mennesker vil blive ført væk fra Kristus? Hvordan falder de fra?

Hvordan falder de fra?

Ja, det siger Guds ord ikke noget om lige her, men du kan jo se min side: “Frafaldet må komme først” og se, om du kan spore dig ind på, hvad det kan være. Når frafaldet må komme før Jesus kommer og henter os, så ville det jo være rart at vide, hvad det kan gå ud på. Og vigtigst af alt, at vi ikke selv bliver bedraget, så vi falder fra eller bliver ført bort fra Kristus.

Fortsætter næste side med: 2. Tess. 2.7a
Lovløshedens hemmelighed