NEJ til tvang!


Frygt ikke! – men – Pas på!

Gud siger til os mange gange i sit ord: “Frygt ikke!“. Når vi har valgt at tage imod Jesus som frelser og lever vores liv med ham, og vi ad­lyder hans ord, så har vi ikke grund til at frygte. – Men de men­nesker, der mod­ar­bejder Gud og bi­falder andre, der mod­ar­bejder Gud, de har altså vir­kelig grund til at frygte.

Rom.1.18: Thi Guds vrede åben­bares fra Him­melen over al ugude­lighed og uret­fær­dighed hos men­nesker, som under­trykker sand­heden ved uret­fær­dighed. I vers 29-31 kan du læse, hvilke ting Gud dømmer. Og afslutter i Rom.1.32 med: De kender Guds rets­ord­ning, at de, der handler således, for­tjener døden; alligevel ikke blot gør de disse ting, men giver end­også dem, der handler så­ledes, deres bi­fald.

Pas på!

Derfor vil jeg sige: “Pas på!“, hvilke ting du bi­falder. Bi­fald ikke op­find­somhed på ondt, ond­sindethed og ond­skab, vold og mord­lyst; for bare lige at nævne nogle af tingene fra Rom. 1.29-30. De men­nesker fortjener døden, siger Gud.

Dan Johannesson har en video på facebook d. 28. feb. 2021: “Rejse­plan for fascis­mens ud­rul­ning i Danmark“. Den er virkelig skræm­mende. Men desværre er det sandt. – Hvem støtter du? Hvis hand­linger bi­falder du? – Vær sikker på, du ikke mod­arbejder Gud og Guds rige. Bi­falder du fas­cis­mens ud­rulning i Danmark? Støtter du den? Eller mod­ar­bejder du den? Du kan ikke for­holde dig neutral, det er umuligt. Advarer du andre? Prøver du at ignorere pro­ble­merne? Isolerer du dig? – Gør du bare, som der bliver sagt, så bi­falder du og ad­lyder. – Pas på! – Tænk dig godt om!

Personsanseelse

Coronapas er dis­kri­mi­nering og apart­heid. Det er også at vise per­sons­an­seelse. Hos Gud er der ingen persons­an­seelse, så hvis du viser eller aner­kender persons­anseelse, så mod­arbejder og bi­falder du noget, som er imod Guds anord­ninger ud fra hans ord. – Så tænk dig godt om, før du bi­falder corona­pas. – At corona­pas er ulov­ligt ifølge gæl­dende lov­givning, det er en anden sag; udtalt af jurist. – Men Gud ser på hjertet. Og det er Gud, vi kommer til at stå til regnskab for. – Tænk dig godt om!

Tvang

Jon Knudsen holdt en tale i Løkken Frikirke d. 28. februar 2021: “Fri­kirke­ledere fra­vælger Gud!” – Det er virkelig skræm­mende, når kristne oveni­købet ledere an­befaler at under­lægge sig tvang.  Talen varer 23. min. Jeg an­be­faler meget at høre Jons tale. Det er be­friende at høre en tale, som er rigtig og an­befaler det, som er i over­ens­stem­melse med Guds ord. – Tvang er ondt! – Det er ondskab. – Vi skal alle stå Gud til regnskab for vore liv på dommens dag.