Fortællemåder

Der findes jo så mange måder at for­tælle noget på. Når nogen fortæller noget til andre kan det jo gøres på så mange måder. Jesus brugte meget at for­tælle i bil­led­sprog. Og Gud viser også meget til sine profeter i billeder. Profeterne fortæller så, hvad de så. Så må vi finde ud af at forstå det rigtigt.

Profetiske fortællemåder

I Bibelen er der meget pro­fe­tisk. Noget er for­ud­sagt, at sådan vil det ske. Men der er også meget, som er vist i bil­leder. Altså fik mod­tag­eren noget vist som noget, der blev set med øj­nene. Og pro­feten for­tæller så, hvad han så. Men måden Gud viser det på er ikke bare helt enkel og lige­til at for­stå for os. Vi må huske på, at det pro­fe­terne så, så de altså for flere hund­rede år siden. Den­gang havde de ikke ord for det, vi kan se i dag, men måtte bruge de ord de kendte.

Den tidsmæssige rækkefølge

Den tidsmæssig rækkefølge er den enkleste måde: Man for­tæller alt i den tids­mæs­sige ræk­ke­følge, som noget er set.

Her er skabel­ses­be­ret­ningen i 1. Mos. 1.1 til 2.4 et godt ek­sempel. Der for­tælles dag for dag, hvad Gud skabte. Men der er mere end det.

Med uddybende forklaring

Er der mon nogen kristne som tror, at Gud skabte men­nesket to gange? Nej vel. Mon ikke de fleste har for­stået, at først får vi for­talt ska­belsen (1. Mos. 1.1 til 2.4), som af­sluttes med: Det er him­melens og jordens skabel­ses­historie. Da Gud HERREN gjorde jord og himmel – og der­næst vendes der tilbage i 2.5: den­gang … . Og der for­klares noget mere om, at der endnu intet var på jorden af plan­terne, selvom Gud jo fak­tisk havde skabt dem. Altså må Gud have skabt alle plan­terne ud fra deres frø, kerner og hvad de vokser op fra.

Og der for­tælles mere om ska­belsen af men­nesket, hvordan Guds skabte men­nesket. Der kom altså et for­klarende til­læg en ud­dyb­ning af hvordan.

Tidsmæssig rækkefølge + uddybning: Skabel­ses­be­ret­ningen er altså først en tids­mæssig ræk­ke­følge af be­given­hederne og der­næst en for­klar­ende ud­dyb­ning af frem­komsten af plan­terne og ska­belsen af men­nesket. Er det det eneste sted, hvor der for­tælles på den måde i Guds ord? Selv­føl­gelig ikke. Det sker rigtig mange steder.

Også i Zakarias’ Bog

Det sker også i “Za­­ka­­rias 12-14“. Først får vi meget i tids­mæs­sig­ræk­ke­følge fra Zak. 12.1 til Zak. 14.11. Så kommer der lige et par til­lægs­for­klar­inger til sidst i Zak. 14.12-15 og 16-21. Det er om den sidste ende­tid: Fra slut­ningen af Guds vrede mod Israel til Jesu genkomst til Oliebjerget efterfulgt af Gud vrede over alle andre, der gik imod Jeru­salem.

Flere uddybende forklaringer

Vi kan altså se flere eksempler på, at der vendes tilbage i tiden og for­tælles mere om den samme tid. Prøv at se i “Joels Bog“. Her i Joel 1.1 til 2.11 får vi først for­talt, hvad der vil komme til at ske i vre­dens sidste tid (Guds vrede mod Israel). I 2.11 er vi så nået til af­slut­ningen. – Når det er fortalt op­for­dres der til om­ven­delse (Joel 2.12), for der er selv­føl­gelig en årsag til Guds vrede. Når de græd­ende beder Gud om hjælp, så får Gud med­ynk med dem, så han efter­følg­ende vil vel­signe dem. Her (i Joel 2.27) er vi så nået til af­slut­ningen igen for anden gang.

Så vender vi tilbage igen. Når jøderne vil om­vende sig pga. Guds vrede mod dem, så vil Gud ud­gyde sin Ånd over dem (Joel 3.1-2). Så griber Gud ind og samler hed­ninge­fol­kene i Josa­fats dal, så sortner sol og måne og Jesus kommer til­bage. Her vendes der endnu en­gang til­bage, og der for­tællers mere om, når Gud vender sin vrede til vel­sig­nelse. Og så får vi for­talt slut­ningen igen, altså for tredje gang.

