Vildfarelse fra sandheden


Mine Brødre! hvis nogen iblandt jer er faret vild fra sand­heden, og der er en, der om­vender ham, | så skal I vide, at den, der om­vender en synder fra den vild­farelse, han er kommen ud i, frelser hans sjæl fra døden og skjuler en mang­fol­dighed af synder.

Jak. 5.19-20


Grundteksten

Jak. 5.19-20: Trosfællersøs­kende, hvis nogen iblandt jer skulle være blevet be­draget (4105) væk fra sand­heden (225) og nogen skullekunne omvende (1994) ham, vidforstå at han efter at have om­vendt en synder fra hans ­fejlsyndvild­led­ning/vild­farelsebedrag vil frelse sjæl (inkl. ånd) fra død og vil til­dækkeskjule et stort antal af synder.

Til “født på ny” 

Dette er skrevet til troende. Det græske ord 80ἀδελφός – adel­phos, betyder: en bror; det betyder også at komme fra samme liv­moder, eller bare de har en fælles for­ældre er nok. Så ordet bruges om søs­kende og andre tros­fæller. Så det Jakob, Jesu halv­bror, skriver her, det er altså skrevet til hans tros­fæller, til hans ånde­lige søs­kende. Og det kan andre kun være, om de er blevet født på ny og dermed er blevet et Guds barn. Ellers kunne det ikke være skrevet til trosfæller og søskende.

Bedraget

Det græske ord for be­draget er 4105 og det be­tyder: at få til at vandre, at vandre. Det bruges om: Jeg leder på af­veje, be­drager, får til at van­dre.
4105 planáō – egent­lig, komme på af­veje, komme ud af kurs; at af­vige fra den rette vej (kurs, be­væge sig rundt om; de per­soner, der be­væger sig rundt; bruges i over­ført be­tyd­ning), at komme på af­veje, at for­vilde sig; (passiv) blive vild­ledt.
[4105 (planáō) er roden til det eng­elske ud­tryk planet (“van­drende le­ge­me”). Dette ud­tryk ud­trykker næsten altid synden ved at strejfe om­kring (for en und­tag­else – se Hebr. 11.38)].

4105 betyder altså at komme væk fra den rette vej, at blive ledt vild. Ordet kommer fra plane; at (egentlig: få til at) be­væge sig (væk fra sik­ker­hed, sand­hed eller dyd) – komme på af­veje, be­drage, fejle, for­føre, vandre, være af vejen.

Sandheden

Det græske ord for sand­heden er (225) og det be­­tyder: sand­hed. Bruges om: sand­hed, men ikke kun sand­hed som talt; sand­hed i idé, vir­ke­lig­hed, op­rig­tig­hed, sand­hed i mo­ralsk for­stand, gud­dom­melig sand­hed åben­baret for men­nes­ket, ærlig og op­rig­tig.

225 alḗtheia (fra 227 alēthḗs, “sandt til fakta”) – egent­lig, sand­hed (sandt til fakta), vir­ke­lig­hed. [I den gamle græske kul­tur var 225 (alḗth­eia) sy­no­nymt med “vir­ke­lighed” som det mod­satte af il­lu­sion, dvs. fakta].

Jesus siger i Johs. 14.6a: »Jeg er vejen og sand­heden (225og livet«. – Det er det samme græske ord, der er brugt.

Hvis . . .

Hvis nogen iblandt jer …. Dette kan altså ske og kan lade sig gøre. Det er nogen, der er født på ny. Hvis nogen iblandt jer skulle være blevet be­draget væk fra sand­heden. Hvad er sand­heden? Jesus er vejen, sand­heden (225) og livet (Johs. 14.6). Jesus er Ordet (3056) (Johs. 1.1+14). Guds ord (3056) er sand­hed (225) (Johs. 17.17). Jesus er sand­heden og Jesus er Ordet. Altså kan det lade sig gøre at blive be­draget væk fra sand­heden, væk fra Jesus, væk fra Ordet, også når man er blevet født på ny.

Forstod du det? Det er mu­ligt at vandre væk fra sand­heden, væk fra Ordet, væk fra Jesus, efter at et men­neske er blevet født på ny. Det med “en gang frelst – altid frelst” er ikke i over­ens­stem­melse med Guds skrevne ord. Det er altså muligt for men­nesker, der er født på ny, at blive be­draget væk fra sand­heden, væk fra Jesus, væk fra Guds ord.

