Livets krone
I Guds rige var den smukkeste have. Jeg så Herren komme imod mig, mens han sagde: »Min datter, jeg har ventet på dig, for jeg har mange ting at fortælle dig.« ”Herre, her er jeg. Jeg vil blive hos dig. Jeg vil ikke drage tilbage til jorden. Vær så venlig at lade mig få lov at blive her hos dig.” Herren svarede: »Mit barn, du har mange ting at gøre. Du må udføre den tjeneste, jeg har kaldet dig til. Nu vil jeg vise dig noget for dit liv, noget for mit folk og noget speciel for menneskeheden. For jeg vil redde menneskene. – Jeg vil ikke, at de skal gå fortabt.«
Jeg så to engle, Mikael og Gabriel, som holdt store, smukke og glitrende bogruller i deres hænder. Mens jeg beundrede dem, spurgte jeg: ”Hvad er det?” Og Jesus svarede: »Vil du vide hvad, som er i bogrullerne?« Jeg svarede: ”Ja, Herre!” Han sagde: »Mikael, åben den.« Mens engelen Mikael åbnede rullen, kunne jeg se guldskrift og tal, men jeg forstod ikke det, som stod der. Jeg tænkte: ”Hvad er det?” Engelen Mikael svarede mig: ”Alle de bogstaver og tal, du ser her, er de mennesker på jorden, som har bekendt vores Herre som deres eneste frelser, gennem at du har fortalt, om den oplevelse du har haft med ham.” Jeg var så begejstret, at jeg spurgte ham: ”Hvor mange er det?” Han gav mig det totale antal sjæle i tusindvis.
Jeg var så overvældet, at jeg begyndte at græde, mens jeg sagde: ”Ååh Herre, er der så mange sjæle, som har omvendt sig?” Hans respons var: »Som du forstår, engelen Gabriel har det totale tal på dem, som var fremmede for mine veje og nu er kommet til mig, mit barn.« Jeg kiggede på tallet og lagde mærke til, at det var et stort antal. Så sagde jeg: ”Herre, betyder det, at min krone er fuld af perler, og at du vil lade mig blive her i dit rige?” Herren svarede mig: »Nej, mit barn. Din tid er ikke kommet endnu. Du må drage tilbage til jorden. Men har du lyst til at se din krone først?«
Vældig spændt svarede jeg: ”Åh ja, Herre. Det vil jeg gerne.” Han sagde: »Engel Gabriel, hent hendes krone.« Jeg så, Gabriel bar på en vældig stor æske med en smuk krone i. Men der var bare nogen få perler i den. Jeg spurgte: ”Hvis krone er det, Herre?” Han svarede: »Dette er din egen krone, mit barn.« Jeg spurgte igen: ”Men hvorfor er min krone ikke fuld af perler, hvis så mange sjæle er kommet til dig, Herre?” Han svarede mig: »Min datter, der er endnu en lang vandring for dig. Det er bare 3.500 sjæle, som er kommet til mig. Du må gå og forkynde mit ord, fordi der er endnu mange sjæle, som skal komme til mig.«
”Men Herre, hvorfor kan jeg ikke blive her hos dig?” Han svarede mig: »Min datter, fordi livets krone må blive fyldt med perler.« Jeg sagde: ”Jeg forstår. Jeg vil gå helhjertet ind i den tjeneste, du har givet mig.” Da sagde han: »Jeg har noget, jeg vil vise dig, mit barn.«
Fortsætter næste side med: Tyve i Helvede