Jesus har sagt om


Ordenes betydning

 

4624 – betyder: få til at synde. Se mere på siden “Få til at synde“.

Fjern det

1807: At tage det ud, at levere, at redde. Bruges i be­tyd­ning: Jeg tager ud, fjerner; nogle gange (midt): Jeg vælger, nogle gange: Jeg redder. – Ordets op­rin­delse: Fra den græske præ­po­si­tion ἐκ (ek – der betyder “ud af”) og verbet αἱρέω (haireō – der be­tyder “at tage” eller “at vælge”). – Til­svar­ende græske/­he­bra­iske ind­gange: Den he­bra­iske æk­viva­lent, der ofte for­bin­des med be­grebet ud­fri­else, er יָשַׁע (yasha, Strongs he­bra­iske 3467), som be­tyder “at redde” eller “ud­fri”.

Anvendelse: Verbet exaireó be­tyder pri­mært at tage noget ud eller fjerne det fra et be­stemt sted eller en be­stemt si­tua­tion. I Det Nye Tes­ta­mente bruges det ofte i for­bind­else med ud­fri­else eller red­ning, hvil­ket indi­kerer en gud­dom­me­lig ind­griben, hvor Gud eller hans agenter fjerner nogen fra fare eller nød.

1581: At skære af, at skære ned, at fjerne. – Be­tyd­ning: Jeg skærer ud (af, væk), fjerner, for­hindrer. – Ordets op­rind­else: Fra den græske præ­po­si­tion ek (som be­tyder “ud af” eller “fra”) og koptó (som be­tyder “at skære” eller “at slå”). – Til­svar­ende græske/­he­bra­iske ind­gange: Den he­bra­iske æk­vi­va­lent, der ofte bruges i lig­nende sam­men­hænge, er כָּרַת (karath), som be­tyder “at skære af” eller “at skære ned”.

Anvendelse: Verbet ekkoptó bruges i Det Nye Tes­ta­mente til at be­skrive hand­lingen at skære af eller skære ned, ofte i meta­fo­risk for­stand. Det ud­tryk­ker tanken om fjer­nelse eller ad­skil­lelse, hvad enten det er fy­sisk, ånde­ligt eller re­la­tio­nelt. Ud­trykket bruges ofte i sam­men­hænge, der in­vol­verer dom eller fjer­nelse af det, der er ufrugt­bart eller uøn­sket.

Kast det væk

906: At smide, kaste, lægge, placere. – Be­tyd­ning: (a) Jeg smider, kaster, skynder mig, (b) ofte i den svagere be­tyd­ning: Jeg pla­cerer, sætter, taber. – Ordets op­rin­delse: Et pri­mært verbum. – Til­svar­ende græske/­he­bra­iske op­slags­ord: – H7993 (שָׁלַךְ, shalak): At smide, kaste, slynge. – H3384 (יָרָה, yarah): At smide, skyde, kaste.

Anvendelse: Det græske ver­bum βάλλω (balló) be­tyder pri­mært at smide eller kaste. Det bruges i for­skel­lige sam­men­hænge i Det Nye Tes­ta­mente, lige fra den bog­stave­lige hand­ling at smide eller kaste gen­stande til mere meta­fo­riske an­ven­del­ser, såsom at ud­drive dæ­moner eller kaste lod. Ud­trykket kan også be­tyde at pla­cere noget et bestemt sted.

Gavnligt

4851: At bringe sammen, at være pro­fit­abel, at være for­del­ag­tig, at gavne. Be­tyd­ning: Bringer sammen, sam­ler; er pro­fit­abel for. – Ordets op­rind­else: Fra kom­bi­na­tionen af σύν (syn, der be­tyder “sammen”) og φέρω (phero, der be­tyder “at bringe” eller “at bære”). – Til­svar­ende græske/­he­bra­iske ind­gange: Selv om der ikke er nogen di­rekte he­braisk æk­vi­va­lent til “sum­phero“, kan be­grebet for­del eller fortjeneste findes i hebraiske ord som יָעַל (ya’al, Strong’s H3276), der be­tyder “at drage for­del” eller “at være til nytte”.

