Melatonin i linser
Som skrevet vurderes det at raske, unge og midaldrende menneskers pinealkirtel producerer og udskiller fra 5 til 25 µg melatonin om natten. Det svarer til: 0,000005 – 0,000025 g = 0,005 – 0,025 mg = 5.000 – 25.000 ng (nanogram).
De tørrede linser indeholder ca.
0,001 mg melatonin pr. 1 g tørrede linser =
0,1 mg melatonin pr. 100 g tørrede linser =
100 µg melatonin pr. 100 g tørrede linser =
1 µg melatonin pr. 1 g tørrede linser.
Desuden indeholder tørrede linser 252 mg tryptofan pr. 100 g. Der er 26 g protein pr. 100 g. Der er 0,556 mg B6-vitamin pr. 100 g. Når linsernes protein brydes ned bliver virkningen af B6-vitamin også større. B6-vitamin er nødvendig i produktionen af serotonin, som jo efterfølgende kan omdannes til melatonin.
Nu ved jeg ikke, om linserne mister noget af deres melatonin indhold, når de bliver kogt. Men hvad betyder det ellers? Det betyder, at om jeg spiser 25 g tørrede linser, så har jeg spist ligeså meget melatonin, som det min pinealkirtel højest er i stand til at producer på en nat. Desuden har jeg fået tryptofan til at omdanne til serotonin og melatonin. Foruden større virkning af B6-vitaminet.
Kan den melatonin, som jeg spiser, så blive transporteret op i hjernen? Det ved jeg ikke, men en skrev om, at da han spiste pistacienødder, før han skulle sove, så sov han meget bedre, selvom han var oppe og flyve. Så jeg tror helt sikkert, at det har en betydning. Det er ikke umuligt at spise 10 g tørrede kogte linser. Det er muligt at blande de tørrede kogte linser i rigtig mange madretter, uden at det faktisk kan smages, men det gør helt sikkert godt. Det kan jeg faktisk mærke, at det gør.