Daniels åbenbaring om

de 70 år-uger


Men efter de toogtres­inds­tyve uger skal en salvet bort­ryddes uden dom, og byen og hel­lig­dommen skal øde­lægges tillige med en fyrste. Og enden kommer med over­svøm­melse, og indtil enden skal der være krig, den fast­satte øde­læg­gelse. 

Dan. 9.26


Usikker tekst

Nu kommer vi så til de vers, hvorom Det Danske Bibel­­sel­­skab skriver, at teksten for en del er usikker. Jeg ved ikke om det er for dem, at teksten er usikker. Så vidt jeg kan se, står noget af det det nær­mest som stikord. Men noget af det er jo sket. Jeg synes, at de skriver noget i deres over­sæt­telse, som der ikke står i grund­teksten. Det synes jeg bare ikke, man kan til­lade sig.

Dan. 9.26

Oversat fra engelsk/hebraisk

Dan. 9.26Efter de 62 uger skal den salvede (Messias) fjernes (skæres af) (3772) og ikke for sig selv, og byen og helligdommen skal ødelægges af fyrstens folk som kommer, og enden med oversvømmelse, og indtil enden krig. 

Efter de 62 uger

Der står, at det er efter peri­oden med de 62 uger, altså efter de 434 år. Disse kom jo efter de 7 uger altså efter de 49 år. Til­sammen er det 49 + 434 som er 483 år efter ordene om Jeru­sa­lems gen­op­byg­gelse gik ud. Efter denne tid skal Mes­sias fjernes (skæres af) og ikke for sig selv. Jesus – Messias – blev fjernet, hans liv blev skåret af, og det var ikke for sin egen skyld, men var for vores skyld. Vi ved at jøderne dømte ham til døden og ro­merne ud­førte dommen. Så hvordan DDB kan over­sætte det til “bort­ryddes uden dom”, det forstår jeg ikke, for det står der ikke.

Jesus blev fjernet

Der står, at efter de 62 uger skal Mes­sias fjernes. Når de om­regner d. 1. nisan 445 f.Kr. til d. 14. marts 445 f.Kr. og så lægger 483 år til, de om­regner årene til dage (år af 360 dage), så når de frem til d. 6. april 32 ef.Kr. Og det var også den dag Jesus red ind i Jeru­salem på et æsel (er der nogen, der skriver). Det er jo så vores pal­me­søndag. 4 dage derefter blev Messias fjernet. D. 6. april 32 var også d. 10. nisan. Den 10. nisan er også den dag, jøderne skal ud­vælge deres pås­ke­lam, som så skal slagtes 4 dage senere om af­tenen.

Jakob Damkani for­tæller også nogle ting om disse vers, om Daniels 70 år-uger, i sin bog: “Hvorfor lige mig?”. En ven for­tæller ham nogle ting. Hvad vil det sige at blive fjernet? Det he­braiske ord, der er brugt, er “karet” (karath – 3772), som betyder “død ved hjælp af Himlen“.

For vores skyld

Messias blev fjernet efter de 62 uger, som det var for­ud­sagt til Daniel. Og det er da virkelig også specielt, at der endda stårm at han skulle dø ved hjælp af Himlen. Men der står jo også, at Jesus gav sit liv. Det var Gud som ville, at han skulle dø for at sone al verdens synd. For din og min skyld, så vi kan få Jesu ret­fær­dighed og leve et ret­fær­digt liv.

Byen blev ødelagt

Byen, Jeru­salem, og hel­lig­dommen blev øde­lagt i år 70, af en fyrstes folk som kom. Det var ikke en fyrste, som blev øde­lagt, som DDB skriver.

Enden kommer

Hvad er det for en ende, der menes? Der står: og enden med over­svøm­melse, og indtil enden krig  – Nogle over­sætter skriver, at denne fyrste fik sit endeligt i en over­svøm­melse, men det står der altså ikke. Jeg ved ikke om denne fyrste omkom i en over­svøm­melse. Der står enden med over­svøm­melse, og jeg tror, at det er rigtigt, at det be­tyder, at enden kommer med over­svøm­melse. Hvilken ende? Og hvilken slags over­svøm­melse?

Vi har set om de første 69 af de 70 år-uger, der mangles kun den sidste uge, som jo så er enden på de 70 år-uger. Jeg tror, at det er denne sidste år-uge, altså de sidste 7 år, som er denne om­talte ende her i Daniels bog. Den er ikke kommet endnu. Jeg tror, at det er den ende, som kommer med over­svøm­melse.

Hvilken oversvømmelse?

Er det over­svøm­melse af vand? Eller er det over­svøm­melse af onde men­nesker? Jeg er klar over, at ordet over­svøm­melse også bruges om onde men­nes­kers over­svøm­melse af Israel. Så spørgs­målet er jo, om over­svøm­melsen vil være af men­nesker eller af vand? I en periode af endetiden vil Israel blive oversvømmet af deres fjender. Det er for­ud­sagt i Guds ord, så det er sikkert.

Men vi bør også tænke på, hvad der står i Luk. 21.25-2625. Og tegn vil være i sol og måne og stjerner, og på jorden folks spæn­­ding i for­­vir­­ring, hav høres og bølge,  26. men­nesker hold­ende op med at trække vejret væk fra frygt og for­vent­ning om det kom­mende på jorden; for him­lenes kræfter vil rystes. – Her står der, at men­nesker vil holde op med at trække vejret af frygt for det, de for­venter, der vil komme over jorden; og det har noget med havet og bølger at gøre for­uden him­melens kræfter, der vil blive rystet.

For mig lyder det som om, det godt kan inde­holde over­svøm­melse af vand også. For når havet og bøl­gerne kommer bru­sende, så giver det over­svøm­melse.

Oversvømmelse med vand

I Luk. 21.26 står der, at de vil “Dåne af rædsel og gru” for det de for­venter, der vil komme over jorden. Det må altså også være noget, som vil kunne slå men­nesker ihjel. Og det vil tsu­na­mier jo kunne med over­svøm­melse.

Denne formod­ent­lige over­svøm­melse i Luk. 21.25-26 vil komme lige før de/­vi skal få lov at se Men­nes­ke­sønnen komme i skyen med kraft og megen her­lighed. Og når disse om­talte ting i versene 25-27 be­gynder at ske, så skal vi løfte vore hoveder, fordi vores for­løs­ning nærmer sig. Jeg tror, at det er Jesu gen­komst i skyen med bort­ryk­kelsen, som der her er tale om.

Så Daniels 70. år-uge, som er enden på de 70 år, vil kunne begynde med fysisk over­svøm­melse med vand. Jeg ved også, hvad Mike for­tæller om over­svøm­melse, som vil komme, så jeg tror, at det må være af vand, der menes. Se: “For­fær­delig våd be­given­hed i vente“. Jeg ved, at Mike et andet sted har sagt, at han tror, at det vil ske inden et år. Dette omtalte år vil ud­løbe før trom­pet­festen i 2024, men jeg tror,­ at det vil kunne ske om­kring det tids­punkt. – Men vi får se, hvad der sker.

Indtil enden krig

Der står, at ind til enden vil der være krig. Be­tyder det så, at der ikke vil være krig, når enden be­gynder? Og hvad er det for en ende, der her er tale om? Hvad er det for en 7-års af­tale, der vil blive op­rettet med mange i Daniels 70. år-uge?

Fortsætter næste side med:
Dan. 9.27