Anvendelse: Det græske verbum “sum­phero” ud­trykker pri­mært ideen om at samle til et gavn­ligt for­mål eller være for­del­agtig. Det bruges ofte i Det Nye Tes­ta­mente til at be­skrive hand­linger eller si­tu­a­tioner, der er ren­table eller gavn­lige, enten ma­terielt eller ånde­ligt. Ud­trykket kan inde­bære en føl­else af kol­lek­tiv for­del, hvor hand­lingen eller situa­tionen er for­del­agtig for en gruppe eller et fæl­les­skab.

At miste

622: At øde­lægge, at gå til grunde, at miste. Be­tyd­ning: (a) Jeg dræber, øde­lægger, (b) jeg mister, Medium: Jeg går til grunde (den re­sul­te­rende død be­tragtes som sikker). – Ordets op­rind­else: Fra præ­po­si­tionen ἀπό (apo, der be­tyder “fra” eller “væk”) og basen af ὄλλυμι (ollumi, der be­tyder “at øde­lægge” eller “at miste”). – Til­svar­ende græsk/­hebraisk: – אָבַד (abad, Strong’s H6): At gå til grunde, at øde­lægge. – שָׁמַד (shamad, Strongs H8045): At øde­lægge, at ud­slette.

Anvendelse: Det græske verbum ἀπόλλυμι (apol­lumi) bruges i Det Nye Tes­ta­mente til at ud­trykke tanken om øde­læg­gelse, tab eller for­tab­else. Det kan hen­vise til fysisk øde­læg­gelse, tab af liv eller ånde­lig øde­læg­gelse. Ud­trykket bruges ofte i for­bind­else med evige kon­se­kvenser og under­streger al­voren af ånd­e­ligt tab eller ad­skil­lelse fra Gud. Det kan også inde­bære tanken om at blive gjort ubrug­elig eller gå tabt til et be­stemt for­mål.

Medlem – del – lem

3196: Medlem, del, lem. Be­tyd­ning: et krops­ligt organ, lem, med­lem. – Ordets op­rind­else: Af­ledt af et pri­mært ord (gennem ideen om et lem eller en del af kroppen). – Til­svar­ende græske/­he­bra­iske op­slags­ord: Selv om der ikke er nogen di­rekte he­braisk æk­vi­va­lent til “melos“, kan begrebet krops­dele eller med­lemmer re­la­teres til he­bra­iske ord som אֵבֶר (eber, Strong’s H101), der be­tyder “lem” eller “med­lem”.

Anvendelse: I Det Nye Tes­ta­mente bruges “melos” til at hen­vise til en del eller et med­lem af kroppen, både i bog­stav­elig og meta­fo­risk for­stand. Det be­skriver ofte de fy­siske lemmer på en men­nes­ke­krop, men det bruges også meta­fo­risk til at be­skrive med­lem­mer af Kristi le­geme, kir­ken. Denne dob­belte brug under­streger de tro­endes ind­byrdes for­bundet­hed og af­hæng­ig­hed af hinanden i det kristne fæl­les­skab.

Legeme

4983: Legeme. Be­tyd­ning: krop, kød; kir­kens legeme. – Ordets op­rind­else: Af­ledt af den pri­mære rod σώζω (sózó), der be­tyder “at redde” eller “at bevare”. – Til­svar­ende græske/­he­bra­iske op­slag: – H1320 בָּשָׂר (basar): Over­sættes ofte som “kød” og kan hen­vise til den fy­siske krop eller den men­nes­ke­lige natur. – H1472 גּוּף (guph): Hen­viser til krop­pen eller liget.

Anvendelse: I Det Nye Tes­ta­mente hen­viser “sóma” pri­mært til den fy­siske krop af et men­neske eller dyr. Det bruges både bog­stav­e­ligt og meta­fo­risk. Bog­stav­e­ligt talt be­tegner det et lev­ende væsens fy­siske struk­tur. Meta­forisk kan det hen­vise til Kristi le­geme, som er kirken, eller til det op­standne le­geme, som de tro­ende vil mod­tage. Ud­trykket bruges også til at be­skrive kir­kens enhed og mang­fol­dig­hed som Kristi le­geme og under­streger med­lem­mernes ind­byrdes for­bundet­hed og af­hæng­ig­hed.