1. I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. 2. Dette var i begyndelsen hos Gud. 3. Alt er blevet til ved det, og uden det blev intet til af det, som er. 4. I det var liv, og livet var menneskenes lys. 5. Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det.
Johs. 1.1-5
Opdateret 20-05-2026
Verden blev skabt
Vi ser her, at det var Ordet, som var i begyndelsen. At Ordet var hos Gud og Ordet var Gud. Alt er blevet til ved Ordet. Der var liv i Ordet. Og livet var menneskenes lys. Lyset skinner i mørket, og mørket kunne ikke få bugt med lyset. Så ALT i denne verden er altså blevet skabt af Gud igennem Ordet. Ordet blev talt og tingene blev skabt. Det stemmer overens med 1. Mos. 1. Og andre steder i Guds ord, som omtaler hvordan verden blev skabt.
Vi får at vide, at Ordet er levende. Ordet er Gud. Ordet er lyset. Mørket kan ikke besejre lyset.
Fortsættelsen er i Johs. 1, hvor “Johannes vidner om Jesus“.
Esajas profeterede
I Esajas 45.18-22 står der også, at Gud HERREN siger om sig selv, at han skabte himlene og jorden. Når der står HERREN med ene store bogstaver i vores bibel, så betyder det, at der står YHVH i grundteksten. Så det er YHVH, som skabte himlene og jorden. Der er ingen anden Gud end ham. Han taler retfærdighed, fordi han er retfærdig. Gud HERREN YHVH er retfærdig og kan frelse. Der er ingen anden gud, der kan det. Vi må vende os til YHVH og blive frelst, for der er ingen anden, vi kan blive frelst af. “HERREN (YHVH) er Gud“.
Her ser vi igen Guds eget vidnesbyrd om, at det er ham, der skabte himlene og jorden.