Lad ingen vildlede jer på nogen måde. Først må jo frafaldet komme, og lovløshedens menneske, fortabelsens søn, åbenbares,
2. Tess. 2.3
Grundteksten
2. Tess. 2.3: Ikke nogen (= ingen) skulle bedrage jer på ingen (= ikke nogen) måde; fordi med mindre frafaldet/bortførelsen (646) måtte være kommet først, og måtte være blevet åbenbaret syndens (266) menneske (en eller anden, nogen – 444), fortabelsens/ødelæggelsens/tilintetgørelsens (684) søn/afkom (5207), –
Ingen bedrag
Paulus fortsætter her med at skrive, at der er ikke nogen, der skulle bedrage jer på ingen måde. – Hvorfor gør han det? Fordi modtagerne af brevet åbenbart var blevet bedraget til at tro at Kristi dag har været til stede. Så tro ikke det bedrag. Så fortæller Paulus en grund til det.
Fordi med mindre
ὅτι ἐὰν μὴ bruges ofte med udeladelse. – ὅτι er et underordnende bindeord, der angiver årsagen: fordi, siden, såsom, da. – ἐὰν er et underordnende betingelses bindeord, det betyder: hvis, dersom, når, om. – μὴ er en nægtelse: ikke. – ὅτι μὴ betyder: for så vidt ikke. Her er så bare sat et ἐὰν hvis, imellem. – ἐὰν μὴ betyder: undtagen, bortset fra, på nær, med undtagelse af, med mindre. Så ὅτι ἐὰν μὴ bliver til: fordi med mindre ….
Sammensat bliver det til: fordi med mindre (det udeladte og underforståede er så) de skulle være blevet bedraget til at tro at Kristi dag har været til stede, så …
Hvis Kristi dag har været
Og her kommer der så noget underforstået. Undtaget hvis … Hvis bedraget havde været sandt, at det havde været rigtigt, at Kristi dag har været til stede så …. Og så fortæller Paulus, hvad der så måtte være sket også.
Hvis Kristi dag har været til stede så måtte frafaldet/bortførelsen være kommet først, og syndens nogen, fortabelsens/ødelæggelens/tilintetgørelsens afkom måtte være blevet åbenbaret. – Her fortælle Paulus altså, at hvis Kristi dag har været til stede så måtte frafaldet eller bortførelsen være kommet først OG syndens en eller anden, som er fortabelsens eller ødelæggelsens eller tilintetgørelsens afkom måtte være blevet åbenbaret. Det er altså noget, som vil ske.
Frafaldet
646 betyder: frafald, afhopning, overløber, oprør. Det må nødvendigvis være troende som ikke længere tilhører Kristus. Så er spørgsmålet jo, hvad det frafald går ud på. Det er noget, som må komme før Kristi dag, som er Jesu genkomst for at hente de troende: frafaldet/bortførelsen måtte være kommet først, – det må være mennesker, der kommer væk fra den sande tro på Jesus eller bliver bedraget væk på en eller anden måde.
Har frafaldet været? Dette frafald vil komme før Jesus kommer for at hente os. Det betyder, at Jesus kommer ikke igen før dette frafald eller denne bortførelse har været, fordi “Frafaldet må komme først“.
Syndens “nogen”
Der står videre: og måtte være blevet åbenbaret syndens (266) menneske (en eller anden, nogen – 444), – så er der en eller anden eller nogen, som også måtte være blevet åbenbaret, hvis Kristi dag har været til stede. Der står ikke at denne syndens nogen bliver åbenbaret før Kristi dag, men hvis Kristi dag har været til stede så måtte denne syndens person være blevet åbenbaret.
Det må så betyde at denne “en eller anden” nødvendigvis må blive åbenbaret umiddelbart efter Kristi dag. Og Kristi dag er den dag, hvor Jesus kommer for at hente dem, der tilhører ham.
Denne syndens person er ikke nødvendigvis et menneske, selvom 444 betyder menneske. De skriver et andet sted, at 444 kan også bruges næsten som et ubestemt pronomen: nogen, en eller anden, man. Derfor skriver jeg, at det ikke nødvendigvis er et menneske, fordi jeg simpelthen ikke tror, at det er et menneske; når jeg sætter oplysningerne sammen fra andre steder i Guds ord.
Fortabelsens afkom
Videre står der en indskudt og vel også forklarende tilføjelse: fortabelsens/ødelæggelsens/tilintetgørelsens (684) søn/afkom (5207). – Jeg går ud fra at dette fortabelsens afkom er en yderligere forklaring på denne syndens person. Om det er en søn eller andet afkom vides ikke. Det kommer fra fortabelsen. Men det kan også betyde ødelæggelsens eller tilintetgørelsens afkom. Om det så betyder, at det vil virke ødelæggelse eller fører til tilintetgørelse vides jo ikke.
Men dette afkom fra fortabelsen vil helt sikkert lægge øde og tilintetgøre.
Fortsættelsen følger på næste side i:
2. Tess. 2.4