Alene i Helvede?
Da lagde jeg mærke til, at jeg ikke kunne hverken se eller føle Herrens nærvær. Jeg oplevede, at jeg var helt alene. Jeg græd: ”Herre, du tog af sted fra mig, og jeg er her stadig – alene?!” Dæmonerne sagde: ”Vi kommer til at pine dig, og så må du blive her.” Da hørte jeg en grusom latter, den var såå skræmmende: ”Ha ha ha, du skal forblive her. Endelig fik jeg fanget dig, akkurat der jeg ville have dig. Jeg ville, at du skulle komme her, fordi du har stjålet så mange sjæle fra mig.” Han gav ordre til dæmonerne: ”Fjern hende! Tag hende der hen, hvor hun hører hjemme.”
Jeg svarede: ”Nej, nej, jeg skal ikke blive her, for Herren er med mig. Han ville aldrig forlade mig her.” Så hørte jeg Satans stemme: ”Du bliver her! Du bliver her, for Herren er ikke med dig længere. Se dig rundt! Han er her ikke.” Jeg så mig rundt, men jeg kunne ikke se Herren. Nu følte jeg mig såå alene, og da begyndte jeg at tvivle. Jeg græd og råbte ud: ”Herre, hvorfor forlod du mig? Hvorfor, Herre? Hvorfor?” Øjeblikkelig sagde Herren: »Min datter, jeg er her.« Jeg hørte hans stemme i mine øre. Dermed så jeg ret på Satan og svarede: ”Åh jo da, Herren er her med mig!” Men han svarede mig: ”Nej, det er han ikke. Se dig rundt.” Jeg kunne ikke se Jesus, men jeg kunne høre hans stemme.
Jeg begyndte at tvivle igen, fordi dæmonerne kom så meget nærmere. Jeg følte, at jeg var bundet med et tov rundt om livet, som var ved at trække mig mod den skumle stemme. Den sagde: ”Din dumme idiot, det er akkurat, hvad du er. Din forbandede torsk. Jeg skal ødelægge dig, fordi du har opmuntret mange sjæle til ikke at komme til Helvede. Mange sjæle er ført ud af Helvede, fordi du forkynder. Slut med det! Hold kæft! Bare hold kæft!!! Jeg skal ødelægge og dræbe dig.”
Jeg fortsatte med at græde, mens han beskyldte mig. Pludselig svarede jeg: ”NEJ, Satan! Du kan ikke ødelægge mig, for Herren sagde, at han er med mig.” Jeg kunne ikke se ham, men jeg vidste, at han virkelig var her. Satan fortsatte med at le af mig.
Jeg blev skubbet nærmere den onde stemme. Da råbte jeg: ”Kraften i Jesu blod dækker mig og den beskytter mig nu! Satan må fly fra mig, fordi Jesu blod er over mig! Større er han, som er med mig, end du er. Større er han, som er med mig!” Jeg fortsatte med at gentage disse ord. Så mærkede jeg noget, som løsnede fra mig, akkurat som om noget faldt af. Det var tovet, som var bundet rundt om min mave.
Endelig var jeg ude af Helvede, og tilbage i Guds nærvær.
Fortsætter næste side med: Livets bog