Ordenes betydning
4624 – betyder: få til at synde. Se mere på siden “Få til at synde“.
Fjern det
1807: At tage det ud, at levere, at redde. Bruges i betydning: Jeg tager ud, fjerner; nogle gange (midt): Jeg vælger, nogle gange: Jeg redder. – Ordets oprindelse: Fra den græske præposition ἐκ (ek – der betyder “ud af”) og verbet αἱρέω (haireō – der betyder “at tage” eller “at vælge”). – Tilsvarende græske/hebraiske indgange: Den hebraiske ækvivalent, der ofte forbindes med begrebet udfrielse, er יָשַׁע (yasha, Strongs hebraiske 3467), som betyder “at redde” eller “udfri”.
Anvendelse: Verbet exaireó betyder primært at tage noget ud eller fjerne det fra et bestemt sted eller en bestemt situation. I Det Nye Testamente bruges det ofte i forbindelse med udfrielse eller redning, hvilket indikerer en guddommelig indgriben, hvor Gud eller hans agenter fjerner nogen fra fare eller nød.
1581: At skære af, at skære ned, at fjerne. – Betydning: Jeg skærer ud (af, væk), fjerner, forhindrer. – Ordets oprindelse: Fra den græske præposition ek (som betyder “ud af” eller “fra”) og koptó (som betyder “at skære” eller “at slå”). – Tilsvarende græske/hebraiske indgange: Den hebraiske ækvivalent, der ofte bruges i lignende sammenhænge, er כָּרַת (karath), som betyder “at skære af” eller “at skære ned”.
Anvendelse: Verbet ekkoptó bruges i Det Nye Testamente til at beskrive handlingen at skære af eller skære ned, ofte i metaforisk forstand. Det udtrykker tanken om fjernelse eller adskillelse, hvad enten det er fysisk, åndeligt eller relationelt. Udtrykket bruges ofte i sammenhænge, der involverer dom eller fjernelse af det, der er ufrugtbart eller uønsket.
Kast det væk
906: At smide, kaste, lægge, placere. – Betydning: (a) Jeg smider, kaster, skynder mig, (b) ofte i den svagere betydning: Jeg placerer, sætter, taber. – Ordets oprindelse: Et primært verbum. – Tilsvarende græske/hebraiske opslagsord: – H7993 (שָׁלַךְ, shalak): At smide, kaste, slynge. – H3384 (יָרָה, yarah): At smide, skyde, kaste.
Anvendelse: Det græske verbum βάλλω (balló) betyder primært at smide eller kaste. Det bruges i forskellige sammenhænge i Det Nye Testamente, lige fra den bogstavelige handling at smide eller kaste genstande til mere metaforiske anvendelser, såsom at uddrive dæmoner eller kaste lod. Udtrykket kan også betyde at placere noget et bestemt sted.
Gavnligt
4851: At bringe sammen, at være profitabel, at være fordelagtig, at gavne. Betydning: Bringer sammen, samler; er profitabel for. – Ordets oprindelse: Fra kombinationen af σύν (syn, der betyder “sammen”) og φέρω (phero, der betyder “at bringe” eller “at bære”). – Tilsvarende græske/hebraiske indgange: Selv om der ikke er nogen direkte hebraisk ækvivalent til “sumphero“, kan begrebet fordel eller fortjeneste findes i hebraiske ord som יָעַל (ya’al, Strong’s H3276), der betyder “at drage fordel” eller “at være til nytte”.
Anvendelse: Det græske verbum “sumphero” udtrykker primært ideen om at samle til et gavnligt formål eller være fordelagtig. Det bruges ofte i Det Nye Testamente til at beskrive handlinger eller situationer, der er rentable eller gavnlige, enten materielt eller åndeligt. Udtrykket kan indebære en følelse af kollektiv fordel, hvor handlingen eller situationen er fordelagtig for en gruppe eller et fællesskab.
At miste
622: At ødelægge, at gå til grunde, at miste. Betydning: (a) Jeg dræber, ødelægger, (b) jeg mister, Medium: Jeg går til grunde (den resulterende død betragtes som sikker). – Ordets oprindelse: Fra præpositionen ἀπό (apo, der betyder “fra” eller “væk”) og basen af ὄλλυμι (ollumi, der betyder “at ødelægge” eller “at miste”). – Tilsvarende græsk/hebraisk: – אָבַד (abad, Strong’s H6): At gå til grunde, at ødelægge. – שָׁמַד (shamad, Strongs H8045): At ødelægge, at udslette.
Anvendelse: Det græske verbum ἀπόλλυμι (apollumi) bruges i Det Nye Testamente til at udtrykke tanken om ødelæggelse, tab eller fortabelse. Det kan henvise til fysisk ødelæggelse, tab af liv eller åndelig ødelæggelse. Udtrykket bruges ofte i forbindelse med evige konsekvenser og understreger alvoren af åndeligt tab eller adskillelse fra Gud. Det kan også indebære tanken om at blive gjort ubrugelig eller gå tabt til et bestemt formål.
Medlem – del – lem
3196: Medlem, del, lem. Betydning: et kropsligt organ, lem, medlem. – Ordets oprindelse: Afledt af et primært ord (gennem ideen om et lem eller en del af kroppen). – Tilsvarende græske/hebraiske opslagsord: Selv om der ikke er nogen direkte hebraisk ækvivalent til “melos“, kan begrebet kropsdele eller medlemmer relateres til hebraiske ord som אֵבֶר (eber, Strong’s H101), der betyder “lem” eller “medlem”.
Anvendelse: I Det Nye Testamente bruges “melos” til at henvise til en del eller et medlem af kroppen, både i bogstavelig og metaforisk forstand. Det beskriver ofte de fysiske lemmer på en menneskekrop, men det bruges også metaforisk til at beskrive medlemmer af Kristi legeme, kirken. Denne dobbelte brug understreger de troendes indbyrdes forbundethed og afhængighed af hinanden i det kristne fællesskab.
Legeme
4983: Legeme. Betydning: krop, kød; kirkens legeme. – Ordets oprindelse: Afledt af den primære rod σώζω (sózó), der betyder “at redde” eller “at bevare”. – Tilsvarende græske/hebraiske opslag: – H1320 בָּשָׂר (basar): Oversættes ofte som “kød” og kan henvise til den fysiske krop eller den menneskelige natur. – H1472 גּוּף (guph): Henviser til kroppen eller liget.
Anvendelse: I Det Nye Testamente henviser “sóma” primært til den fysiske krop af et menneske eller dyr. Det bruges både bogstaveligt og metaforisk. Bogstaveligt talt betegner det et levende væsens fysiske struktur. Metaforisk kan det henvise til Kristi legeme, som er kirken, eller til det opstandne legeme, som de troende vil modtage. Udtrykket bruges også til at beskrive kirkens enhed og mangfoldighed som Kristi legeme og understreger medlemmernes indbyrdes forbundethed og afhængighed.