Indledning
Hvad er sundt?
Problemet er så også, at nogle siger, at noget er sundt, og andre siger måske det modsatte. Hvem skal vi tro på? Vi skal ikke tro på alt, hvad vi bliver fortalt. Vi må også være skeptiske og bruge vores sunde fornuft. Men det er ikke fornuftigt at bare leve, som det passer os og ikke vil tro på nogen som helst advarsler. Vi bør heller ikke bare tro på det, som der passer os bedst. Vi kan undersøge tingene nærmere eller lade være med at gøre noget og risikere at blive skadet, fordi vi ikke vil bruge tid på det og gøre noget. – Vi vælger selv!
I bogen “Den plantebaserede kost” gør diætist Maria Felding og læge Tobias Schmidt Hansen op med en del myter. De giver også gode råd til, hvordan vi kan skelne, om noget er sandt eller falskt. En meget god ting at skelne det på er, hvem fortæller det? Er det nogen, der vil kunne tjene penge på at sige det, de gør? Når der f.eks. siges, at æg er sundt, hvem er det så, der siger det? Er det dem, der kan tjene penge på at sælge æg!
I bogen “Kræft er ikke nogen sygdom” fortæller Andreas Moritz også om mange ting, som er skadelige. Ting vi faktisk ikke bliver advaret imod. Han fortæller også om mange ting, som er rigtig sundt, og nogle af dem bliver vi faktisk advaret imod. Han fortæller så også, at det i mange tilfælde er menneskers ønske om at tjene penge, som får dem til at sige, som de gør.
Disse bøger kan jeg virkelig anbefale at skaffe og læse. Men der skal selvfølgelig også handling til, for at de kan gøre virkelig gavn.