Mundbind øger CO2 i indåndingsluften
Sådan skriver Helsekonsulenten i deres nyhedsmail fra d. 9. aug. 2020 (∗); citat:
Myndighederne er begyndt at anbefale mundbind visse steder og i visse situationer. Men er det en god idé? I denne video demonstrerer en fysiklærer, at CO2-niveauet under mundbindet stiger til over 10.000 ppm (parts per million), hvilket er langt over grænsen for, hvad der anses for sikkert. Til sammenligning er der ca. 400 ppm CO2 i atmosfæren. Et for højt CO2-niveau kan give hovedpine og andet ubehag, især efter længere tids brug. – (Videoen er ikke længere tilgængelig på YouTube.)
Et videnskabeligt studie har vist, at ansigtsmasker til medicinsk brug forårsager for lavt iltniveau i blodet (hypoxemia) og for højt CO2-niveau (hypercapnia). Evnen til at arbejde effektivt og tage korrekte beslutninger påvirkes negativt. – (Citatslut fra Helsekonsulenten). – Linket de henviser til oversat til dansk:
Brug af N95-masker resulterer i hypooxygenæmi og hyperkapni, hvilket reducerer arbejdseffektiviteten og evnen til at træffe en korrekt beslutning. Medicinsk personale har øget risiko for at få ‘Alvorligt akut respiratorisk syndrom’ (SARS), og det er stærkt anbefalet af eksperter overalt at bære N95-masker. Men svimmelhed, hovedpine og åndenød opleves ofte af det medicinske personale iført N95-masker. Evnen til at træffe en korrekt beslutning kan også blive hæmmet. Formålet med undersøgelsen var derfor at evaluere den fysiologiske indvirkning af N95-masken på medicinsk personale (∗).