Ap. Gr. 9.1-22
1. Men Saulus, der stadig fnyste med trussel og mord imod Herrens disciple, gik til ypperstepræsten
2. og bad ham om breve til synagogerne i Damaskus, for at han, hvis han fandt nogen, mænd eller kvinder, som holdt sig til »vejen«, da kunne føre dem bundne til Jerusalem.
3. Men det skete, da han var undervejs og nærmere sig til Damaskus, at et lys fra Himmelen pludselig strålede om ham.
4. Og han faldt til jorden og hørte en røst, som sagde til ham: »Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig?«
5. Han sagde: »Hvem er du, Herre?« Han svarede: »Jeg er Jesus, som du forfølger.
6. Men stå op og gå ind i byen, så skal det blive sagt dig, hvad du bør gøre.«
7. Hans rejsefæller stod målløse, da de nok hørte røsten, men ikke så nogen.
8. Og Saulus rejste sig op fra jorden; men da han åbnede sine øjne, kunne han ikke se. De ledede ham så ved hånden og førte ham ind i Damaskus.
9. Og i tre dage kunne han ikke se, og han hverken spiste eller drak.
10. I Damaskus var der en discipel ved navn Ananias; til ham sagde Herren i et syn: »Ananias!« Og han svarede: »Se, her er jeg, Herre!«
11. Og Herren sagde til ham: »Stå op, gå hen i den gade, som kaldes Den Lige, og spørg i Judas’ hus efter en ved navn Saulus fra Tarsus; thi se, han beder.
12. Og han har i et syn set en mand ved navn Ananias komme ind og lægge hænderne på ham, for at han skulle få sit syn igen.«
13. Men Ananias svarede: »Herre! jeg har hørt af mange om den mand, hvor meget ondt han har gjort dine hellige i Jerusalem.
14. Og her har han fuldmagt fra ypperstepræsterne til at fængsle alle dem, som påkalder dit navn.«
15. Men Herren sagde til ham: »Gå! thi denne mand er mit redskab, som jeg har udvalgt mig til at bære mit navn frem både for hedninger og konger og Israels børn;
16. og jeg vil vise ham, hvor meget han skal lide for mit navns skyld.«
17. Så gik Ananias derhen, og da han kom ind i huset, lagde han hænderne på ham og sagde: »Broder Saul! det er Herren, som har sendt mig, Jesus, der viste sig for dig på vejen, du kom ad, for at du skal få dit syn igen og blive fyldt med Helligånden.«
18. Og straks faldt der ligesom skæl fra hans øjne, og han fik sit syn igen, og han stod op og blev døbt.
19. Så tog han næring til sig og kom til kræfter. Han blev nogle dage hos disciplene i Damaskus.
20. Og straks begyndte han i synagogerne at prædike om Jesus, at han er Guds Søn.
21. Og alle, som hørte det, var ude af sig selv af forundring og sagde: »Er det ikke ham, som I Jerusalem søgte at udrydde dem, der påkalder dette navn? Og var han ikke kommen hertil for at føre dem bundne til ypperstepræsterne?«
22. Men Saulus voksede i kraft og gendrev jøderne, som boede i Damaskus, idet han beviste, at Jesus er Kristus.
Fra Det danske Bibelselskabs autoriserede oversættelse af NT fra 1948.