Ingen kender dagen eller timen


Matt. 24.36

Matt. 24.36: Men om hin dagperiode (2250) og timetidspunkt (5610) vedforstår (1492) ingen, ikke engang Him­melens engle, und­tagen alene min Far.

Hin dagperiode

Det græske ord for hin er et på­peg­ende sted­ord (demon­stra­tivt pro­nomen). Det bruges til at frem­hæve ting, per­soner eller for­hold. Men nor­malt om noget som er læn­gere væk rent fysisk, i tan­kerne eller i tiden.

2250 – Betydningen af dette græske ord for dag (2250) kan du se lige herunder. Og det har flere be­tyd­ninger. Bil­led­ligt talt kan det være om en ube­stemt pe­riode endda år.

2250 – Femi­ninum (med hora under­for­stået) af en af­led­ning af hemai (at sidde; be­slægtet med basen af hedraios), der be­tyder tam, dvs. blid; dag, dvs. (bog­stav­eligt talt) tids­rummet mellem daggry og mørke, eller hele aga­naktesis timer (men flere dage blev nor­malt regnet af jøderne som in­klu­de­rende dele af begge yder­punk­ter); bil­led­ligt talt, en periode (altid de­fi­neret mere eller mindre klart af kon­teksten) — alder, + altid, (midt)dag (om dagen, (dagligt)), + for evigt, dom, (dag)tid, mens, år.

Timetidspunkt – begrænset periode

5610 – Dette græske ord for time betyder: et tids­punkt eller en pe­riode, en time. Bruges om: et be­stemt tids­rum, en års­tid; en time; det be­stemte tids­punkt for noget.

5610hṓra – egent­lig en time; (i over­ført be­tyd­ning) en be­grænset “peri­ode”; be­grænset tid eller mu­lighed for at nå et mål (op­fylde et for­mål); en gud­dom­me­ligt for­ud­be­stemt tids­periode; en be­grænset periode til at ud­føre Her­rens speci­fikke for­mål, dvs. “timen”, hvor speci­fikke egen­skaber her­sker nøj­agtigt sådan i en be­grænset pe­riode.

Ingen ved – forstår

Det græske ord for ved (1492) betyder: be aware – være op­mærk­som (på); beholdsecon­sider – over­vejer, tænker over; per­ceiveop­fatter, for­står. – Det bruges om: at vide huske, værd­sætte. – Men det be­tyder altså noget helt andet end at “kende”, i den for­stå­else “at kunne vide hvornår”.

1492: eídō (oida) – egentlig at se med fy­siske øjne (jf. Ro 1.11), da det na­tur­ligt bygger bro til den meta­fo­riske be­tyd­ning: at op­fatte (“men­talt at se”). Dette er be­slægtet med ud­tryk­kene: “Jeg ser, hvad du mener”; “Jeg ser, hvad du siger.”

1492: eídō (“at se, der bliver til at vide”) er altså en ind­gang til at forstå åndelig sand­hed (vir­ke­lighed) fra et fy­sisk plan. 1492 (eídō) er altså det fy­siske seende (synet), som bør være den kon­stante bro til det mentale og ånde­lige seende (for­stå­elsen).

Det græske ord (1492) oversat til ved  be­tyder altså: at være op­mærk­som på, se, over­vejer, tænker over, op­fatter og for­står.

En anden betydning

Når vi sætter be­tyd­ningen af disse ord ind i verset, så kan vi få en helt anden be­tyd­ning end den, de fleste tror og bruger: Men om hin periode og tids­punkt for­står ingen, ikke engang Him­melens engle, und­tagen alene min Far. 

Der er altså et be­stemt tids­punkt en­gang, som Jesus hen­viser til, som der ikke er andre end hans Far i Him­melen, som for­står og ved noget om. Men vi er fak­tisk nødt til at se, hvad Jesus lige har sagt før dette. Se min side: “Him­melen og jorden skal forgå“.

Dette var et uddrag fra og et yder­ligere til­læg til siden: “Ingen kender dagen eller timen“.