Oplysningerne
fra Daniels 2. åbenbaring – Synet om “Vædderen og gedebukken“
Vædderen med de to magtfulde horn, som Daniel så, er Medien og Persien, altså det nuværende Iran. Vædderen stangede mod vest, nord og syd, fra Mellemøsten må jeg gå ud fra. Vædderen, Iran, er et vilddyr. Ingen kunne stå den imod og udfri fra dens magt. Iran vil altså gøre, hvad de vil og blive magtfulde.
Så kom der en gedebuk farende fra vest hen over jorden uden at røre den. Gedebukken er Grækenland. Det havde et bemærkelsesværdigt horn mellem øjnene. Gedebukken løber imod vædderen med rasende kraft og brækker hornene af vædderen og tramper på den. Gedebukken besejrer vædderen.
Så blev den djævelske buk, gedebukken, magtfuld. Da den er mægtigst brækker hornet af, og der vokser 4 andre frem i stedet, “Gedebukken med de 4 horn“. Da Grækenlands første hersker er mægtigst, bliver det delt til 4 andre kongelige i stedet. Disse 4 kongelige er ikke jøder, de har noget med 4 ånder fra himlen at gøre, og de kommer i en anden kraft og evne end den første hersker.
Det er ud fra et af de 4 horn, at “Det lille horn” vokser frem, som bliver kæmpestort. Det lille horn vokser helt op til himmelen. Det er de 4 kongelige, som i slutningen af deres regeringstid rejser denne voldsomme konge. Det er “Kongen i endetiden“. Han hovmoder sig mod Gud selv og alt helligt også helligdommen. Det sørger for at ofrene hører op og “Sandheden kastes til jorden“. Han har fremgang, indtil han bliver knust og det vil ikke være af en menneskes hånd.
Ofrene vil høre op i 2.300 aftener og morgener altså i 1.150 dage, så vil helligdommen komme til sin ret igen.
Konklusion
Daniel fik her et syn om en vædder og en gedebuk. Gabriel udlægger synet for Daniel. Daniel får at vide, at synet gælder “Endetidens fastsatte tid” og at det er “Vredens sidste tid“. Så det er om Guds fastsatte vredes tid, det handler om.
Her ser vi, først vil Iran blive mægtig, og så er det Grækenland (evt. EU, tror jeg), der bliver mægtig. Når det rige er mægtigst, vil det blive delt til de 4 kongelige, som har med 4 ånder fra himmelen at gøre. Disse 4 kongelige rejser denne voldsomme konge i slutningen af deres regeringstid i endetiden. Altså må de 4 kongelige have en regeringstid før de sidste 3 ½ år.
Fortsættelse følger på siden:
Daniels åbenbaring om de 70 år-uger