Der genfortælles

I Joel 2.10 (i den første for­tæl­ling) står der at sol og måne sortner. I Joel 3.4 står der så, at sol og måne vil sortne før HER­RENs store og fryg­te­lige dag kommer, og så om­tales denne dag. Der står det altså i fremtid. Og i Joel 3.19-20 står der så igen, at sol og måne sortner. Sortner sol, måne og stjerner 2 gange inden­for kort tid? Nej, det er den samme be­giv­enhed der om­tales flere gange.

Her kan det ikke være rigtigt at læse og forstå alt i en tids­mæssig ræk­ke­følge. Der står også i Joel 3.6: Thi se, i de dage og på den tid, når …. Her vendes til­bage og for­tælles mere om den tid. På samme måde som der i skabel­ses­be­ret­ningen vendes til­bage til et be­stemt emne.

I Joels bog kommer HERREN to gange, i Joel 2.10-11 og Joel 3.20-21. Kommer Jesus to gange? Hver gang efter­fulgt af den store vre­dens dag? Nej, vel? Altså må der for­tælles flere gange om den samme tid.

Mange genfortællinger i Daniels Bog

Når vi læser Daniels Bog igennem, så vil vi også se, at der får Daniel flere åben­bar­inger om den samme tid. Han for den samme end­etid vist på for­skel­lige måder i drømme, syner og visioner di­rekte; i bil­leder og med for­klar­inger. Mange de­taljer om den samme tid. Og til slut får han at vide, at der er sat lukke og segl for disse op­lys­ninger indtil endens tid (Dan. 12.9).

Jesus fortæller i lignelser

Jesus fortæller i lignelser altså også i billedsprog. Han fortæller om de samme ting og be­giv­en­heder på flere forskellige måder.

Paulus

Paulus var en lærd mand. Peter skriver om Paulus i 2. Pet. 3.15b-16, at Gud har givet Paulus vis­dom, at der kan være ting Paulus skriver, som kan være van­ske­lige at for­stå, og som de (793) uvid­enende og ulærde, de sving­ende, vak­lende, om­skif­te­lige og uaf­klarede for­drejer. Her ser vi også, at det er meget vig­tigt, at vi forstår Guds ord rigtigt. At vi må være op­lærte til at forstå Guds ord rigtigt. (Fordrej ikke Guds ord!)

Men lige her er min pointe, at Gud har givet Paulus visdom, og at det han skriver kan være van­skeligt at forstå. Hvorfor er det van­ske­ligt at forstå det Paulus skriver? Paulus bruger meget at komme med ind­skudte be­mærk­ninger. Så kommer der lige en ekstra op­lys­ning om noget andet, som også har for­bin­delse til emnet.

Paulus er meget ud­dyb­ende i sine for­klar­inger. Når han springer frem og tilbage i det han for­tæller og også i tiden, så kan det være svært at finde ud af, hvad er det nu lige han for­tæller dette om. Her er det også vigtigt at huske, at vi altid må læse og forstå Guds ord i lyset fra Guds ord.

Åbenbaringen

Og så er der også lige Johannes’ Åben­baring, som egent­lig er Jesu Kristi åben­baring. Se, hvor meget der står om “Den store vredens dag” “Be­skrevet i Åben­bar­ingen“. Den står om­talt 7 gange. – 7 gange! – Og så mener mange, at alt står i den tids­mæs­sige ræk­ke­følge. Det kan jo ikke passe. Selv­føl­gelig er det det let­teste at sige, at det hele er en tids­mæs­sig ræk­ke­følge, men det kan ikke passe.

Jeg er blevet over­be­vist om, at Åb. 6 til 19 for­tæller mange ting om den samme tid, i mange for­skel­lige bil­leder. Først et over­blik i Åb. 6. Alt, hvad der står i Åb. 7 til 19, sker jo ikke efter “Jesu gen­­komst på Olie­­bjerget“, som kommer lige efter at “Solen skal formørkes og …” månen blive som blod, som det er be­skrevet i Åb. 6.12. Efter­fulgt af “Den store vredens dag“.

Eksemplerne

Her kom jeg altså med flere eksempler på, at alt pro­fe­tiske, der er for­ud­sagt, ikke kan være for­talt ude­luk­kende i en tids­mæssig ræk­ke­følge. Der er mange ek­sempler på, at der springes frem og tilbage i tiden, når der for­tælles også om de kom­mende be­giv­en­heder.

Studer Guds ord og tænk!

Tag lige og tænk! (Jeg provokerer.) Tro ikke alt, hvad nogen for­tæller. Under­søg selv skrif­terne, om det kan for­holde sig sådan. Det er mit råd. Og husk, at vi altid må forstå Guds ord i lyset fra Guds ord; at finde “Lidt her og lidt der“. Og så er det vores an­svar at få sat op­lys­ning­erne rigtigt sammen.