Omvende

Det græske ord for om­vende er 1994, og det be­tyder: (a) tran­si­tive: Jeg vender mig (til­bage) til (mod), (b) in­tran­si­tive: Jeg vender (til­bage) (til [mod]); jeg kommer til mig selv. Komme igen, kon­ver­tere, vende til­bage. – 1994 kommer fra epi og strephó: at vende til­bage (bog­stav­e­ligt, bil­led­ligt eller mo­ralsk) – komme (gå) igen, kon­ver­tere, (gen)­vende (om, igen).

Muligheden er der

Og skulle nogen kunne vende ham eller hende til­bage. Til­bage til hvad? Til­bage til sand­heden. Til­bage til Jesus. For vi læste: og nogen skullekunne omvende (1994) ham, …. Hvis nogen skulle eller kunne få en, som er vandret væk fra sand­heden, væk fra Jesus, vendt til­bage igen til sand­heden til Jesus, så vil følgen være …

Forstå konsekvensen

Sætningen fortsætter: vidfor­stå at han efter at have om­vendt en synder fra hans ­fejlsyndvild­led­ning/vild­farelsebe­drag vil frelse sjæl (inkl. ånd) fra død og vil til­dækkeskjule et stort antal af synder.

Forstod du det du læste? Hvis det ikke var lyk­kedes at få den vild­farne på rette vej igen så ville kon­se­kven­sen for denne synders vild­far­else have været døden. For der står, hvis det lyk­kes at få den vild­farne om­vendt til­bage til sand­heden så vil det frelse sjælen fra døden. Dette græske ord for sjæl inde­holder også ånden, da det er det indre men­neske, der menes (i mod­sæt­ning til le­ge­met).

Liv eller død

Vid og forstå, at den om­vendte synder . . . omvendt fra hvad? Fra at være blevet be­draget væk fra sand­heden, Guds ords sand­hed. Og der står, at det er en synder. Altså gør det en, der er født på ny, men som bliver be­draget væk fra sand­heden, til en synder igen. Men det er muligt at om­vende én, som er blevet be­draget væk fra sand­heden. Lykkes det at om­vende den synder fra hans eller hendes van­dring væk fra sand­hedens vej, væk fra syndens, fejl­ens, vild­far­elsens, be­dragets og vild­led­ningens vej. Så vil den om­vendte synder frelse sin sjæl (inkl. ånd) fra døden.

Adskillelse fra Gud

Da sjælen ikke kan dø fysisk, så kan det kun være åndelig død. Det be­tyder også, at hvis den vild­ledte person ikke blev om­vendt til­bage på sand­hedens vej, så ville han eller hun ikke frelse sin sjæl og ånd fra den ånde­lige død. Det er faktisk meget al­vor­ligt det her. Den om­vendte synder fra be­draget vil også få til­dækket og skjult et stort antal synder.

Vildledning

Der står: hvis nogen iblandt jer skulle være blevet be­draget væk fra sand­heden. Altså er det muligt som tro­ende at blive be­draget væk fra at tro på og handle efter sand­heden. For tro og ger­ninger hører nu sammen. Se: “Tro og ger­ninger“. Des­uden ad­varede Jesus om i Matt. 24.4: »Agt vel på, at ikke nogen skal føre jer vild. . . .« – Altså er det mulig at blive ført vild. Og hvem er det så, som fører andre vild? “Hvem leder vild?

Derfor advarer jeg

Det er jo fordi, jeg har for­stået kon­se­kven­sen af al­vor­lig vild­far­else, at jeg skriver “Ad­varsler imod vrang­lære“. For hvis et men­neske er kommet al­vor­ligt på af­veje i for­hold til Guds ord så kan det komme til at ende med for­tab­else, hvis det men­neske ikke kommer på rette vej igen.

Og mit ud­gangs­punkt er selv­følg­elig, at “ALT i Guds ord er sandt“. Vi må for­stå Guds ord rigtigt. Vi må forstå Guds ord i lyset fra Guds ord. Vi må forstå Guds ord med Guds ord. Vi finder “Lidt her og lidt der“, og så må vi sætte op­lys­ning­erne rig­tigt sammen. Det kan være “Livs­far­ligt at tro på løgn og be­drag“.